Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

Zanzibar rejser

Zanzibar er en ægte paradisø i Det Indiske Ocean. Her finder du et mix af fantastiske strande med turkisblåt hav og svajende kokospalmer, krydderiplantager, jungle og ikke mindst historiske Stone Town. En rejse til Zanzibar indbyder til ren afslapning på øens skønne strande og eventyrlige oplevelser i eksotiske omgivelser og er det perfekte sted at afslutte din safari med en badeferie. 

Befolkningen på Zanzibar er en blanding af indvandrere fra Afrika, Arabien, Asien og Europa. Den arabiske påvirkning mærkes især i hovedstaden Zanzibar Town, hvor Stone Town med sultanens palads og en labyrint af snævre og snoede brostensgader er en kulturhistorisk seværdighed.

Læs mere om Zanzibar

Safarien er slut, nu venter strandliv og flere oplevelser

Zanzibars største attraktion er de utallige hvide bountystrande, som omkranser øen. Her findes nogle af Østafrikas fineste sandstrande, hvoraf flere af dem er næsten uberørte. Det eneste, du hører, er bølgernes brusen og vindens raslen i trækronerne. Den perfekte afslutning på ferien efter dit safarieventyr.

Øen byder på fine koralrev, hvor der er gode muligheder for snorkling og dykning. Rundt om øen svajer kokospalmerne blidt i vinden langs det azurblå Indiske Ocean, og overalt ses de traditionelle sejlskibe ”dhows” med de karakteristiske hvide sejl. Klimaet er behageligt året rundt med 7-8 soltimer om dagen i gennemsnit, og badevandstemperaturen ligger året rundt mellem 24 og 28 grader. Rejser du til Zanzibar melllem marts og maj kan der dog falde en del regn. Zanzibar er præget af tidevand, så vandstanden kan variere en del i løbet af dagen alt efter om det er høj- eller lavvande.

Skal dagene på stranden krydres med oplevelser, er et besøg i den gamle bydel Stone Town oplagt. Bydelen er i dag optaget på UNESCO’s verdensarvsliste over bevaringsværdige steder. Stone Town er fyldt med historiske gamle bygninger, som vidner om en svunden tid på Zanzibar. Her finder du snævre gyder, traditionelle huse med smukt udskårne træporte, sanselige basarer, moskeer og ikke mindst det tidligere slavemarked og sultanens gamle palads. Zanzibar er også kendt som krydderiøen. Vi anbefaler du benytter lejligheden til at besøge øens krydderiplantager under din rejse. På krydderiplantagerne kan du udforske de mange forskellige krydderier, der dyrkes på øen som f.eks. kanel, peber, kardemomme og vanille. Du kan også besøge Jozani-skoven med de sjældne og karismatiske røde colobus-aber.

Hoteller for alle

En rejse til Zanzibar er for alle. Drømmer du om en bryllupsrejse i romantiske omgivelser eller skal hele familien med på en eventyrlig ferie? Her finder du både små hyggelige hoteller og lodges samt store luksusresorts. Hos NYATI Safari har vi udvalgt hoteller, der ligger på vest- og nordsiden af øen, hvor strandene er mere uspolerede, og der er færre turister. NYATI Beach Lodge er et roligt og intimt lille hotel, som er perfekt for par, der søger fred og ro. Sandies Boabar Beach er til livsnyderne, mens Sea Cliff Resort & Spa har flere faciliteter og er velegnet for familier, der rejser med børn.

Zanzibar byder også på kulinariske oplevelser. Alt godt fra havet og retter tilberedt med masser af krydderier er karakteristiske for øen, hvor du også finder masser af friske eksotiske frugter.

Indhent tilbud

Nyati Safari Lodge video

Nyati Safari Lodge video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os