Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Big 5 & Afrikas vilde dyr

På MILIMA Safari Lodge kommer du helt tæt på Afrikas vilde dyr. Her bor du i dit helt private Luksus telt med udsigt over Sydafrikas fantastiske dyreliv ved det nærliggende vandhul.

MILIMA Safari Lodge byder på storslåede safarioplevelser i vores eget 10.000 ha vildtreservat, som ligger i åben forbindelse til den verdensberømte Kruger National Park. Du har gode muligheder for at se ”The Big 5” (løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel) samt mange andre vilde dyr på vores 2 daglige safariture, som afgår tidlig morgen og sen eftermiddag. Du kan også være heldig at se nogle af dyrene fra din private terrasse. Her får du en lille forsmag på nogle af de mest almindelige dyr, som findes omkring MILIMA Safari Lodge.

The Big 5

Afrika har verdens største og mest varierede bestand af vilde dyr. På MILIMA Safari Lodge har du optimale betingelser for at opleve de vilde dyr i deres naturlige miljø, og hvis du er heldig, kan du se ”The Big 5”, som er en gammel jagtbetegnelse for elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn. Hvorfor er store dyr som giraf og flodhest ikke med, tænker du måske. For de er da i den grad store. Svaret er, at udtrykket ”The Big 5” ikke handler om størrelse men om, hvor svære dyrene er at nedlægge, og hvor farlige de er at jage. Derfor er det kun det sorte næsehorn, som er med i ”The Big 5” – selv om det faktisk er mindre end det bredsnuede næsehorn. Begge arter findes på MILIMA´s jorde, som er en del af Greater Kruger National Park.

Den bedste måde at opleve dyrene på er at følges med en professionel ranger. Vores erfarne team af rangere på MILIMA Safari Lodge er uddannede og trænede i at læse dyrenes sprog. En knækket gren, resterne af et ådsel, ekskrementer eller et fodspor afslører dyrenes færden i naturen. Rangerne kan også lære dig at spore dyrene. Fx efterlader elefanten 50 cm. store fodspor, mens det bredsnuede næsehorns måler 30 cm og flodhestens 28 cm. På trods af sin højde har giraffen kun 20 cm hove, mens dyrenes konge, løven, kun har et poteaftryk på 14 cm.

MILIMA Safari Lodge er et af de bedste steder i Sydafrika at opleve den majestætiske afrikanske elefant, da lodgen ligger en spydtklat fra 2 populære vandhuller.

Næsehornsbestanden er stabil her, da MILIMA samarbejder med den sydafrikanske regerings antikrybskytte-enhed Black Mambas. De patruljerer på vores 10.000 ha hver nat for at beskytte næsehornene mod krybskytter. Vores vildtreservat er også stort nok til at oppebære de store kattedyr, og samtidig ser vi mange bøfler i området. 

Du har derfor gode muligheder for at se "The Big 5" på MILIMA´s safariture i vores private vildtreservat.

Afrikansk elefant
Sort næsehorn
Løve
Leopard
Afrikansk bøffel
Bredsnudet næsehorn

Flere store vilde dyr

”The Big 5" er de mest kendte dyr i den afrikanske bush, men der findes også mange andre vilde dyr i bushen, på savannen og i græsområderne omkring MILIMA Safari Lodge. Samtidig har dette område et rigt fugleliv og er hjem til ikke mindre end 500 fuglearter. Vi tilbyder derfor også safariture med fokus på fuglelivet i Krugerparken.

Herunder har vi samlet nogle af de andre store dyr, som vi ofte ser omkring MILIMA Safari Lodge. Der er mange giraffer og zebraer i området, og de passerer af og til forbi, når de skal ned til vandhullerne for at drikke vand.

Vi får ofte besøg af bavianer på jagt efter mad og andre genstande (så et godt råd er ikke at lade dine ting ligge udenfor på lodgen). Den største nulevende fugleart, strudsen, er også almindelig i området og kan nogle gange ses på vores daglige safariture. 

Giraf
Zebra
Flodhest
Bavian
Struds
Krokodille

Antilopearter

Antiloper er planteædende klovdyr med forskellig social adfærd, der spænder fra den meget sociale gnu til den mere ensomme stenbuk.

De fleste antiloper minder generelt om hjorte, og alle antilopearterne har horn. I Kruger National Park finder du rigtig mange antiloper, og de forskellige arter findes i varierende koncentration i de forskellige områder af parken.

Herunder er de mest almindelige arter, som du ser omkring MILIMA Safari Lodge med de hyppigste set fra toppen. Det er bl.a. gnuen, der ligner en blanding af en okse, hest og bøffel med sin manke og horn, den yndefulde impala, som er en af de mest udbredte antilopearter samt vandbukken, den imponerende kudu og skriftantilopen, som undertiden græsser langs hegnet ved MILIMA Safari Lodge. 

Kudu
Skrift-antilope
Impala
Vandbuk
Dykker-antilope
Gnu
Sydlig eland
Stenbuk-antilope
Nyala
Klippespringer
Roan
Sabel-antilope
Rhebok
Nordlig rørbuk
Bjergrørbuk
Oribi
Nordlig grysbok
Tsessebe

Flere kattedyr

Der findes flere forskellige kattearter omkring MILIMA Safari lodge, herunder geparden, servalen, karakalen, den afrikanske vildkat, den afrikansk civette, kapgenetten og den almindelig genette, hvoraf den sidstnævnte er lidt mindre men med mere tydeligt sort-hvidt mønster.

