Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Luksussafari

Fra Kr.20.995,-/pers. i 10 dage
  • Kom på safari i verdensklasse i Sydafrikas berømte Kruger National Park
  • Bo i eget eksklusive luksus telt på MILIMA Safari Lodge med privat terrasse og udsigt over et af de nærliggende vandhuller og Greater Kruger National Park
  • Nyd en kulinarisk safari med alle måltider og drikkevarer inkluderet, også på turene
  • Inkluderet safariprogram med 2 daglige Big 5 safariture i et af Sydafrikas bedste private vildtreservater
  • Flyv helt til Kruger National Park t/r

Prisen er pr. person v/2 personer med all inclusive

* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Billund eller Aalborg. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København/Billund* til lufthavn v/Kruger National Park t/r (afrejse fredag året rundt). Vær opmærksom på, at prisen kan variere i løbet af året, da vi kun benytter rutefly
  • Transfer fra lufthavn til MILIMA Safari Lodge t/r
  • 7 overnatninger på MILIMA Safari Lodge 4+* i eget eksklusive luksus telt (dobbeltværelse) med privat terrasse ud mod dyrelivet ved et af lodgens vandhuller
  • Alt inklusiv, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet:
    • Morgenmad, frokost og 3-retters aftenmenu
    • Udsøgte lokale vine, spiritus, øl, vand samt alkoholfri øl og vin
    • Frisk frugt på forespørgsel hele dagen
  • Inkluderet safariprogram:
    • 2 daglige "Big 5" safariudflugter (Gamedrives) i åbne safaribiler i vores 10.000 ha private del af Greater Kruger National Park. (Afgang formiddag og eftermiddag).

Noter venligst, at bushvandringer og solnedgangssafarier kun er mulige i det omfang det øvrige aktivitetsprogram tillader. Ugedagene for de enkelte udflugter/aktiviteter kan variere.

Vil du opleve endnu mere Afrika, kan du kombinere dit safarieventyr med fx Cape Town, Victoria Falls, Zanzibar, ø-paradiset Mauritius og mange andre rejsemål. Din rejse kan altid skræddersyes. Her har vi vist et forslag, og du kan frit vælge at forkorte, forlænge eller sammensætte din rejse på en anden måde.

* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Billund, Aalborg eller Aarhus. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.

Opholdet på MILIMA er en gastronomisk oplevelse

Når du bor på MILIMA er alle måltider og drikkevarer inkluderet. For langt de fleste af vore gæster er det en ligeså stor fornøjelse som safariudflugterne.

Vores entusiastiske kokketeam nyder at servere ekstraordinære måltider, som kan være med både internationalt såvel som lokalt islet. 

Til frokost og aften tilbydes du altid en forret, har valget mellem fisk, kød eller en vegetarisk ret som hovedret samt en lækker dessert. Vi ved, du ikke bliver skuffet.

Til maden anbefaler vi at du prøver lidt af den afsindig gode sydafrikanske rødvin, øl, juice eller bare en iskold sodavand. Du kan vælge lige hvad du ønsker.

Alt er inklusiv ved ophold på MILIMA.

Velkommen

Safariudflugter i åben jeep fra MILIMA

Ved ophold på MILIMA er 2 daglige safariudflugter i vores 10.000 ha store private område med direkte adgang til Krüger National park inkluderet. (Afh. af ankomst- og afgangstidspunkt).

Safariudflugterne foregår i åbne jeeps gennem bushen og den åbne savanne. Der stoppes undervejs så nogle af de smukke udsigtspunkter kan nydes og benene strækkes. At jeepen er åben giver fantastiske fotomuligheder idet der ikke er noget der begrænser udsynet.

Vore rangere er utrolig dygtige til at følge spor og gør deres yderste for at sikre sig at vore gæster ser flest muligt af de afrikanske dyr.

Det faktum at der køres i et privat hjørne af Krügerparken betyder at der er rigtig gode chancer for at se "The Big Five": Elefanten, løven, leoparden, næsehornet og bøflen. The Big Five er et gammel jagtudtryk for de dyr der er sværest og farligst at nedlægge.

