Bo på landet midt i byen! Få minutters gang fra Stellenbosch centrum ligger det lille, smagfulde River Manor Boutique Hotel & Spa. Hotellet ligger som en oase i en lukket have på den egetræsklædte boulevard. Her kan du nyde roen og freden samtidig med, at du er tæt på byens restauranter, cafeer, gallerier og museer.
Hotellet er indrettet i tre af byens bevaringsværdige huse, og du fornemmer straks den specielle kombination af kolonitidsstil, som er krydret med et strejf af Afrika. Du kan vælge mellem 2 pools, og hotellet har også en dejlig have, helsecenter, en lille spa og adskillige hyggelige pejsestuer. De 18 hyggelige værelser er indrettet individuelt, og de varierer i størrelse og kategori. Dette hotel er fuldstændig som at bo i et smukt, privat hjem.
Det 4-stjernede River Manor Boutique Hotel & Spa består af 18 værelser og er et nænsomt restaureret boutique hotel i hjertet af historiske Stellenbosch i Vinlandet. Central beliggenhed, 3 minutters gang fra Stellenbosch centrum, gratis parkering og blot 30 minutter fra Cape Town.
Standardfaciliteter på alle værelser: