Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Safari til fods

Fra Kr.26.995,-For 12 dage
  • Oplev en 3-dages safari til fods i vores eget Big 5 vildtreservat på ca. 10.000 ha, som er en del af Sydafrikas berømte Greater Kruger National Park
  • Gå på opdagelse med professionel guide blandt Sydafrikas vilde dyr i dette mangfoldige landskab og få serveret al forplejning undervejs
  • Overnat i egen mobil teltlejr med toilet- og badefaciliteter midt i den vilde natur
  • Slut af med en uges luksus på MILIMA Safari Lodge
  • Alle måltider, lokale drikkevarer samt daglige safariudflugter er inkluderet

Bemærk at der vandres op til 6 timer dagligt, hvilket kræver en god fysisk form, især når det er varmt og eller fugtigt. On Foot anbefales ikke for personer med åndedræts eller gangbesvær.

 

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København til lufthavn v/Kruger National Park t/r.
  • Transfer fra lufthavnen til MILIMA´s private vildtreservat i Great Kruger National Park
  • Transfer fra MILIMA Safari Lodge til den lokale lufthavn v/Kruger National Park
  • 2 overnatninger i 2-pers. telt, hver dag på ny grund i MILIMA´s vildtreservat
  • 2 vandringer pr. dag (morgen 3-4 timer, eftermiddag 2-3 timer) med frokost og siesta i bushen
  • 1 solnedgangssafari pr. dag i MILIMA´s Big 5 vildtreservat
  • Professionel vandreguide på alle vandreture
  • Alle måltider og snacks tilberedt af egen kok på vandreturen (inkl. kaffe & te). Andre drikkevarer afregnes direkte.
  • 7 overnatninger på MILIMA Safari Lodge 4+*
  • Alt inklusiv på MILIMA, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet:
    • Morgenmad, frokost og 3-retters aftenmenu
    • Udsøgte lokale vine, spiritus, øl, vand samt alkoholfri øl og vin
    • Frisk frugt på forespørgsel hele dagen
  • Inkluderet safariprogram på MILIMA Safari Lodge:
    • 2 daglige game drives (safariture i åbne biler) morgen og eftermiddag

* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Aalborg, Billund eller Hamburg. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly. vær opmærksom på at prisen kan variere i løbet af året, da vi benytter rutefly.

Vil du opleve endnu mere Afrika, kan du kombinere dit safarieventyr med fx Cape Town, Victoria Falls, Zanzibar, ø-paradiset Mauritius og mange andre rejsemål. Din rejse kan altid skræddersys.

Safari til fods

Få en enestående safarioplevelse til fods gennem vores eget eget Big 5 vildtreservat, som er en del af Sydafrikas berømte Greater Kruger National Park. Der er ingen hegn mellem vore jorde og selve Krugerparken, så de vilde dyr kan bevæge sig frit rundt her. Turen er for eventyrere og naturelskere, der søger en safarivandring med storslåede natur- og dyreoplevelser. Vandreturene foregår i roligt tempo, så de fleste kan deltage. Her får du 2 overnatninger i 2 forskellige teltlejre på særligt udvalgte lokationer i reservatet.

Dagene tilbringer du med vandring i vores ca. 10.000 hektar private reservat, som udgør en del af Kruger National Park, og hver nat sover du på en ny, fuldt oprettet mobil teltlejr i naturskønne områder. Højst 8 gæster (fordelt på 4 telte) kan deltage på vandreturen ad gangen. En professionel vandreguide er med på hver vandring, og vil give dig en informativ, spændende og uforglemmelig safarioplevelse i naturen.

Mens du udforsker den sydafrikanske bush til fods, bliver lejren pakket ned og sat op et nyt sted, hvor den står klar før ankomst hver eftermiddag. Din bagage vil også dagligt blive flyttet til den nye teltlejr, så du behøver kun at tage det mest nødvendige med dig på vandringerne. Den medbragte frokost vil blive nydt i bushen, mens snacks og forfriskninger vil blive tilbudt ved ankomst til lejren. Du overnatter i eget telt med adgang til toilet og udendørs bruser.

