Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

Canonnier Beachcomber

Trendy familieresort

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa er et af Mauritius’ absolut bedste familieresorts og ligger i sit eget strandparadis på nordkysten lige ud til Det Indiske Ocean. Resortet er bygget op omkring et historisk fort, som går i et med hotellets store eksotiske poolområde og frodige tropiske have på 7 hektar med adskillige bassiner og vandfald. Her vil du opleve fantastisk strand og vand, aktiviteter til alle aldre, et helt unikt spa & wellness-center bygget i trækronerne af et kæmpe banyan-træ og en af øens bedste børneklubber. Kids Club’en er bygget ind i et imponerende historisk fyrtårn fra 1800-tallet, hvor børn fra 3-12 år kan lege og finde nye venner, mens klubbens engelsktalende voksenpersonale hver dag underholder med kreative aktiviteter. Her er desuden dygtige professionelle babysittere til rådighed, hvis forældre vil nyde en sen aften med dans og musik i strandrestauranten, hvor der er linet op til fest hver aften. Her er endda et ”baby care room”, som er åbent 24/7, hvor forældre har gratis adgang til alt, hvad man har brug for til børn under 3 år, både i pusle- og forplejnings øjemed.

Halvpension eller alt inklusiv

For familier og gæster, der gerne vil bo et sted med mange aktivitetstilbud, er Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa det perfekte valg. Her er et væld af aktiviteter til lands og til vands for både voksne og børn og 3 dejlige restauranter med hhv. buffet og a la carte. Når du bor på Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa, kan du tilkøbe deres “alt inklusive-pakke”, hvor alle måltider og lokale drikkevarer er inkluderet, så du kun skal fokusere på at nyde dit ophold. Pakken inkluderer også sandwich om formiddagen, pandekager og snacks om eftermiddagen, mini-bar, picnickurv til udflugter, kaffe/te på værelset – og samtidig inkluderer pakken en række sportsaktiviteter, herunder tennis, bordtennis, volleyball, bocciball, stretching, yoga, bueskydning og snorkling, vandski, sejlture med glasbundsbåd mm. For børn under 5 år er ”alt inklusive-pakken” gratis. Det er endda muligt at medbringe alt inklusiv-pakken til søsterhotellet Mauricia Beachcomber i Grand Baie-området, som er det livligste ferieområde på Mauritius med et stort udvalg af butikker, restauranter og hyggelige cafeer kun ca. 5 km derfra.

Se video af hotellet her

Faciliteter

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa har 248 værelser og du kan vælge mellem dobbeltværelse til 2-3 personer (heraf 1 barn), superior-værelse til 2-3 personer (heraf 1 barn) og familieværelse, hvor der er plads til enten 4 voksne ELLER 2 voksne og 3 børn. Kontakt os for at høre mere om de mange muligheder, hvis I er en familie med børn.

Standardfaciliteter på alle værelser

  • Aircondition
  • TV
  • Direkte telefon
  • Sikkerhedsboks
  • Hårtørrer
  • Bruser og toilet
  • Minibar
  • Te- & kaffefaciliteter
  • Balkon/terrasse
  • Gratis wi-fi

Hotelfaciliteter

  • 3 restauranter og 2 barer
  • Swimmingpool
  • Spa Beachcomber
  • Børneklub (gratis for børn 3-12 år)
  • Butikker
  • Billeje
  • Udflugter
  • Frisør
  • Underholdning 6 aftener om ugen

Gratis vandsportsaktiviteter inkluderer

  • Vandski, windsurfing, sejlture med glasbundsbåd, pedalbåde, kajak, snorkling og stand-up paddle
  • Mod betaling: Dybhavsfiskeri og dykning

Gratis landaktiviteter inkluderer

  • Tennis, bordtennis, volleyball, introduktion til yoga og bueskydning
  • Mod betaling: Mountainbike, tennisbolde og billard

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os