+45 70 26 04 07
Søg

MILIMA Safari & Mauritius

Fra Kr.34.995,-For 17 dage
  • Kom på safari i verdensklasse og rund af med en uges badeferie i strandparadiset Mauritius
  • Bo i luksus på MILIMA Safari Lodge direkte ud til Sydafrikas berømte Kruger National Park i privar Luksus telt med privat terrasse ud mod dyrelivet ved det nærliggende vandhul
  • Alt inklusiv, dvs. alle måltider, lokale drikkevarer samt daglige safariudflugter er på MILIMA Safari Lodge
  • Bo på første række til Det Indiske Ocean på et af Mauritius' bedste strandhoteller med alt inklusiv

*Noter venligst, at der kan forekomme flytillæg ved provinstilslutning.

BESTIL DIN REJSE NU OG FÅ FRI FORTRYDELSESRET FREM TIL DEN 31. DECEMBER 2022! (*

*)Gælder kun såfremt din destination ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning er rød eller orange.

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København/Billund* til lufthavn v/Kruger National Park (afrejse fredag året rundt). Vær opmærksom på, at prisen kan variere i løbet af året, da vi kun benytter rutefly
  • Fly fra lufthavn v/Kruger National Park til Mauritius
  • Fly fra Mauritius til København/Billund*
  • Alle lufthavnstransfers t/r
  • 7 overnatninger på MILIMA Safari Lodge 4+* i privat Luksus telt (dobbeltværelse)
  • Overnatning på lufthavnshotellet Protea Hotel O.R. Tambo Airport 4* i Johannesburg inkl. morgenbuffet
  • 6 overnatninger på Tamassa 4* på Mauritius. Mod tillæg kan du vælge at bo på et af vores andre hoteller på Mauritius: Mauricia Beachcomber 4*, Canonnier Beachcomber 4*Hotel LUX Grand Gaube 5*Hotel LUX Belle Mare 5* eller Hotel LUX Le Morne 5*
  • Alt inklusiv, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet på Tamassa
  • Alt inklusiv, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet på MILIMA Safari Lodge:
    • Morgenmad, frokost og 3-retters aftenmenu
    • Udsøgte lokale vine, spiritus, øl, vand samt alkoholfri øl og vin
    • Frisk frugt på forespørgsel hele dagen
  • Inkluderet safariprogram på MILIMA Safari Lodge:
    • 2 daglige game drives (safariture i åbne biler) morgen og eftermiddag

    Vil du opleve endnu mere Afrika, kan du også kombinere denne rejse med Cape Town & Vinlandet, Garden Route, Zimbabwe, Zanzibar og mange andre rejsemål. Din rejse kan altid skræddersyes. Her har vi vist et forslag, og du kan frit vælge at forkorte, forlænge eller sammensætte din rejse på en anden måde.

    *Noter venligst, at der kan forekomme flytillæg på provinstilslutning. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.

Opholdet på MILIMA er en gastronomisk oplevelse

Når du bor på MILIMA er alle måltider og drikkevarer inkluderet. For langt de fleste af vore gæster er det en ligeså stor fornøjelse som safariudflugterne.

Vores entusiastiske kokketeam nyder at servere ekstraordinære måltider, som kan være med både internationalt såvel som lokalt islet. 

Til frokost og aften tilbydes du altid en forret, har valget mellem fisk, kød eller en vegetarisk ret som hovedret samt en lækker dessert. Vi ved, du ikke bliver skuffet.

Til maden anbefaler vi at du prøver lidt af den afsindig gode sydafrikanske rødvin, øl, juice eller bare en iskold sodavand. Du kan vælge lige hvad du ønsker.

Alt er inklusiv ved ophold på MILIMA.

Velkommen

Safariudflugter i åben jeep fra MILIMA

Ved ophold på MILIMA er 2 daglige safariudflugter i vores 10.000 ha store private område med direkte adgang til Krüger National park inkluderet. (Afh. af ankomst- og afgangstidspunkt).

