Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

LUX Belle Mare

Velkommen i paradis

LUX Belle Mare er et af Mauritius’ absolut bedste hoteller. Hotellet tilbyder luksus og fortryllende ø-stemning ud til en af Mauritius’ smukkeste strande, Belle Mare, som i 2013 blev kåret til en af verdens bedste på CNN. Her kan gæster nyde kilometervis af kridhvid sandstrand ud til en glitrende lagune med krystalklart turkisblåt vand afskærmet fra Det Indiske Ocean af et langt koralrev. Et sandt strandparadis med ideelle og sikre badeforhold - og ikke mindst et slaraffenland for vandsport.

Resortområde i verdensklasse

Resortet er et af øens smukkeste, holdt i lyse, klare farver med smagfulde detaljer fra kolonitiden i fin balance med øens traditionelle arkitektur, hvor naturens materialer danner rammerne. Poolområdet tilbyder øens største pool (>2000 m2), som ligger smukt indrammet af tropiske haver, strand og smukke terrasser i forskellige niveauer, hvor lækre måltider, drinks og snacks kan nydes dagen lang – gå endeligt ikke glip af den fantastiske hjemmelavede is med friske vafler fra den charmerende bolsjestribede isbod her! Både restauranter og værelser har udsigt til det smukke resortområde og Det Indiske Ocean.

Øens bedste på alle parametre

Hotellet har modtaget Tripadvisors certificate of excellence i 2013, som kun gives til de hoteller, der vedvarende opnår topanmeldelser fra sine gæster. Kendetegnende for LUX er også et uovertruffet serviceniveau og et exceptionelt udvalg af tilbud og aktiviteter til gæster i alle aldre. Her kan dyrkes alt fra dykning og dybhavsfiskeri til yoga, teddy tennis for de mindste, madlavning og for golf entusiaster ligger der tre golfbaner i verdensklasse tæt på hotellet. Gastronomi er i højsædet, og på hotellets 4 restauranter eksperimenteres flittigt med krydderier og ingredienser fra hele verden i spændende forening med de bedste lokale råvarer - LUX har endda sin egen økologiske urtehave. Hver aften tilbydes underholdning i særklasse, hvor traditionelle dansere, musikere og artister på skift viser det bedste af, hvad Mauritius kan tilbyde.

All-inclusive på højeste niveau

Som et af de eneste femstjernede hoteller tilbyder LUX Belle Mare all inclusive-pakker, hvor alle måltider og drikkevarer i alle hotellets restauranter er inkluderet. All inclusive-pakken omfatter endvidere drinks, lokale vine og øl samt kaffe, te og snacks fra den fantastiske LUX Café, hvor professionelle baristaer fremtryller den himmelske LUX* signaturkaffe. Selv adgang til den fantastiske LUX* Me-spa og en massage er inkluderet i all inclusive-pakken. Kendetegnende for LUX* er desuden, at LUX*-serien af naturplejeprodukter uden sundhedsskadelige stoffer tilbydes på alle værelser.

Klik og oplev hotellet på denne video

Faciliteter

LUX Belle Mare har 160 suiter, og som NYATI-gæst bor du i en junior suite med plads til to voksne og to børn.

Standardfaciliteter i alle suiter og villaer

  • Min. 60 m2
  • Privat møbleret balkon eller terrasse mod havet
  • Kingsize seng
  • Aircondition
  • Loftventilator
  • Badeværelse med badekar, separat bruser og toilet
  • LUX* naturlige plejeprodukter
  • Badekåber & slippers
  • Spejl i fuld længde & forstørrelsesspejl
  • Hårtørrer
  • 220-240V stik
  • Gratis wi-fi
  • Gratis te- og kaffefaciliteter
  • Telefon
  • Satellit-tv, dvd-afspiller og musik-kanaler
  • Fri adgang til stort bibliotek af film
  • Minibar
  • Sikkerhedsboks

Hotelfaciliteter

  • >2000 m2 pool & separat børnepool
  • LUX* Me Spa
  • LUX* Me Fitness
  • 4 restauranter & 1 bar
  • Café LUX*
  • Frisk juicestation
  • Isbar
  • 24 timers room service
  • Vaskeservice
  • Play børneklub (3-11 år) og Studio 17 for teenagere (12-17 år)
  • Babysitting service (24h notice)
  • Gratis WiFi internetadgang på hele resortet
  • Conciergeservice
  • Billeje
  • Butiksarkade og bibliotek
  • Adgang til internationale golfbaner i verdensklasse

Gratis vandsportsaktiviteter inkluderer

  • Windsurfing, pedalbåd/cykelbåd, kajak, vandgymnastik, mini sails, snorkling, glasbundsbåd, vandski og stand-up paddle
  • Mod betaling: ture med speedbåd, big game fishing, scuba dykning, katamaran og kite surfing

Gratis landaktiviteter inkluderer

  • Tennis, beach volleyball, yoga, bordtennis, fodbold, Tai Chi og speedminton
  • Mod betaling: golf på nærliggende baner, mountainbike og computerspil

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os