Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Manor House

Når I rejser som en gruppe på mellem 8-12 personer (maksimalt 8 voksne + 4 børn) er Manor House på MILIMA Safari Lodge det perfekte valg som udgangspunkt for safarioplevelser.

Manor House er udstyret med 4 store soveværelser (2 med privat bad & toilet og 2 værelser, der deler bad & toilet), Desuden er der en hyggelig fælles opholdsstue samt fælles spisestue med åben pejs Opholdsstue og spisestue er til rådighed for alle gæster på lodgen. Der er direkte adgang fra opholdsstuen til terrasse med udsigt ud over den afrikanske natur. I vil uden tvivl nyde de 2 daglige safari udflugter (Game Drives) med masser af muligheder for at opleve "The Big Five": Elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn.

Safari udflugterne finder sted på vores 10.000 ha store private område der har direkte adgang til Kruger nationalparken.

Dette er en all inclusive lodge, så alle måltider, drikkevarer & 2 daglige safariudflugter med lokal ranger er inkluderet.

Faciliteter

Manor House

  • 700 m²
  • Maksimum antal personer: 8 voksne + 4 børn
  • 2 store soveværelser med dobbeltseng, ekstra sovesofa og tilhørende badeværelse. Maksimalt 4 personer pr. værelse (2 voksne & 2 børn)
  • 2 dobbelt værelser, der deles om samme badeværelse
  • Totalt 3 badeværelser
  • Tykke håndklæder, badehætte, hårtørre samt diverse shampoo
  • Air condition, loftsvifte, elektriske varmetæpper & myggenet
  • Sikkerhedsboks og stik-converter
  • TV i opholdsstuen
  • Gratis wifi overalt på lodgen
  • Kaffe/te faciliteter i alle værelser
  • Vaskeservice (mod ekstra betaling)

Adgang til øvrige faciliteter

  • Fælles opholdsrum for alle lodgens gæster med direkte adgang til terrasse.
  • Fælles spisestue for alle lodgens gæster med åben pejs
  • Fælles terrasse for alle lodgens gæster med panorama udsigt over det afrikanske landskab og lokale vandhul
  • Stort pool område
  • Førsteklasses restaurant & veludstyret bar
  • Opmærksomt personale
  • Veluddannede og dedikerede rangers
  • 2 nærliggende vandhuller med forbipasserende dyreliv kan ses fra lodgen
  • Perfekt udsigt fra pool området over dyrelivet ved vandhullerne & den øvrige natur

Opholdet på MILIMA er en gastronomisk oplevelse

Når du bor på MILIMA er alle måltider og drikkevarer inkluderet. For langt de fleste af vore gæster er det en ligeså stor fornøjelse som safariudflugterne.

Vores entusiastiske kokketeam nyder at servere ekstraordinære måltider, som kan være med både internationalt såvel som lokalt islet. 

Til frokost og aften tilbydes du altid en forret, har valget mellem fisk, kød eller en vegetarisk ret som hovedret samt en lækker dessert. Vi ved, du ikke bliver skuffet.

Til maden anbefaler vi at du prøver lidt af den afsindig gode sydafrikanske rødvin, øl, juice eller bare en iskold sodavand. Du kan vælge lige hvad du ønsker.

Alt er inklusiv ved ophold på MILIMA.

Velkommen

Safariudflugter i åben jeep fra MILIMA

Ved ophold på MILIMA er 2 daglige safariudflugter i vores 10.000 ha store private område med direkte adgang til Krüger National park inkluderet. (Afh. af ankomst- og afgangstidspunkt).

Safariudflugterne foregår i åbne jeeps gennem bushen og den åbne savanne. Der stoppes undervejs så nogle af de smukke udsigtspunkter kan nydes og benene strækkes. At jeepen er åben giver fantastiske fotomuligheder idet der ikke er noget der begrænser udsynet.

Vore rangere er utrolig dygtige til at følge spor og gør deres yderste for at sikre sig at vore gæster ser flest muligt af de afrikanske dyr.

Det faktum at der køres i et privat hjørne af Krügerparken betyder at der er rigtig gode chancer for at se "The Big Five": Elefanten, løven, leoparden, næsehornet og bøflen. The Big Five er et gammel jagtudtryk for de dyr der er sværest og farligst at nedlægge.

Tilbage på lodgen efter en safariudflugt venter frokost eller eftermiddags drinks, helt afhængig af tidspunktet på dagen.

Det er en fantastisk ferieform

Vandreture i bushen ved MILIMA

Ved ophold på MILIMA har du mulighed for at deltage i vandreture i bushen med lokal ranger, der er ekspert i at udpege alle de store og små oplevelser for dig. 

Du vil blive overrasket over, hvor meget der er at lære om den sydafrikanske flora og fauna, - og hvor meget mere man ser i selskab med en person, der er opvokset med naturen som sin baghave.

Under en vandretur er oplevelsen altid mere intens, og skulle I undervejs støde på nogle af de større dyr som f.eks. elefanter, bøfler eller næsehorn, vil den oplevelse blive i erindrengen for altid.

Vandreture fra MILIMA bestilles og betales separat i receptionen.

Valgfri aktiviteter på MILIMA

Morgen bush-vandretur

Grib muligheden for at vide mere om naturen i lokalområdet med denne morgenvandring i selskab med en af de erfarne rangere fra MILIMA Safari Lodge.