Safariudflugterne foregår i åbne jeeps gennem bushen og den åbne savanne. Der stoppes undervejs så nogle af de smukke udsigtspunkter kan nydes og benene strækkes. At jeepen er åben giver fantastiske fotomuligheder idet der ikke er noget der begrænser udsynet.

Vore rangere er utrolig dygtige til at følge spor og gør deres yderste for at sikre sig at vore kunder ser flest muligt af de afrikanske dyr.

Det faktum at der køres i et privat hjørne af Krügerparken betyder at der er rigtig gode chancer for at se "The Big Five": Elefanten, løven, leoparden, næsehornet og bøflen. The Big Five er et gammel jagtudtryk for de dyr der er sværest og farligst at nedlægge.

Tilbage på lodgen efter en safariudflugt venter frokost eller eftermiddags drinks, helt afhængig af tidspunktet på dagen.

Det er en fantastisk ferieform

Mauritius

Nyd en uges afslapning i det ultimative strandparadis Mauritius – ferieøen i Det Indiske Ocean lidt syd for Ækvator. Her finder du kridhvide strande, turkisblåt hav og hoteller, hvor intet er overladt til fantasien. Øens historie har skabt et multietnisk samfund, der giver kulturliv og gastronomi ekstra farver og dimensioner. Menukortene tilbyder eksotiske og raffinerede oplevelser med strejf af både det afrikanske, europæiske, kinesiske, kreolske og indiske køkken. Farverige fisk, smukke koralformationer og krystalklart vand byder dig velkommen i en forunderlig og fantastisk verden under oceanets overflade.

Mauritius egner sig både for det voksne publikum, børnefamilier og forelskede par... Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om de forskellige rabatmuligheder, hvis du rejser med børn.

Indhent tilbud
MILIMA Safari & Mauritius
Dagsprogram
MILIMA Safari & Mauritius
Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

MILIMA Safari Lodge video

Klimatabeller
Kort

Dagsprogram

Rejse til MILIMA Safari Lodge

Turen går videre med fly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park, hvor I bliver modtaget af en medarbejder fra MILIMA Safari Lodge, som er med på køreturen til lodgen.

På MILIMA Safari Lodge bliver I modtaget på ægte afrikansk, efterfulgt af en dejlig frokost og et mindre orienteringsmøde. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd fx en cocktail på terrassen med udsigt til den afrikanske bush og dyrelivet omkring de nærliggende vandhuller inden velkomstmiddagen om aftenen.

Ankomst til MILIMA

Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken, så en 5-6 timers køretur hertil undgås.

Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA, som er med på køreturen til lodgen. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd f.eks. en cocktail på terrassen med udsigt og den smukke afrikanske natur inden velkomstmiddagen om aftenen.

2 daglige safariudflugter

Når du opholder dig på MILIMA er der mulighed for at opleve "The Big Five" (elefanten, leoparden, løven, bøflen & næsehornet) 2 gange dagligt fra en åben jeep med en lokal ranger.

Du er i gode hænder og vores rangere er specialister i den flora og fauna som du passerer igennem. Du vil høre om de forskellige træer, buske, planter og græs – og ikke mindst om de fugle og dyr, vi møder i løbet af morgenen. Du vil også blive klogere på årets cyklus i vildtreservatet – både vejrmæssigt men også om den indflydelse regn og tørke har på vildtet her. 

Der er tid til afslapning mellem de 2 safariudflugter, der efterfølges af henholdsvis lækker frokost og eftermiddagsdrinks. 

Du vil få også få viden om nogle af de mindre dyr, du også finder i Krugerparken – fx slanger, skorpioner, insekter og termitter samt hvilken betydning de har for de vilde dyr.

Lørdag: MILIMA Safari Lodge - Johannesburg

Dette er dagen, hvor du skal rejse videre til Mauritius. Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn, og herfra går turen videre med indenrigsfly til Johannesburg. I Johannesburg har du en overnatning på lufthavnshotel inkl. morgenbuffet, og næste morgen flyver du videre til Mauritius (på en ca. 4 timers flyvetur).

Søndag: Johannesburg – Mauritius

Tidligt søndag morgen flyver du fra Johannesburg med kurs mod Mauritius, hvor du lander tidlig eftermiddag. I lufthavnen venter vores lokale repræsentant, som kører dig til det hotel, du har valgt.

