Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Safari & Cape Town

Fra Kr.22.995,-pr. pers. for 11 dage

Denne rejse er for jer, der vil opleve meget på kort tid; både Big5 Safari ved Kruger National Park og nogle dage i en af Verdens måske smukkeste storbyer Cape Town.

  • Big5 på dejlige MILIMA Safari Lodge ved Kruger National Park med 2 daglige safarikørsler, udsigt til dyrelivet ved det lokale vandhul og All Inclusive.
  • All Inclusive, d.v.s. alle måltider, drikkevarer ad libitum og 2 daglige Game Drives på Lodgen
  • Bo nær Cape Towns hyggelige V & A havnefront og centralt for alle byens mange oplevelser

Afrejse dagligt, afhængigt af plads på Lodge, Hotel og fly.

* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Allborg, Billund eller Hamburg. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København til lufthavnen v/Kruger National Park.
  • Regionalfly fra lufthavn v/Kruger National Park til Cape Town
  • Fly fra Cape Town til København
  • Alle lufthavnstransfers t/r
  • 4 overnatninger på MILIMA Safari lodge 4+* i dobbeltværelse eller 2-personers telt.
  • 4 overnatninger på Protea Hotel Cape Town North Wharf 4* inkl. morgenbuffet. Mod tillæg kan du vælge at bo på The Portswood Hotel 4* eller det flotte Victoria & Alfred Hotel 4+* i Cape Town. Alternativt kan du vælge at bo på Protea Hotel Franschhoek 4* i vinlandet udenfor Cape Town
  • Alt inklusiv, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet på MILIMA Safari Lodge:
    • Morgenmad, frokost og 3-retters aftenmenu
    • Udsøgte lokale vine, spiritus, øl, vand samt alkoholfri øl og vin
    • Frisk frugt på forespørgsel hele dagen
  • Inkluderet safariprogram på MILIMA Safari Lodge:
    • 2 daglige "Big 5" safariudflugter (Gamedrives) i åbne safaribiler i vores 10.000 ha private del af Greater Kruger National Park. (Afgang formiddag og eftermiddag).

* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Allborg, Billund eller Hamburg. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly. Vær opmærksom på, at prisen kan variere i løbet af året, da vi kun benytter rutefly

Opholdet på MILIMA er en kulinarisk oplevelse

På MILIMA Safari Lodge er alle måltider og drikkevarer inkluderet. Kokkene sætter en ære i at lave måltider af høj klasse. Maden kan have internationalt eller lokalt præg, og vinene er tilpasset de enkelte retter. Du kan selvfølgelig også vælge sodavand eller øl i stedet.

Bon appetit!

Safari i åbne biler fra MILIMA

På Milima er safarikørsler inkluderet. Vi kører 2 gange dagligt, formiddag og eftermiddag i vores 10.000 ha store private område med åben forbindelse til den statslige del af Kruger National Park. Kørslerne foregår i åbne safaribiler gennem bushen. De åbne biler giver fantastiske fotomuligheder, når I kommer tæt på dyrene. På turene stopper vi på et af de smukke udsigtspunkter, så benene kan strækkes, og vi kan nyde en forfriskning.

Det er vild natur, men der er rigtig gode chancer for at i oplever ikke bare Big5: Næsehorn, løve, elefant, bøffel og leopard, men også mange andre dyr, blandt andet giraffer, zebraer, vortesvin og vilde hunde.

Tilbage på Lodgen venter god mad, drikkevarer og en dejlig pool.

Velkommen til store oplevelser!

Cape Town

Kombiner dit safarieventyr med nogle dage i Cape Town, en af verdens absolut smukkeste storbyer. Her på sydspidsen af kontinentet er du omkranset af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, mens Taffelbjergets silhuet danner bagtæppe. Bo nær den eftertragtede V&A Waterfront, hvorfra du kan udforske den livlige havnefront og Kapprovinsens største seværdigheder såsom Kap Det Gode Håb, Mandelas fængselsø, en af Afrikas eneste pingvinkolonier og Sydafrikas idylliske vinland.

Indhent tilbud
MILIMA Safari & Cape Town
Dagsprogram
MILIMA Safari & Cape Town
Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

MILIMA Safari Lodge video

MILIMA Safari Lodge video
Klimatabeller
Kort

Dagsprogram

Rejse til MILIMA Safari Lodge

Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken. Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA Safari Lodge, som er med på køreturen til lodgen. Turen varer ca. 1 time, og safarioplevelsen starter allerede på vejen. 

