+45 70 26 04 07
Søg

Mauritius rejser

En rejse til Mauritius er en rejse du aldrig glemmer. Øen er blandt de mest eksklusive i Det Indiske Ocean. Mauritius byder på tropiske hvide strande omgivet af svajende kokospalmer, turkisblåt hav og fantastiske hoteller. Her kan du nyde afslappet luksus med fokus på gastronomi, spa og et højt serviceniveau i eksklusive rammer. En rejse til Mauritius er det oplagte valg, hvis du vil afslutte din safari i Afrika med badeferie på en ægte paradisø. 

Befolkningen på Mauritius består af en fascinerende blanding af indere, kinesere, afrikanere og efterkommere af de franske kolonister. Klimaet er behageligt året rundt med varme tropiske dage og milde aftener. Når det en sjælden gang regner, er det primært korte heftige regnskyl, som også medvirker til, at øen er grøn og frodig året rundt. Læs mere om Mauritius.

Paradisstrande og rejseoplevelser på Mauritius

Mauritius er omgivet af koralrev, som dels er med til at beskytte strandene og dermed sikre rolige og børnevenlige badeforhold, og som dels skaber de perfekte rammer for snorkling og dykning. En rejse til Mauritius er derfor perfekt for familier med børn. De skønne sandstrande omkranser store dele af Mauritius og indbyder til dejlige afslappende dage under solen. Badevandstemperaturen ligger året rundt mellem 23 og 27 grader, og solen skinner mellem 6 og 8 timer hver dag. Øen er samtidig et paradis for vandsportsentusiaster. Lej en speedbåd eller en hobie cat, tag på dybhavsfiskeri, prøv kite surfing eller hvad med at opleve livet under havoverfladen fra en undervandsbåd? Vil du spille golf, er der gode muligheder på flere af øens hoteller, da Mauritius også er kendt for sine flotte golfbaner. En rejse til Mauritius er en fantastisk mulighed for dig, der vil have en badeferie med unikke naturoplevelser.

Skal badeferien krydres med nogle rejseoplevelser, kan du f.eks. tage til hovedstaden Port Louis. Besøg det lokale grøntsags- og fiskemarked, nyd de smukke gamle bygninger fra kolonitiden, som står i stærk kontrast til de moderne skyskrabere eller gå en tur i den botaniske have. Der er gode shoppingmuligheder i byens shoppingcenter ved havnefronten. Mauritius byder også på regnskov, vulkaner, vandfald, Chamarels bølgende landskab og ikke mindst den hellige sø med hindutemplet ved Grand Bassin.

Rejser til Mauritius for både par og familier

På Mauritius venter spændende kulinariske oplevelser. Menuerne består ofte af et mix af retter fra det afrikanske, franske, kinesiske, kreolske og indiske køkken – og med friskfangede fisk som en af de vigtigste ingredienser. De fleste vine importeres fra Sydafrika, men hotellerne har også et mindre udvalg af europæiske vine. Prøv også øens lokale rom, som varmt kan anbefales.

På Mauritius findes hoteller for enhver smag - fra små intime boutiquehoteller til store luksusresorts. Mange hoteller har gode faciliteter for familier med børneklub, børnepool og børnevenlige strande. Samtidig indbyder Mauritius til romantik, og ikke overraskende vælger mange par at tilbringe deres bryllupsrejse på øen. Flere hoteller har særlige tilbud til brudepar. Hos NYATI Safari arrangerer vi også gerne bryllupsrejser til Mauritius.

Indhent tilbud
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.