+45 70 26 04 07
Søg

Zimbabwe & Botswana rejser

På en rejse til Zimbabwe vil du opleve noget af den smukkeste natur, du finder i Afrika med imponerende Victoria Falls som højdepunktet. Landet byder på en blanding af fantastiske landskaber - fra Kalahari-ørkenens sand til savanne og tæt skov. Her er bjerge og floder, et rigt dyreliv, nationalparker med Big 5 og en meget imødekommende befolkning. Rejser til Victoria Falls kan nemt kombineres med safari i Sydafrika og Botswana. Tag f.eks. en eller flere dage til Botswanas berømte Chobe National Park og oplev nationalparkens mange elefanter på tæt hold.

Læs mere om Zimbabwe & Botswana

Eventyrlige oplevelser ved Victoria Falls

Zimbabwe (som tidligere var kendt under navnet Rhodesia) byder på fantastiske oplevelser og safari for de eventyrlystne. Når du rejser med NYATI Safari bor du på det skønne luksushotel Victoria Falls Hotel. Her er du helt tæt på de buldrende vandfald. Fra terrassen kan du se disen fra vandfaldene og broen, som forbinder Zimbabwe med Zambia. For enden af hotellets have er der en sti, som fører dig direkte til vandfaldene. Victoria Falls er ubetinget landets største seværdighed. De imponerende brusende vandfald ligger ved Zambezi-floden og udgør en del af grænsen til Zambia. Det højeste vandfald er 108 meter, og disen kan ses mere end 20 km. væk. Det er ikke uden grund, at Victoria Falls er på UNESCO’s verdensarvsliste. 

I nationalparken rundt omkring vandfaldene kan du opleve et fascinerende dyreliv. Her finder du bl.a. bavianer, zebraer og vortesvin. Store flokke af flodheste og krokodiller lever i den øvre del af Zambezi-floden, og også elefanter, bøfler og antiloper kan ofte ses drikke fra floden. På et sundowner-cruise på Zambezi-floden, kan du være heldig at se både fugle, krokodiller og flodheste – og måske spotte nogle af de andre vilde dyr langs flodbredden.

Udflugter ved Victoria Falls

Området omkring de majestætiske vandfald indbyder til aktiviteter for både store og små. Et af de mere spektakulære oplevelser er en helikoptertur, hvor du ser Zambezi-floden og vandfaldene fra luften. Synet kan næsten tage pusten fra en. Der er også mulighed for at komme ud på en microlight flyvning over floden, hoppe i elastikspring eller måske prøve river rafting, hvis du har adrenalin i blodet. Af mere fredelige aktiviteter kan nævnes golf og en vandretur langs vandfaldene.

Safari i Chobe National Park

Når du rejser til Victoria Falls, er det oplagt at kombinere opholdet med safari i en af Botswanas mest berømte nationalparker. Chobe National Park er især kendt for at have Afrikas største koncentration af elefanter. Den samlede bestand anslås til at være på ca. 85.000. Men der er også gode muligheder for at opleve mange af Afrikas andre vilde dyr. Chobe-floden flyder igennem nationalparken, og det er en næsten ubeskrivelig oplevelse at betragte de mange elefanter bade og drikke ved floden omgivet af bøffelflokke, flodheste og krokodiller. Tag både en tur i åben jeep og en flodsafari, så har du de bedste muligheder for at se så mange dyr som muligt.

Indhent tilbud
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.