Mandag - fredag: Ophold på Mauritius

Hvis du har brug for afslapning og forkælelse er du kommet til det rigtige sted! Mauritius er det ultimative strandparadis med nogle af de bedste strande i hele verden. Du kan også benytte hotellernes faciliteter og gå på opdagelse blandt de mange tilvalgsaktiviteter (ikke inkluderet), hvor du kan vælge mellem aktiviteter både til lands og til vands. Du kan trygt færdes overalt på øen både om dagen og om aftenen.

Lørdag: Afrejse fra Mauritius

Der er afgang først på eftermiddagen, så du i ro og mag kan sige farvel – eller måske på gensyn – til Mauritius´ paradis. Du bliver hentet på dit hotel og transporteret til lufthavnen, hvorfra turen går hjemover igen med en enkelt mellemlanding undervejs.

Søndag: Ankomst til Danmark

Du tilbringer igen natten med at flyve, så du kan sove på turen. Der serveres både aftensmad og morgenmad om bord på flyet, og du har en enkelt mellemlanding undervejs, før du lander i Danmark ca. midt på dagen.

Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

Morgen bush-vandretur

Grib muligheden for at vide mere om naturen i lokalområdet med denne morgenvandring i selskab med en af de erfarne rangere fra MILIMA Safari Lodge.

Tidlig morgen er der mulighed for at komme på safarivandring på MILIMAs jorde med en af vores professionelle rangere. Rangeren fortæller om den lokale flora og fauna, og her om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se bl.a. giraffer, flere antilopearter og forskellige fugle. Du lærer at spore dyrene ved at aflæse deres færden i naturen – fx fodspor, ekskrementer, knækkede grene og andre tegn.

Efter den spændende morgenvandring dækkes op til morgenmad i lodgen 

 På morgen-vandretur er der også chance for at se " The Little five"

Vores professionelle rangere er uddannet til at finde selv de mindste dyr, så i deres selskab er den gode chancer for at få et glimt af de helt små dyr i Krüger Nationalpark. Faktisk er der 5 små dyr, der deler en del af deres titel med "The Big Five".

Disse fine små væsner bliver ofte set på vores vandreture, hvor du kommer tæt på naturen. De omfatter næsehornsbillen, som er en af ??de største biller i verden, samt rødnæbbet bøffelvæver, leopardskildpadden, den østlige elefantspidsmus og myrløven, som graver små gruber for at fange forbipasserende myrer eller andet bytte.

Pris per person ZAR 250,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Ferskvandsfiskeri

En aktiv fisketur er både afstressende og spændende på samme tid, måske mere spændende end jagt... For på en fisketur har du endnu mindre indflydelse på resultatet, og du er i hænderne på vejr og vind - og så naturligvis fiskene, som jo i sidste ende selv beslutter, om de vil bide på krogen eller ej. Tag med MILIMA på fisketur med professional fiskeinstruktør og prøv kræfter med at fange fx 

  • common catfish (malle) på op til 50 kg
  • silver catfish (sølv malle) på op til 30 kg
  • tilapia på op til 2 kg
  • yellowfish på op til 3 kg
  • common carp (karpe) på op til 14 kg 

Turen starter tidlig morgen med en kop kaffe på MILIMA Safari Lodge inden afgang. Fremme ved båden serveres en let morgensnack med kaffe/te inden du begiver dig ud på Olifants River. De næste 3½ time kan du nyde sejlturen i ro og mag gennem den fantastiske natur omgivet af bushens vilde dyreliv, mens du prøver lykken med at få en eller flere fisk på krogen. Hvilke fisk der kan fanges og deres størrelse afhænger af sæsonen – og kan også variere på de enkelte sejlture. Der er gode chancer for at få bid, og instruktøren kender floden godt, samt hvilke områder der er bedst at fiske i på den givne årstid. Kl. ca. 10.30 rundes fisketuren af med en god brunch tilbage på land, inden turen går tilbage til lodgen.

Fiskeudstyr (professionel stang og hjul) og licens er inkluderet i prisen (minimum 2 deltagere, maksimum 8 deltagere).