På MILIMA Safari Lodge bliver I modtaget på ægte afrikansk, efterfulgt af en dejlig frokost og et mindre orienteringsmøde. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd fx en cocktail på terrassen med udsigt til den afrikanske bush og dyrelivet omkring de nærliggende vandhuller inden velkomstmiddagen om aftenen.

Ankomst til MILIMA

Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken.

Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA, som er med på køreturen til lodgen, som tager lidt over 1 time, så safarioplevelsen starter allerede nu. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd f.eks. en cocktail på terrassen med udsigt til vandhullet og den smukke afrikanske natur inden velkomstmiddagen om aftenen.

Safari fra MILIMA Safari Lodge

Tirsdag til torsdag
De 2 daglige safarikørsler byder på store oplevelser. De dygtige rangere fortæller om naturen og dyrelivet, mens de finder spor, så I kan komme tæt på de mange dyr. Der er masser af fantastiske oplevelser i vores 10.000 ha store private del af Greater Kruger National Park.

Ankomst til Cape Town

Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn, og herfra går turen videre med indenrigsfly til Cape Town. Ved ankomst i Cape Town bliver du modtaget af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver kørt til dit hotel nær den eftertragtede V&A Waterfront. Her er du tæt på byens liv med hyggelige restauranter, cafeer, gallerier, butikker og åbne musikscener.

Cape Town - en fantastisk by

Lørdag til mandag

Cape Town og omegn byder på et væld af oplevelser. Vi kan f.eks. foreslå en tur til Kap det gode Håb og pingvinerne ved Boulders Beach, en tur med kabelbanen til Table Mountain, en hel- eller halvdagstur i vinlandet eller en guidet rundtur i byen til fods. Glem ikke at besøge V & A Waterfront med butikker, restauranter og barer. Der mødes turister og lokale over god mad og drikke.

Afrejse Cape Town

Efter en sidste morgenmad i Cape Town vil vores lokale repræsentant møde dig på hotellet og sørge for, du bliver kørt til lufthavnen. Herfra går turen videre hjem mod Danmark eller til din næste destination.

Ankomst til Danmark

Du tilbringer igen natten med at flyve, så du kan sove på turen. Der serveres både aftensmad og morgenmad om bord på flyet, og du har en enkelt mellemlanding undervejs, før du lander i Danmark ca. midt på dagen.

Tilvalgsaktiviteter på MILIMA Safari Lodge

Flodsafari & game drive

Der er afgang til den inddæmmede del af Olifantsfloden, med ankomst ca. midt på dagen.

Her begynder en vidunderlig sejltur i roligt tempo på en lille flodpram gennem Krugerparken.

Langs bredderne vil du opleve nogle af de mange dyrearter, der trives ved floden. Vand er et naturligt trækplaster for dyr, så her ses et væld af fugle og masser af både små og store dyr, der slukker tørsten, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet. Her serveres frokost om bord på båden, hvor du kan sidde og nyde bushens lyde og den smukke udsigt til det vilde dyreliv.

Efter bådturen venter endnu et safarieventyr. Du bliver hentet i en af MILIMA´s åbne safaribiler, og kommer på en stemningsfuld solnedgangssafari gennem Greater Kruger National Park med god mulighed for at se "Big 5".

Safarioplevelserne rundes af på et af MILIMA´s smukke sundowner-spots, hvor du kan nyde solnedgangen over den sydafrikanske bush til kølige drinks og lidt snacks, inden turen går tilbage til lodgen.

Noter venligst at aktiviteten er vejrafhængig. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen formiddag, retur lige efter solnedgang. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og du flyver hen, hvor vinden bærer dig, f.eks. hen over Blyde River, mango plantager og tyndt befolkede områder med udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballon vejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejr afhængig.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 5.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op.

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 2 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Børn skal være fyldt 12 år for at køre alene. Børn under 12 år på en ATW med en voksen ½ pris.

Pris per person: ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kulturoplevelse i lokal landsby

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Hvis det ikke er skoleferie/fridag, ser du byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på turen. Tilbage på NYATI Safari Lodge venter frokosten.

Minimum 2 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.400,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Bemærk venligst at alle tilvalgsaktiviteter reserveres ved ankomst.