Opholdet på MILIMA er en kulinarisk oplevelse

På MILIMA Safari Lodge er alle måltider og drikkevarer inkluderet. Kokkene sætter en ære i at lave måltider af høj klasse. Maden kan have internationalt eller lokalt præg, og vinene er tilpasset de enkelte retter. Du kan selvfølgelig også vælge sodavand eller øl i stedet.

Bon appetit!

Safari i åbne biler fra MILIMA

På Milima er safarikørsler inkluderet. Vi kører 2 gange dagligt, formiddag og eftermiddag i vores 10.000 ha store private område med åben forbindelse til den statslige del af Kruger National Park. Kørslerne foregår i åbne safaribiler gennem bushen. De åbne biler giver fantastiske fotomuligheder, når I kommer tæt på dyrene. På turene stopper vi på et af de smukke udsigtspunkter, så benene kan strækkes, og vi kan nyde en forfriskning.

Det er vild natur, men der er rigtig gode chancer for at i oplever ikke bare Big5: Næsehorn, løve, elefant, bøffel og leopard, men også mange andre dyr, blandt andet giraffer, zebraer, vortesvin og vilde hunde.

Tilbage på Lodgen venter god mad, drikkevarer og en dejlig pool.

Velkommen til store oplevelser!

Indhent tilbud
MILIMA Safari til fods
Inkluderet dagsprogram
MILIMA Safari til fods
Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

MILIMA Safari Lodge video

MILIMA Safari Lodge video
Klimatabel
Kort

Inkluderet dagsprogram

Onsdag året rundt: Afrejsedag

Dette er dagen, hvor du forventningsfuld sætter kurs mod Sydafrika til storslåede safarioplevelser i Greater Kruger National Park. Du rejser ud af København eller Billund om eftermiddagen. Der vil være et enkelt stop undervejs mod Johannesburg. Flyturen til Johannesburg varer ca. 14 timer. Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, så der bliver serveret aftensmad ombord på flyet, hvorefter du vil kunne sove, indtil du ankommer til Johannesburg om morgenen. Der vil også blive serveret morgenmad inden ankomsten til Johannesburg.

Torsdag: Ankomst og første vandring

Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Her bliver du mødt af den ranger, som vil være din guide de næste dage. Rangeren vil køre dig til den lejr i Greater Kruger National Park, hvor din vandretur starter. Vel fremme tager rangeren dig med på en smuk eftermiddagsvandring, som slutter ved den teltlejr, hvor du skal overnatte første nat. Imens fortsætter bilen med bagagen til lejren. Fremme i lejren kan du slappe lidt af, inden der er afgang på en smuk aftensafari med sundowner, hvor du kan nyde solnedgangen over bushen til drinks og snacks. Tilbage i teltlejren er der bålmiddag under stjernehimlen, inden det er tid at gå til ro i teltet midt i Sydafrikas vilde natur.

Fredag: Sydafrika til fods

Du bliver vækket tidligt til kaffe og en let morgenmad bestående af tvebakker, frugt og yoghurt, inden du pakker sammen og forlader lejren. Forude venter en spændende 3-4 timers vandretur gennem reservatet. Midt på dagen vil der være frokost og siesta i skyggen, inden du fortsætter med eftermiddagsturen. Efter 2-3 timers vandring kommer du til en stor dæmning, hvor den nye teltlejr ligger. Slap af i lejren og nyd en eftermiddagssnack til bushens mange lyde, inden eftermiddagens stemningsfulde solnedgangssafari i åben safaribil. Efter dagens safarioplevelser venter aftensmaden og en god nats søvn tilbage i teltlejren.

Lørdag: Sidste vandring og ankomst til MILIMA Safari Lodge

Du vågner endnu engang tidligt, får serveret kaffe og en let morgenmad, inden du pakker sammen i teltlejren. Denne morgen byder på en sidste spændende vandretur igennem reservatet, hvor du kan nyde den betagende natur. Herefter slutter 3 dage med spændende oplevelser til fods i Greater Kruger National Park, og ferien fortsætter på MILIMA Safari Lodge. Rangeren kører dig til lodgen, hvor du vil ankomme sidst på formiddagen.

På MILIMA Safari Lodge venter nu en 4 nætters luksus ophold med endnu flere store safarioplevelser. 