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Flodsafari & game drive

Der er afgang til den inddæmmede del af Olifantsfloden, med ankomst ca. midt på dagen.

Her begynder en vidunderlig sejltur i roligt tempo på en lille flodpram gennem Krugerparken.

Langs bredderne vil du opleve nogle af de mange dyrearter, der trives ved floden. Vand er et naturligt trækplaster for dyr, så her ses et væld af fugle og masser af både små og store dyr, der slukker tørsten, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet.

Her serveres dejlig frokost om bord på båden, hvor du kan sidde og nyde bushens lyde og den smukke udsigt til det vilde dyreliv.

Efter bådturen venter endnu et safarieventyr. Du bliver hentet i en af MILIMA´s åbne safaribiler, og kommer på en stemningsfuld solnedgangssafari gennem Greater Kruger National Park med god mulighed for at se "Big 5".

Safarioplevelserne rundes af på et af MILIMA´s smukke sundowner-spots, hvor du kan nyde solnedgangen over den sydafrikanske bush til kølige drinks og lidt snacks, inden turen går tilbage til lodgen.

Noter venligst at aktiviteten er vejrafhængig. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen tidlig morgen, retur lige efter solnedgang. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.350,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Helikoptertur

Kom på helikoptertur over MILIMA's egne jorde og oplev den sydafrikanske bush med fugleøje. Turen varer ca. 20 minutter og går henover lodgen og langs den smukke Olifants River.

Nyd den enestående panoramaudsigt over bushen og prøv at få øje på områdets mange dyr, som nemt kan spottes fra oven, herunder elefanter, giraffer, zebraer, næsehorn mm. Der flyves med erfaren certificeret pilot og sikkerheden er i højsædet. Min. 2 deltagere og maks. 3 deltagere per gang.

Pris per person ZAR 5.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Jessica den tamme flodhest

I marts 2000 fandt Tony og Shirley Joubert en lille udsultet forældreløs baby-flodhest i kanten af Blyde River. Parret “adopterede” den lille flodhest, som dermed er vokset op blandt mennesker og husdyr. I dag er den tamme flodhest, som fik navnet Jessica, en af de største seværdigheder i Hoedspruit, hvor både voksne og børn valfarter til for at besøge den. På denne udflugt vil du få chance for at opleve dette fantastiske dyr helt tæt på og se, hvordan hun fx får sutteflaske og bliver håndfodret og nusset.

Jessica er meget kærlig og elsker at være i nærheden af mennesker, så de der har mod på det - både børn og voksne - vil også kunne prøve at håndfodre og nusse Jessica. Minimum 4 deltagere.  

Pris per person ZAR 850,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Der tages forbehold for at Jessica kan besøges på det pågældende tidspunkt.

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og tager jer henover den smukke Blyde River med fantastisk udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballonvejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejrafhængig. Minimum 4 deltagere.

Pris per person ZAR 4.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Microlightflyvning

Fra et microlightfly har du det optimale udsyn over landskabet.

Med vind i håret og fuldstændigt frit udsyn får du en intens og adrenalinpræget safarioplevelse fra oven. Det føles næsten som om, du selv flyver henover bushen.

Turen begynder tidligt om morgenen og varer cirka 20 minutter. Af sikkerhedshensyn er minimumsalderen 14 år, og du flyver med en erfaren certificeret pilot.

Aktiviteten er stærkt vejrafhængig. Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 2.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op. 

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 4 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Pris per person: ZAR 1.000,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Townshiptur

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Du ser byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Turen rundes af på en lokal "café", hvor der serveres en let frokost med spændende lokale specialiteter.

Tilbage på MILIMA Safari Lodge venter en større frokost. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Bemærk venligst at der er begrænsede antal pladser på tilvalgsaktiviteterne.