Øvrige udflugter i Cape Town

Cape Town og Stellenbosch i det sydafrikanske vinland ligger ikke langt fra hinanden, så du kan nemt opleve vinlandet ud af Cape Town.

Byrundtur i Cape Town

En privat halvdagstur hvor du besøger den gamle bydel med de mange velbevarede historiske bygninger og nogle af de charmerende og meget forskellige forstæder til Cape Town. Du kan f.eks. føle historiens vingesus ved Castle of Good Hope og byens rådhus, hvor Nelson Mandela holdt sin første tale efter frigivelsen fra Robben Island. Turen går også forbi parlamentsbygningerne, Sydafrikas ældste kirke Groote Kerk og katedralen St. George. Der bliver tid til at gå en tur i Company Gardens, se museerne og opleve Green Market Square. 

På byrundturen kommer du også forbi de maleriske og interessante Malajhuse, der oser af Orientens mystik og krydrede dufte. Her kan du tage dine helt egne ikoniske postkortbilleder af de farverige huse. Endelig kommer du også op på Taffelbjerget, som er over 1.000 meter højt. Her får du følelsen af at stå på toppen af verden, og vil opleve en helt fantastisk 180 graders panoramaudsigt. Undervejs på udflugten kører du langs Atlanterhavskysten via Sea Points flotte strandpromenader og rigmandskvarteret Camp´s Bay.

Turens rute og program kan tilpasses individuelle ønsker. F.eks. er der mulighed for at komme på en kort rundvisning på en diamantfabrik i løbet af turen. Dette aftales med guiden på stedet.

Vindistrikterne & Stellenbosch

Denne tur kan vælges som enten halv- eller heldagstur. En tur rundt i Kapprovinsens berømte vindistrikter er en af de helt store oplevelser i Kapprovinsen. Halvdagsturen går forbi en række af de smukke vingårde i Stellenbosch, opført i den typiske Kap-Holland stil med hvide stukudsmykkede gavle og store palæruder. Der gøres holdt ved 2-3 gårde for at prøvesmage den ædle drik, høre om druerne og produktionen. Frokosten kan indtages udendørs under store trækroner på en af gårdenes populære restauranter. Der vil også være tid til at gå en tur i selve Stellenbosch, Sydafrikas næstældste by med små hyggelige gader og kaffebarer.

Vælger du evt. at udvide turen til en heldagstur (kan aftales med guiden på stedet), går ruten også via historiske Franschoek og Paarl, hvor der bliver mulighed for endnu en vinsmagning eller et besøg på Nelsons Mandelas tidligere fængsel Victor Vester. Turens rute og program bliver tilpasset de individuelle gæster og ønsker for dagen.

Kaphalvøen og Kap Det Gode Håb

Halvdagsudflugten rundt på Kaphalvøen er en fantastisk tur, som vi varmt kan anbefale. Kap Det Gode Håb – det næstsydligste punkt på det afrikanske kontinent – er legendarisk og imponerende. På denne halvdagstur ser du hele Kaphalvøens kuperede kystlinje. Glæd dig til snoede, stejle bjergveje, der forbinder vige og sandstrande med landsbyer og fiskerlejer. Undervejs stopper du i flådebyen Simons Town, hvor der er rigtig mange af de smukke, victorianske huse – og i Boulder, hvor du kan komme helt tæt på en pingvinkoloni (entre ikke inkluderet).

På spidsen af Kaphalvøen ligger et naturreservat, hvor du oplever en smuk men helt speciel og barsk natur med den karakteristiske Fynbos-bevoksning. Med den gamle tandhjulsbane (ikke inkluderet) kommer du op i fyrtårnet, hvor du kan glæde dig til det perfekte vue over Kap Det Gode Håb. På vej hjem til Cape Town kører du ad panoramaruten langs Chapman's Peak, der højt hævet over havet snor sig gennem de smukke strandforstæder Llandudno, Clifton og Camp's Bay.

Hvis du udvider turen til en heldagstur, kan du i en glasbundsbåd sejle med ud til sælerne, der soler sig på Seal Island (OBS: Sejlturen er ikke inkluderet i prisen). På heldagsturen kommer du også forbi Sydafrikas ældste vinområde Constantia Valley inden turen slutter i Kirstenbosch Botaniske Have, hvor der er tid til at nyde den over 100 år gamle have.