Tilbage på lodgen efter en safariudflugt venter frokost eller eftermiddags drinks, helt afhængig af tidspunktet på dagen.

Det er en fantastisk ferieform

Vandreture i bushen ved MILIMA

Ved ophold på MILIMA har du mulighed for at deltage i vandreture i bushen med lokal ranger, der er ekspert i at udpege alle de store og små oplevelser for dig. 

Du vil blive overrasket over, hvor meget der er at lære om den sydafrikanske flora og fauna, - og hvor meget mere man ser i selskab med en person, der er opvokset med naturen som sin baghave.

Under en vandretur er oplevelsen altid mere intens, og skulle I undervejs støde på nogle af de større dyr som f.eks. elefanter, bøfler eller næsehorn, vil den oplevelse blive i erindrengen for altid.

Vandreture fra MILIMA bestilles og betales separat i receptionen.

MILIMA Safari Lodge Priser 2023 - 24

MILIMA Safari Lodge pris per person i 10 dage /7 nætter inkl. fly
Fra Kr. 20.995,-
Tillæg for enkeltværelse pr. uge
Fra Kr. 3.000,-
Børn 2 - 11 år inkl. får 30% rabat
Fra Kr. 14.695,-
Børn under 2 år betaler 10% af voksenprisen
Fra Kr. 2.200,-
Ophold uden fly pr. person pr. nat.
Kr. 2.000,-
Indhent tilbud
MILIMA Luksussafari
Inkluderet dagsprogram
MILIMA Luksussafari
Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

Kort

MILIMA Luksussafari

MILIMA Safari Lodge

MILIMA Safari Lodge
Klimatabel
Kort

Inkluderet dagsprogram

Fredag: Afrejsedag til MILIMA Safari Lodge

Dette er dagen, hvor du forventningsfuld sætter kurs mod Sydafrika til et ophold på dejlige MILIMA Safari Lodge midt i Sydafrikas berømte Greater Kruger National Park.

Vi har afrejse alle fredage året rundt, og du rejser ud af København eller Billund om eftermiddagen. Der vil være et enkelt stop undervejs mod Johannesburg, og flyturen til Johannesburg varer ca. 14 timer.

Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, så der bliver serveret aftensmad om bord på flyet, hvorefter du vil kunne sove indtil ankomsten i Johannesburg om morgenen. Der vil også blive serveret morgenmad inden ankomst til Johannesburg.

Lørdag: Ankomst til MILIMA

Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken, så en 5-6 timers køretur hertil undgås.

Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA, som er med på køreturen til lodgen. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd f.eks. en cocktail på terrassen med udsigt og den smukke afrikanske natur inden velkomstmiddagen om aftenen.

2 daglige safariudflugter

Når du opholder dig på MILIMA er der mulighed for at opleve "The Big Five" (elefanten, leoparden, løven, bøflen & næsehornet) 2 gange dagligt fra en åben jeep med en lokal ranger.

Du er i gode hænder og vores rangere er specialister i den flora og fauna som du passerer igennem. Du vil høre om de forskellige træer, buske, planter og græs – og ikke mindst om de fugle og dyr, vi møder i løbet af morgenen. Du vil også blive klogere på årets cyklus i vildtreservatet – både vejrmæssigt men også om den indflydelse regn og tørke har på vildtet her.

Der er tid til afslapning mellem de 2 safariudflugter, der efterfølges af henholdsvis lækker frokost og eftermiddagsdrinks.

Du vil få også få viden om nogle af de mindre dyr, du også finder i Krugerparken – fx slanger, skorpioner, insekter og termitter samt hvilken betydning de har for de vilde dyr.

Lørdag: Hjemrejsedag

Lørdag skal du igen pakke kufferten – denne gang for at sætte kursen hjemad. Efter morgenmaden køres du til den lokale lufthavn og herfra går turen videre med indenrigsfly til Johannesburg. Afhængig af de aktuelle flyforbindelser til Europa eller din næste destination kan der være en del ventetid i Johannesburg, men du kan glæde dig over, at det er en dejlig lufthavn med gode shoppingmuligheder.