Øvrige udflugter på Mauritius

Vi har en palet af forslag til spændende udflugter (ikke inkluderet), som du bestiller hos vores lokale repræsentant, der tager imod dig i lufthavnen. Her får du kort over øen, praktisk information, en lokal brochure på engelsk med tips til aktiviteter – og et telefonnummer til din kontaktperson, som i løbet af ferien servicerer dig med rådgivning og booking af udflugter. På udflugterne følges du med andre internationale gæster i minibus/bil og har en engelsktalende, autoriseret chauffør/guide med. Du kan vælge en privat tur og få skræddersyet helt individuelle udflugter. Hotellet hjælper dig gerne med billeje og tips til, hvordan du får mest muligt ud af din ferie.

A Taste of Mauritius – Port Louis og omegn

I hovedstaden Port Louis mødes gammelt og nyt. Smukke, gamle bygninger fra kolonitiden, monumenter og helligdomme er en stærk kontrast til skyskrabere, det moderne Caudan Waterfront indkøbscenter og det pulserende forretningscentrum. Her kan du for alvor gå på indkøb – også i de farverige, lokale basarer.

Du ser historie- og kunstmuseet The Blue Penny, og efter den hektiske storby runder vi af med et afslappende besøg i The Royal Botanical Gardens of Pamplemousse, som er kendt for de enorme åkander og den særprægede Talipot-palme, der kun blomster én gang i løbet af 100 år.

"The Secret South" ørundtur

Den klassiske ørundtur, hvor du for alvor oplever Mauritius. Vi kører først op på det store plateau, hvor øens industri- og handelsområde ligger. Herefter kan du shoppe i øens næststørste by Curepipe og nabobyen Floréal, der frister med duty-free fabriksudsalg af cashmere-strik, guldsmykker, tæpper og konfektionssyet tøj. Du ser den lille modelskibsfabrik i Curepipe, hvor de manuelt bygger meget smukke og imponerende skibsmodeller. På den udslukte vulkan Trou Aux Cerfs kan du fra 650 meters højde kigge ned i det grønne krater, ud over den bjergtagende Moka-bjergkæde og på en klar dag helt ud til havet.

Herfra kører du til Grand Bassin, hvor den hellige sø og Hindu-templet giver et strejf af Østens mystik, og resten af turen byder på magiske naturfænomener. Vi kører en smuk tur gennem den regnskovsklædte Black River Gorge National Park med brusende vandfald og en sjælden flora og fauna. Turen slutter med Chamarels bløde bakker, som er farvet brune, gyldne, røde og lilla af vulkansk aske.

Mauritius' arv

National Botanical Garden of Mauritius er nok en af de mest populære seværdigheder på Mauritius. Gå ikke glip af de famøse kæmpe åkander og de gigantiske baobabtræer her. Der er desuden over 650 plantearter, herunder oprindelige tropiske krydder- og lægeurter og intet mindre end 85 varianter af palmer, som er bragt hertil fra alle verdenshjørner.

Efter dette besøg går turen til sukkerfabrikken “L’Aventure du Sucre”, som i dag er et spændende museum fuld af overraskelser, hvor du får et fint indblik i sukkerproduktionens betydning for Mauritius over tid. Der vil blive serveret en traditionel frokost hos en familie i Moka, før turen går til et af de ældste kolonitidshuse på øen, ”Eureka”. Efter en rundtur i huset og i de smukke omgivelser serveres der eftermiddagste og kaffe her.

Det oprindelige Mauritius

Oplev en over 125 år gammel maniok kiksefabrik i hjertet af den lille provins Mahebourg. Her holdes det gamle håndværk i hævd. Fortsæt til Pointe d’Esny hvorfra der sejles til Ile aux Aigrettes, som er et af de eneste steder, man har formået at bevare den oprindelige ibenholtskov og en række oprindelige plante-og dyrearter.

Slut dagen af med at besøge det uspolerede naturreservat La Vanille Reserve des Mascareignes, som er hjemsted for kæmpe skildpadder, krokodiller og en imponerede samling sommerfugle, insekter og krybdyr.

"Blue Safari" i undervandsbåd

Hvis du drømmer om at rejse under havet på ægte Jules Verne-maner, er her en enestående mulighed. Kom på et ægte undervands-safarieventyr i undervandsbåd (i ca. 1 time) og oplev det fantastiske miljø i 30 meters dybde, som byder på farverige koraller, eksotiske fisk og det spændende vrag ”Star Hope”.