Genetter er slanke katteagtige dyr med en lang krop, en lang hale med sorte ringe, store ører og en spids mund, og de er relativt almindelige.

Servalen er en slank mellemstor kat, som kendetegnes ved sine lange ben og gyldne pels med sorte pletter og striber. Den jager altid alene og er aktiv både nat og dag, så du har en god chance for at se den på vores daglige safariture.

Derimod er karakalen meget sky, og den kan være svær at se, da den typisk jager om natten. Den afrikanske vildkat er mere almindelig, men den bliver ofte forvekslet med en huskat til trods for sine længere ben og større ører. Den afrikanske civette er også et natdyr, der kendetegnes ved sin karakteristiske moskusagtig duft, så den ses oftest på vores natsafari.

Endelig kan verdens hurtigste landdyr geparden ses dag og nat. Den er på listen over udrydningstruede dyr, men MILIMA Safari støtter arbejdet for at bevare geparden i naturen. Lær mere om de lokale indsatser ved at besøge Moholoholo centeret under dit ophold på MILIMA Safari Lodge. 

Gepard
Serval
Karakal
Afrikansk vildkat
Afrikansk civette
Almindelig genette og kapgenette

”Hunde-racer”

Flere vilde dyr har nogle karakteristika, som kan minde om hunden, herunder hyænen, dværghyænen, den afrikanske vildhund, øreræven og sjakalen.

Skaberaksjakalen og den stribede sjakal er relativt udbredte i området, og på trods af at de hovedsageligt er natdyr, ses de regelmæssigt om dagen, hvorimod den afrikanske vildhund er mere sjælden. Bestanden af vildhunde er støt faldende på grund af menneskelig forfølgelse, fragmentering af dens levesteder og udbrud af sygdomme.

Den plettede hyæne, også kendt som den grinende hyæne, er almindelig i Kruger National Park og ses primært på vores natsafari, da den er et natdyr. Nogle gange vover hyænen sig dog væk fra sin hule om morgenen, så du kan muligvis også få øje på den på vores morgensafari.

Den ensomme og sky dværghyæne er noget sværere at spotte, da den kun er fremme om natten. Denne usædvanlige hyæneart er fuldstændig harmløs, da den primært lever af termitter - som den til gengæld kan indtage 200.000 til 300.000 af på en gennemsnitlig nat!

Øreræven med sine karakteristiske enorme ører er også et natdyr, hvilket gør den vanskeligt at se. Den lever også primært af termitter. 

Plettet hyæne
Dværg-hyæne
Afrikansk vildhund
Skaberak-sjakal
Stribet sjakal
Øreræv

Mindre dyr

Vi kan næsten garantere, at du vil møde vortesvin, når du besøger MILIMA Safari Lodge, da vi ofte har besøg af et par vortesvinfamilier, som sørger for at "klippe" græsplænerne omkring lodgen.

Det samme gælder for de grønne marekatte, som ofte springer rundt i træerne omkring lodgen. Der er mange andre mindre dyr, som kan ses omkring MILIMA Safari Lodge, herunder flere arter af manguster og harer, honninggrævlingen, penselsvinet, det nysgerrige jordsvin, den afrikanske fingerodder, den lille træegern, hulepindsvinet med sine lange spidse pigge og de altid så søde galagoer (bushbabies).

Ydermere den lille men specielle klippegrævling, som i øvrigt er den afrikanske elefants nærmeste beslægtede på trods af størrelsesforskellen, den store zorilla, der kendetegnes ved dens evne til at afgive et ildelugtende stof fra dens analkirtler til beskyttelse, og endelig det ekstraordinære og kritisk udrydningstruede skældyr med sine karakteristiske store skæl, der dækker hele dens krop.

Sjov bemærkning: MILIMA Safari Lodge har også en bushbaby-drink, som er en populær aftencocktail. 

Vortesvin
Penselsvin
Sydlig grøn marekat
Jordsvin
Afrikansk fingerodder
Hule-pindsvin
Hvidhalet mangust
Zebra-mangust
Dværg-mangust
Sydlig springhare
Sydlig krathare
Træegern
Sydlig galago
Kæmpe-galago
Klippe-grævling
Stor zorilla
Honning-grævling
Skældyr

”The Small 5”

Vores professionelle team af rangere er uddannet til at spotte selv de mindste dyr, så du har en god chance for også at få et glimt af de små indbyggere i Krugerparken. Faktisk er der fem små dyr, der deler en del af deres navn med "The Big 5".

Disse fine små skabninger ses ofte på vores bushvandringer, hvor du kommer endnu tættere på naturen til fods. De 5 små omfatter næsehornsbillen, som er en af verdens største biller, den rødnæbede bøffelvæver, leopardskildpadden, den østlige klippeelefantspidsmus og myreløven, som graver små huller for at fange små myrer eller andet bytte.

Indhent tilbud

MILIMA Safari video

MILIMA Safari video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os