Hvalruten & Hermanus

Denne heldagstur går til hvalbyen Hermanus ved Det Indiske Ocean, som er en af verdens bedste landbaserede hvalsafari-destinationer. Her er der mulighed for at komme tæt på nogle af verdens største havpattedyr. Samtidig er Hermanus en moderne ferieby med masser af lækre skaldyrsrestauranter og fristende tilbud. Nyd den maleriske kyststrækning og oplev de majestætiske sydlige rethvaler, der basker i det varme vand ud for Hermanus-kysten. 

Turen går rundt om smukke False Bay med de små byer Gordons Bay, Pringle Bay og Betty’s Bay – sidstnævnte er kendt for de vilde blomster i The Harold Porter Nature Reserve. Der er også mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over vinmarkerne og Walker Bay fra toppen af Rotay Hill. 

Omkring Hermanus finder du de optimale muligheder for at spotte hvalerne fra landjorden. Størst sandsynlighed er der fra juli til november, hvor du kan opleve Sydlig Rethval her. Er du heldig, kommer hvalerne helt ind til bugten for at lege eller parre sig. Følg den lokale hval-guide, for han annoncerer med sit horn, når der er hvaler i sigte. Hvis der er interesse for det, er det muligt at tilkøbe en bådtur med hvalsafari. Dette aftales med guiden på stedet. 

På vej hjem kører du gennem smukke bjerge, dale, frugtplantager og vinmarker - og afhængig af årstiden klæder den lokale Fynbos-bevoksning landskabet i farverige blomstertæpper.

Townshiptur i Cape Town

På denne private halvdagstur kan du opleve den multikulturelle side af Cape Town og komme tæt på de lokale. Turen går fra District Six, hvor tvangsflytninger ændrede mange menneskers liv, til det ældste formelle township Langa. Du kommer også forbi de mere uformelle bosættelser, hvor traditionelle healere og shebeens bidrager til den rige kultur i townshippet. Mød lokale iværksættere, besøg en lokal skole og prøv en traditionel øl på en af de lokale shebeens.

Sejlture, fx til Mandelas fængselsø el. solnedgangscruise

På V&A Waterfront kan du købe sejlture. Særlig interessant er turen ud til Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i 18 år. I dag er fængslet et museum. Du kan også vælge noget mindre dramatisk som fx en romantisk solnedgangssejlads med champagne!

Klima tabel MILIMA ved Kruger National Park

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
January
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 21
21
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
February
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93
93
March
Dagtemperatur: 31
31
Nattemperatur: 19
19
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 68
68
April
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 37
37
May
Dagtemperatur: 28
28
Nattemperatur: 11
11
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 14
14
June
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 6
6
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 11
11
July
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 7
7
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 12
12
August
Dagtemperatur: 27
27
Nattemperatur: 9
9
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 9
9
September
Dagtemperatur: 29
29
Nattemperatur: 13
13
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 26
26
October
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 43
43
November
Dagtemperatur: 30
30
Nattemperatur: 18
18
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 66
66
December
Dagtemperatur: 32
32
Nattemperatur: 20
20
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 94
94

Klimatabel Cape Town

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
Januar
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 11
11
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20
20
Februar
Dagtemperatur: 26
26
Nattemperatur: 16
16
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20
20
Marts
Dagtemperatur: 25
25
Nattemperatur: 14
14
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 30
30
April
Dagtemperatur: 22
22
Nattemperatur: 12
12
Soltimer pr. dag: 7
7
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 50
50
Maj
Dagtemperatur: 20
20
Nattemperatur: 10
10
Soltimer pr. dag: 6
6
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 70
70
Juni
Dagtemperatur: 18
18
Nattemperatur: 7
7
Soltimer pr. dag: 6
6
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 90
90
Juli
Dagtemperatur: 17
17
Nattemperatur: 7
7
Soltimer pr. dag: 5
5
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 100
100
August
Dagtemperatur: 18
18
Nattemperatur: 8
8
Soltimer pr. dag: 6
6
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 70
70
September
Dagtemperatur: 19
19
Nattemperatur: 9
9
Soltimer pr. dag: 7
7
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 50
50
Oktober
Dagtemperatur: 21
21
Nattemperatur: 11
11
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 40
40
November
Dagtemperatur: 23
23
Nattemperatur: 13
13
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20
20
December
Dagtemperatur: 25
25
Nattemperatur: 15
15
Soltimer pr. dag: 11
11
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20
20

Kort

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os