Big Five safaridag

Oplev safari fra åben safaribil i vores 10.000 ha private del af Greater Kruger National Park

Du er i gode hænder og vores rangere er specialister i den flora og fauna som du passerer igennem. Du vil høre om de forskellige træer, buske, planter og græs – og ikke mindst om de fugle og dyr, vi møder i løbet af morgenen. Du vil også blive klogere på årets cyklus i vildtreservatet – både vejrmæssigt men også om den indflydelse regn og tørke har på vildtet her.

Lørdag: Afrejse - eller fridag & tilvalg

Lørdagen er til fri disposition, hvis du har valgt et 17-dages safari ophold. Du kan slappe af og nyde livet på lodgen. Hvis du har valgt en 10-dages ferie eller en kombinationsrejse, hvor du skal videre til f.eks. Mauritius, Zanzibar, Victoria Falls eller Kapprovinsen, er lørdag afrejsedag. Vores rangere står til rådighed på lodgen frem til afrejse, hvis du har nogle spørgsmål om de oplevelser, du har haft i løbet af ugen.

Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn, og herfra går turen videre med indenrigsfly til Johannesburg. Afhængig af de aktuelle flyforbindelser til Europa eller din næste destination skal du påregne en del ventetid i Johannesburg, men du kan glæde dig over, at det er en dejlig lufthavn med gode spise- og shopping muligheder. Du kan også vælge at gøre brug af ventetiden til at tage på tur i Johannesburg, hvor du fx kan opleve det afrikanske township Soweto, som spillede en stor rolle i opgøret med apartheid. Bemærk venligst at det vil afhænge af dine flyrejsetider, om der er tid til denne udflugt. Denne udflugt bookes igennem vores salgskontor i Danmark.

Søndag: Ankomst til Danmark

Du tilbringer igen natten med at flyve, så du kan sove på turen. Der serveres både aftensmad og morgenmad om bord på flyet, og du har en enkelt mellemlanding undervejs, før du lander i Danmark ca. midt på dagen.

Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og du flyver hen, hvor vinden bærer dig, f.eks. hen over Blyde River, mango plantager og tyndt befolkede områder med udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballon vejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejr afhængig.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 5.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op.

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 2 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Børn skal være fyldt 12 år for at køre alene. Børn under 12 år på en ATW med en voksen ½ pris.

Pris per person: ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Jessica den tamme flodhest

I marts 2000 fandt Tony og Shirley Joubert en lille udsultet forældreløs baby-flodhest i kanten af Blyde River. Parret “adopterede” den lille flodhest, som dermed er vokset op blandt mennesker og husdyr. I dag er den tamme flodhest, som fik navnet Jessica, en af de største seværdigheder i Hoedspruit, hvor både voksne og børn valfarter til for at besøge den. På denne udflugt vil du få chance for at opleve dette fantastiske dyr helt tæt på og se, hvordan hun fx får sutteflaske og bliver håndfodret og nusset.

Jessica er meget kærlig og elsker at være i nærheden af mennesker, så de der har mod på det - både børn og voksne - vil også kunne prøve at håndfodre og nusse Jessica.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 1.000,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Der tages forbehold for at Jessica kan besøges på det pågældende tidspunkt.

Kulturoplevelse i lokal landsby

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Hvis det ikke er skoleferie/fridag, ser du byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på turen. Tilbage på NYATI Safari Lodge venter frokosten.

Minimum 2 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.400,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Heldagstur til Drakensbjergene

Der er afgang fra lodgen tidlig morgen mod de storslåede Drakensbjerge, og forude venter en hel dag med eventyrlige naturoplevelser. Turen til Drakensbjergene følger den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon - også kendt som Sydafrikas Grand Canyon. Drakensbjergene er godt 2.000 meter høje og ligger i naboprovinsen Mpumalanga. På vejen gøres holdt ved flere udsigtspunkter, så du har optimale muligheder for at nyde magien her. Ruten går langs eukalyptus- og nåletræsbeklædte bjergskråninger, hvor masser af brusende vandfald har deres udspring. Du besøger tre af de største seværdigheder i Sydafrika: Bourke’s Luck Potholes med de dybe kløfter, der får dig til at snappe efter vejret og hæve kameraet. The Three Rondavels, som er tre runde bjergtoppe, der ligner en kæmpeudgave af de traditionelle, runde, stråtækte afrikanske hytter beliggende på kanten af turens højdepunkt Blyde River Canyon, hvor der er stop ved Gods Window. Der er også et stop ved Lisbon vandfaldet. Undervejs på turen får vi en rustik original sydafrikansk frokost. Du er tilbage på lodgen sidst på eftermiddagen.