Tidlig morgen er der mulighed for at komme på safarivandring på MILIMAs jorde med en af vores professionelle rangere. Rangeren fortæller om den lokale flora og fauna, og her om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se bl.a. giraffer, flere antilopearter og forskellige fugle. Du lærer at spore dyrene ved at aflæse deres færden i naturen – fx fodspor, ekskrementer, knækkede grene og andre tegn.

Efter den spændende morgenvandring dækkes op til morgenmad i lodgen 

 På morgen-vandretur er der også chance for at se " The Little five"

Vores professionelle rangere er uddannet til at finde selv de mindste dyr, så i deres selskab er den gode chancer for at få et glimt af de helt små dyr i Krüger Nationalpark. Faktisk er der 5 små dyr, der deler en del af deres titel med "The Big Five".

Disse fine små væsner bliver ofte set på vores vandreture, hvor du kommer tæt på naturen. De omfatter næsehornsbillen, som er en af ??de største biller i verden, samt rødnæbbet bøffelvæver, leopardskildpadden, den østlige elefantspidsmus og myrløven, som graver små gruber for at fange forbipasserende myrer eller andet bytte.

Pris per person ZAR 250,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op.

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 4 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Børn skal være fyldt 12 år for at køre alene. Børn under 12 år på en ATW med en voksen ½ pris.

Pris per person: ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Ferskvandsfiskeri

En aktiv fisketur er både afstressende og spændende på samme tid, måske mere spændende end jagt... For på en fisketur har du endnu mindre indflydelse på resultatet, og du er i hænderne på vejr og vind - og så naturligvis fiskene, som jo i sidste ende selv beslutter, om de vil bide på krogen eller ej. Tag med MILIMA på fisketur med professional fiskeinstruktør og prøv kræfter med at fange fx

  • common catfish (malle) på op til 50 kg
  • silver catfish (sølv malle) på op til 30 kg
  • tilapia på op til 2 kg
  • yellowfish på op til 3 kg
  • common carp (karpe) på op til 14 kg

Turen starter tidlig morgen med en kop kaffe på MILIMA Safari Lodge inden afgang. Fremme ved båden serveres en let morgensnack med kaffe/te inden du begiver dig ud på Olifants River. De næste 3½ time kan du nyde sejlturen i ro og mag gennem den fantastiske natur omgivet af bushens vilde dyreliv, mens du prøver lykken med at få en eller flere fisk på krogen. Hvilke fisk der kan fanges og deres størrelse afhænger af sæsonen – og kan også variere på de enkelte sejlture. Der er gode chancer for at få bid, og instruktøren kender floden godt, samt hvilke områder der er bedst at fiske i på den givne årstid. Kl. ca. 10.30 rundes fisketuren af med en god brunch tilbage på land, inden turen går tilbage til lodgen.

Fiskeudstyr (professionel stang og hjul) og licens er inkluderet i prisen (minimum 2 deltagere, maksimum 8 deltagere).

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Flodsafari & game drive

Der er afgang til den inddæmmede del af Olifantsfloden, med ankomst ca. midt på dagen.

Her begynder en vidunderlig sejltur i roligt tempo på en lille flodpram gennem Krugerparken.

Langs bredderne vil du opleve nogle af de mange dyrearter, der trives ved floden. Vand er et naturligt trækplaster for dyr, så her ses et væld af fugle og masser af både små og store dyr, der slukker tørsten, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet. Her serveres frokost om bord på båden, hvor du kan sidde og nyde bushens lyde og den smukke udsigt til det vilde dyreliv.

Efter bådturen venter endnu et safarieventyr. Du bliver hentet i en af MILIMA´s åbne safaribiler, og kommer på en stemningsfuld solnedgangssafari gennem Greater Kruger National Park med god mulighed for at se "Big 5".

Safarioplevelserne rundes af på et af MILIMA´s smukke sundowner-spots, hvor du kan nyde solnedgangen over den sydafrikanske bush til kølige drinks og lidt snacks, inden turen går tilbage til lodgen.

Noter venligst at aktiviteten er vejrafhængig. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen formiddag, retur lige efter solnedgang. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Jessica den tamme flodhest

I marts 2000 fandt Tony og Shirley Joubert en lille udsultet forældreløs baby-flodhest i kanten af Blyde River. Parret “adopterede” den lille flodhest, som dermed er vokset op blandt mennesker og husdyr. I dag er den tamme flodhest, som fik navnet Jessica, en af de største seværdigheder i Hoedspruit, hvor både voksne og børn valfarter til for at besøge den. På denne udflugt vil du få chance for at opleve dette fantastiske dyr helt tæt på og se, hvordan hun fx får sutteflaske og bliver håndfodret og nusset.

Jessica er meget kærlig og elsker at være i nærheden af mennesker, så de der har mod på det - både børn og voksne - vil også kunne prøve at håndfodre og nusse Jessica. Minimum 4 deltagere.  

Pris per person ZAR 850,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Der tages forbehold for at Jessica kan besøges på det pågældende tidspunkt.

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og du flyver hen, hvor vinden bærer dig, f.eks. hen over Blyde River, mango plantager og tyndt befolkede områder med udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballon vejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejr afhængig.

Minimum 4 deltagere.

Pris per person ZAR 5.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kulturoplevelse i lokal landsby

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Hvis det ikke er skoleferie/fridag, ser du byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på turen. Tilbage på NYATI Safari Lodge venter frokosten.

Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.400,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kort

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os