+45 70 26 04 07
Søg

NYATI Strandferie

NYATI Safari tilbyder rejser til nogle af Afrikas bedste strande. Drømmer du om at afslutte dit safarieventyr med badeferie i tropiske omgivelser og eksklusive rammer, kan du vælge mellem flere skønne rejsemål på Zanzibar, Mauritius, i Dubai og Sydafrika. Vi skræddersyr din rejse, så den matcher dine ønsker. For med bountystrande, svajende palmer, betagende koralrev og azurblåt hav er vores rejsemål perfekte til en romantisk strandferie eller en uforglemmelig og sjov ferie med familien.

Læs mere om NYATI strandferie

Paradisiske omgivelser – så langt øjet rækker

Afrika er et kontinent, som især er kendt for sin helt enestående, eksotiske og forskelligartede natur og fantastiske dyreliv. Her finder du samtidig nogle af verdens smukkeste kyststrækninger og utallige uberørte strande, der kan skabe rammerne for din badeferie i Afrika. De hvide sandstrande, der indrammer den naturskønne og paradisiske ø Zanzibar, er ingen undtagelse. Når du sidder med tæerne i sandet, er omgivelserne fantastiske, uanset hvilken retning du kigger i. Den endeløse udsigt over det turkisblå vand med det hvide sand i forgrunden og den skyfri himmel foroven akkompagneres af frodige, grønne træer længere oppe på land. Tager du dykkerbrillerne på, venter en fantastisk og anderledes verden lige under havoverfladen. Smukke koralrev og fisk i alle regnbuens farver befolker nemlig vandene omkring Zanzibar, som derfor er et oplagt rejsemål, hvis du vil krydre badeferien med snorkling og dykning.

Afslapning og aktiviteter for alle

Nogle af Afrikas bedste strande finder du på Mauritius. Her er kridhvide sandstrande så langt øjet rækker, og badevandstemperaturen når aldrig under 23 grader. Mauritius byder på luksus, selvforkælelse og afslapning i tropiske omgivelser. Vil du kombinere strandferien med vandsportsaktiviteter, byder Mauritius bl.a. på kitesurfing, vandski eller kajakture. Samtidig er vandet roligt og perfekt til både dykning og snorkling. De fleste strande er meget børnevenlige, og derfor er Mauritius populær for både børnefamilier og par, der vil nyde tosomhed i romantiske rammer. Så uanset om du vil nyde en romantisk badeferie, eller skabe oplevelser for livet med familien, tilbyder Afrika det hele.

Naturskønne kystlinjer og uberørte strande

I Sydafrika finder du de bedste strande langs Garden Route, Afrikas vel nok smukkeste kyststrækning. Især Plettenberg Bay byder på smukke strande i spektakulære omgivelser. Her folder et imponerende landskab af laguner, søer og naturparker sig ud i en skøn forening med den lange kyststrækning. I Dubai har du solgaranti året rundt. Her kan nyde de flotte hvide sandstrande ved Jumeirah Beach, som både indbyder til ren afslapning i rolige omgivelser og mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter og sejlture. Udover strandlivet er Sydafrika, Mauritius, Zanzibar og Dubai alle fascinerende rejsedestinationer, som er rene overflødighedshorn af kultur- og naturoplevelser, der tæller alt fra vulkaner, vandfald, ørken og vilde dyr til smuk arkitektur fra kolonitiden, spændende krydderier og smagfulde vine.

Vi skræddersyr din drømmeferie

Vil du kombinere dit safarieventyr og badeferie med andre oplevelser i Afrika, kan vi altid skræddersy din rejse. Du vælger selv hvor længe du vil være afsted og hvor mange steder, du vil inkludere i rejsen. Vi tager altid udgangspunkt i dine rejsedrømme og budget. Vi anbefaler dog, at du starter ferien med en luksussafari på NYATI Safari Lodge og afslutter på et af vores skønne strandhoteller, så du kan slappe af og fordøje de mange indtryk fra dine safarioplevelser.

Indhent tilbud
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.