Frokost er inkluderet i turen.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 2.600,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Heldagstur til Kruger National Park

Tag på safari i den offentlige del af Kruger National Park. Den nu over 100 år gamle park er med sin store variation af dyr og natur en af verdens bedste safariparker og er ganske enkelt et af de allerbedste steder at se de vilde dyr i deres naturlige miljø. Den offentlige del af Krugerparken er omkring 2/3 af Jyllands størrelse. Parken er 350 km lang og ca. 65 km bred. Vejene gennem nationalparken er gode, og mange dyr er efterhånden så vant til selskab af de underlige firhjulede væsener, så du kan komme tæt på dem. Her er ikke færre end 147 dyrearter, 507 fugle, 34 amfibier, 116 krybdyr, 1980 plante- og træarter og rigtigt gode chancer for at opleve ”The Big 5”, som er løven, leoparden, elefanten, næsehornet og bøflen.

Der er afgang tidligt om morgenen, og du spiser morgenmad i det fri, mens solen glider op over horisonten og blænder op for det mageløse landskab. Under vejs spiser vi frokost i en af parkens indhegnede camps.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 3.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Bådtur på Blyde-søen, besøg på en mangofarm og shopping

Vi starter dagen med morgenmad på MILIMA Safari Lodge kl. 6.30, og afgang mod Blyde River Canyon og den opdæmmede sø, Blyde Dam, er kl. 7.00. Omkring kl. 8.45 ankommer vi til søen, hvor vi begynder den 90 minutter lange og spændende bådtur.

Under turen passerer vi blandt andet det sjældne "levende vandfald", Kadishi Tufa, og de ikoniske klippeformationer kendt som The Three Rondavels. Med en højde på 200 meter er Kadishi Tufa det næststørste tufa-vandfald i verden og kaldes ofte "The Weeping Face of Nature".

Bådturen byder på imponerende naturoplevelser og chancen for at se dyrelivet omkring søen. Der er mulighed for at spotte kuduer, duikere, leoparder og andre mindre rovdyr. I vandet lever krokodiller, flodheste, fiskeørne og den sjældne afrikanske finfods-fugl. Undervejs får vi også et spændende foredrag om naturen og dyrelivet i Blyde Canyon.

Når bådturen er slut køre vi 10.45 mod Hoedspruit, hvor vi besøger mangofarmen Mohlatsi. Det er en af verdens største privatejede mangofarme på over 200 hektar beplantet med mango, citrusfrugter og avokado. Besøget rundes af i The Ultimate Mango Shop – en butik med alt, hvad mango-elskere kan drømme om.

Fra kl. 12.00 til ca. 12.30 besøger vi shoppingcenteret Kamogelo i Hoedspruit. Her er der rig mulighed for at købe lokale souvenirs, kunst og håndværk. Blandt de 25 butikker finder du også en af Sydafrikas dygtigste guldsmede.

Kl. 13.15 sætter vi kursen tilbage mod MILIMA Safari Lodge, hvor vi ankommer til en dejlig frokost i restauranten kl. 14.00.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 1.300,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Bemærk venligst at alle tilvalgsaktiviteter reserveres ved ankomst.

Klima tabel MILIMA ved Kruger National Park

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
January
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 21
21
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
February
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
March
Dagtemperatur: 31
31
Nattemperatur: 19
19
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 68
68
April
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 37
37
May
Dagtemperatur: 28
28
Nattemperatur: 11
11
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 14
14
June
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 6
6
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 11
11
July
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 7
7
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 12
12
August
Dagtemperatur: 27
27
Nattemperatur: 9
9
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 9
9
September
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 13
13
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 26
26
October
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 43
43
November
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 18
18
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 66
66
December
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 94
94

Kort

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os