Komforten ombord er fin, der er aircondition og sikkerheden er i top. Sikkerhedscertifikater udstedes årligt af internationale kontrolorganisationer så som Bureau Veritas. Der holdes permanent kontakt til overfladen gennem ultrasonisk telefon. Der er desuden vand og madforsyning om bord til 3 dage.

"James Bond" sub scooter

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at komme på undervandscruise i din egen twin-undervandsbåd i ca. 3 meters dybde på ægte James Bond-maner. Man sidder ”frit” bag hinanden som på en 2-personers scooter, blot med en gennemsigtig kugle på hovedet, så man har panoramaudsigt til den smukke undervandsnatur og kan trække vejret frit! Det betyder også, at du frit kan tale med din medpassager om alt, hvad I oplever på turen. Turen tager ca. 30 minutter og ledes af en kvalificeret dykkerguide. Aldersgrænsen er +12 år. 

  • Flere dyk per dag fra Trou aux Biches i tidsintervallet 08:30- 15:30.
  • Samlet varighed: 2 timer 
Undervandsgåtur

Alt kan ske på Mauritius, selv gåture på havets bund! Med det unikke Aqua+ Scuba udstyr kan næsten alle komme ud at gå under vandet, både voksne, børn over 7 år og selv de, der ikke kan svømme.

Det unikke Aqua+ udstyr svarer til en plastikkugle, som man har om hovedet, så man nyder panoramaudsigten og kan trække vejret frit, mens man er i direkte kontakt med den unikke flora og fauna under havet. Turene foregår i grupper med 6 personer i fredelige vande i begrænset dybde, og man vil have mulighed for at fodre fisk undervejs, hvilket er en speciel oplevelse.

Mauritius' te rute

Mauritius har adopteret tekulturen fra Storbritannien. På denne tur får du både indblik i teproduktion og får set den sydlige del af øen, som har Mauritius' smukkeste natur. Du oplever svundne tiders pragt i to flotte kolonitidshuse, du får demonstreret teproduktion i museet Bois Cheri Tea Factory, og du kan smage forskellige tevarianter – naturligvis akkompagneret af scones og serveret på terrassen i en smuk, klassisk have.

Naturparken ”Parc Aventure Chamarel"

Kom på opdagelsesrejse i Mauritius’ tropiske flora og fauna i naturparken ”Parc Aventure Chamarel”. Her er aktiviteter for alle aldre. Parken er på intet mindre end 12 hektar tropisk skov, som indbyder til trekking og hiking på alle niveauer. Besøgende kan fx vælge imellem den meget tilgængelige botaniske tur, eller det mere udfordrende ”adventure” hike, med flere tekniske udfordringer i form af fx hænge- og netbroer. Uanset hvad man vælger, byder dagen på spændende fysiske udfoldelser i smuk natur. Turen inkluderer frokost.

Varighed: 2½ time

Casela Nature & Leisure Park - Quad Biking

Denne tropiske dyrepark tilbyder oplevelser for hele familien. Parken er hjem for 1500 fugle, løver, zebra, kæmpe skildpadder, aber, antiloper og mange flere dyr. Her er også et kæledyrsområde og en fiskedam, hvor børn kan få lov at komme helt tæt på dyrene. Man kan hike gennem den frodige tropiske natur eller opleve naturparken med quadbike, segway eller buggy. Aldersgrænsen for de motoriserede aktiviteter er 16 år. Børn under 18 skal ledsages af en voksen.

Cruise på havet

En dag på havet, hvor du kan nyde solen, havluften og udsigten til havets paradisverden er balsam for krop og sjæl. Besøg hotellets boathouse, som udover diverse vandsportsaktiviteter, tilbyder en lang række udflugter til tropiske småøer, koralrev, sandbanker og skønne badestrande. Du kan fx vælge en tur med glasbundsbåd, hvor du trygt kan betragte koraller og fisk, uden du behøver at blive våd.