Du kan også vælge at gøre brug af ventetiden til at tage på tur i Johannesburg, hvor du fx kan opleve det afrikanske township Soweto, som spillede en stor rolle i opgøret med apartheid. Bemærk venligst at det vil afhænge af dine flyrejsetider, om der er tid til denne udflugt.

Bemærk venligst at ugedagene for de enkelte aktiviteter kan variere grundet vejrforhold.

Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

Morgen bush-vandretur

Grib muligheden for at vide mere om naturen i lokalområdet med denne morgenvandring i selskab med en af de erfarne rangere fra MILIMA Safari Lodge.

Tidlig morgen er der mulighed for at komme på safarivandring på MILIMAs jorde med en af vores professionelle rangere. Rangeren fortæller om den lokale flora og fauna, og her om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se bl.a. giraffer, flere antilopearter og forskellige fugle. Du lærer at spore dyrene ved at aflæse deres færden i naturen – fx fodspor, ekskrementer, knækkede grene og andre tegn.

Efter den spændende morgenvandring dækkes op til morgenmad i lodgen 

 På morgen-vandretur er der også chance for at se " The Little five"

Vores professionelle rangere er uddannet til at finde selv de mindste dyr, så i deres selskab er den gode chancer for at få et glimt af de helt små dyr i Krüger Nationalpark. Faktisk er der 5 små dyr, der deler en del af deres titel med "The Big Five".

Disse fine små væsner bliver ofte set på vores vandreture, hvor du kommer tæt på naturen. De omfatter næsehornsbillen, som er en af ??de største biller i verden, samt rødnæbbet bøffelvæver, leopardskildpadden, den østlige elefantspidsmus og myrløven, som graver små gruber for at fange forbipasserende myrer eller andet bytte.

Pris per person ZAR 250,- 

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Flodsafari & game drive

Der er afgang til den inddæmmede del af Olifantsfloden, med ankomst ca. midt på dagen.

Her begynder en vidunderlig sejltur i roligt tempo på en lille flodpram gennem Krugerparken.

Langs bredderne vil du opleve nogle af de mange dyrearter, der trives ved floden. Vand er et naturligt trækplaster for dyr, så her ses et væld af fugle og masser af både små og store dyr, der slukker tørsten, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet. Her serveres frokost om bord på båden, hvor du kan sidde og nyde bushens lyde og den smukke udsigt til det vilde dyreliv.

Efter bådturen venter endnu et safarieventyr. Du bliver hentet i en af MILIMA´s åbne safaribiler, og kommer på en stemningsfuld solnedgangssafari gennem Greater Kruger National Park med god mulighed for at se "Big 5".

Safarioplevelserne rundes af på et af MILIMA´s smukke sundowner-spots, hvor du kan nyde solnedgangen over den sydafrikanske bush til kølige drinks og lidt snacks, inden turen går tilbage til lodgen.

Noter venligst at aktiviteten er vejrafhængig. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen formiddag, retur lige efter solnedgang. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og du flyver hen, hvor vinden bærer dig, f.eks. hen over Blyde River, mango plantager og tyndt befolkede områder med udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballon vejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejr afhængig.

Minimum 4 deltagere.

Pris per person ZAR 5.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op.

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 4 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Børn skal være fyldt 12 år for at køre alene. Børn under 12 år på en ATW med en voksen ½ pris.

Pris per person: ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kulturoplevelse i lokal landsby

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Hvis det ikke er skoleferie/fridag, ser du byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på turen. Tilbage på NYATI Safari Lodge venter frokosten.

Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.400,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Bemærk venligst at der er begrænsede antal pladser på tilvalgsaktiviteterne.

Klima tabel MILIMA ved Kruger National Park

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
January
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 21
21
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
February
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
March
Dagtemperatur: 31
31
Nattemperatur: 19
19
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 68
68
April
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 37
37
May
Dagtemperatur: 28
28
Nattemperatur: 11
11
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 14
14
June
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 6
6
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 11
11
July
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 7
7
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 12
12
August
Dagtemperatur: 27
27
Nattemperatur: 9
9
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 9
9
September
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 13
13
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 26
26
October
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 43
43
November
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 18
18
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 66
66
December
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 94
94

Kort

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os