Champagne Sunset Cruise

Forkæl dig selv med en rolig sejlads, mens solen går ned over Det Indiske Ocean. Her om aftenen er solen ikke så dominerende, så du kan rigtig nyde den friske havluft. Du kan vælge mellem forskellige sejlture – fx hvor du får serveret champagne eller middag med både mad og drikke inkluderet.

Vandsport

På Mauritius kan du vælge mellem et hav af vandsportsaktiviteter. Måske er det her, du skal lære at windsurfe eller stå på vandski? Ro en tur i kajak og lave en grønlændervending blandt de farvestrålende tropefisk? Snorkle rundt og studere havets flora og fauna? Boltre dig på en Hobie Cat eller hygge dig på en vandcykel?

Golf

Mauritius har nogle af verdens bedste golfbaner. Conciergen på dit hotel vil være glad for at hjælpe med bestilling af tee-off. Hvis du bor på The Residence, har du mulighed for at spille golf på en unik bane, som er anlagt på den lille ø Île aux Cerfs. Øen er kendt for sin eventyrlige lagune, der pryder de fleste turistbrochurer om Mauritius.

Dykning og dybhavsfiskeri

Dybt nede i havet blandt farverige tropefisk og fantastiske koralrev åbner sig en forunderlig verden. Havet omkring Mauritius er særdeles populært blandt dykkere, fordi her er mere end 1000 forskellige fiskearter, de smukkeste koralhaver og dybe undervandskløfter, der giver sug i maven. Dybden betyder også, at stedet er ideelt til dybhavsfiskeri. Du kan fx fange både tun, barracuda, dorado, bonito og marlin. Det er en god ide at booke dybhavsfiskeriture på forhånd. Dit hotel og vores lokale repræsentant hjælper dig også gerne med at arrangere dykker- og fisketure.

Klima tabel MILIMA ved Kruger National Park

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
January
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 21 °C
21 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93 mm
93 mm
February
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93 mm
93 mm
March
Dagtemperatur: 31
31 °C
Nattemperatur: 19 °C
19 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 68 mm
68 mm
April
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 16 °C
16 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 37 mm
37 mm
May
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 11 °C
11 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 14 mm
14 mm
June
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 6 °C
6 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 11 mm
11 mm
July
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 7 °C
7 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 12 mm
12 mm
August
Dagtemperatur: 27
27 °C
Nattemperatur: 9 °C
9 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 9 mm
9 mm
September
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 13 °C
13 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 26 mm
26 mm
October
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 16 °C
16 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 43 mm
43 mm
November
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 66 mm
66 mm
December
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 94 mm
94 mm

Klimatabel Mauritius

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
Badevandstemperatur
Januar
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 24 °C
24 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 228 mm
228 mm
Badevandstemperatur: 27 °C
27 °C
Februar
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 24 °C
24 °C
Soltimer pr. dag: 7
7
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 228 mm
228 mm
Badevandstemperatur: 28 °C
28 °C
Marts
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 23 °C
23 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 178 mm
178 mm
Badevandstemperatur: 27 °C
27 °C
April
Dagtemperatur: 27
27 °C
Nattemperatur: 22 °C
22 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 178 mm
178 mm
Badevandstemperatur: 27 °C
27 °C
Maj
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 21 °C
21 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 101 mm
101 mm
Badevandstemperatur: 26 °C
26 °C
Juni
Dagtemperatur: 24
24 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 76 mm
76 mm
Badevandstemperatur: 25 °C
25 °C
Juli
Dagtemperatur: 23
23 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 76 mm
76 mm
Badevandstemperatur: 24 °C
24 °C
August
Dagtemperatur: 23
23 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 76 mm
76 mm
Badevandstemperatur: 23 °C
23 °C
September
Dagtemperatur: 24
24 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 50 mm
50 mm
Badevandstemperatur: 23 °C
23 °C
Oktober
Dagtemperatur: 25
25 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 50 mm
50 mm
Badevandstemperatur: 24 °C
24 °C
November
Dagtemperatur: 27
27 °C
Nattemperatur: 21 °C
21 °C
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 50 mm
50 mm
Badevandstemperatur: 25 °C
25 °C
December
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 23 °C
23 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 152 mm
152 mm
Badevandstemperatur: 26 °C
26 °C

Kort

Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.