+45 70 26 04 07
Søg

Kruger National Park

Kruger National Park er en af verdens bedste safariparker. Den nu over 100 år gamle nationalpark kan med sin store variation af dyr og natur sagtens hamle op med opkomlinge både andre steder i Sydafrika og på resten af kontinentet. Kruger National Park skal opleves. Selve Krugerparken er 21.000 kvm, dvs. omkring 2/3 af Jyllands størrelse. Parken er 350 km lang og ca. 65 km bred. Vejene gennem nationalparken er gode, og mange dyr er efterhånden så vant til selskab af de underlige firhjulede væsener, så du kan komme tæt på dem. Det er naturligvis vigtigt at huske på, at det er dyrene, der bor her, og vi kun er gæster, og gæster tager hensyn til parkens beboere. NYATIs private 10.000 ha "Big 5" vildtreservat ligger i åben forbindelse til selve Krugerparken, så de vilde dyr herfra frit kan færdes rundt her. På NYATI Safari Lodge kan man således opleve parkens dyr på første parket, og på vores egne jorde kan vi køre, hvor vi vil, hvilket er en stor fordel i forhold til at se flest mulige dyr.

Krugerparkens historie

Det var boerrepublikken Transvaals præsident, Paul Kruger, som var en passioneret jæger, der i 1898 indså behovet for beskyttelse af natur og vilde dyr. Han etablerede først Sabie Game Reserve. Shingwedzi kom til i 1906, og i 1926 blev de tre områder lagt sammen til Kruger National Park. Parken er siden blevet udvidet flere gange. For nylig lagde man hegnene ned i de tilstødende private vildtreservater, så dyrene kunne få fri bevægelighed i et endnu større område, herunder til NYATIs eget 10.000 ha vildtreservat. Man dannede den såkaldte Great Limpopo Transfrontier Park på 35.000 kvadratkilometer, hvilket kun er få tusinde kvadratkilometer mindre end Danmarks samlede areal. Dette område strækker sig helt ind i nabolandene Mozambique og Zimbabwe, og dette arbejde har betydet, at det sydlige Afrikas vilde dyr begynder at genoptage nogle af deres oprindelige migrationsruter. Det har også betydet, at der nu er lagt flere dyr på NYATI's egen jorde og at nu kan tilbyde "Big 5" safari på vores egne jorde.

Mangfoldighed af dyr

I Kruger National Park er der ikke færre end 147 dyrearter, 507 fugle, 34 amfibier, 116 krybdyr, 1980 planter- og træarter og ikke mindst 50 arter fisk (som nu er lidt svære at få øje på). Fx er der hele 27.000 bøfler, 5.100 giraffer, 86.000 impalaer, cirka 1.000 leoparder, 1.500 løver, 5.000 næsehorn og cirka 12.000 elefanter. Parken byder på store græssletter med store horder af antiloper, der tiltrækker rovdyr som løver, leoparder og geparder, men også mange elefanter. Her vokser mopanitræet, og det elsker elefanterne. Omkring floder og vandhuller vil man se flodheste, elefanter, giraffer, bøfler og mange antiloper samles. Den nordlige del af parken er mere vild og utilgængelig præget af bøffel- og elefanthjorder, men også leoparder og kudu.

En helårsdestination

Kruger National Park kan opleves hele året rundt. Parken har varmt subtropisk klima, og alle fire årstider har deres højdepunkter. Du vil ikke blive skuffet uanset hvornår på året, du vælger at besøge parken. Mange foretrækker forår og efterår fordi det næsten ikke regner og dagene er solrige og dejligt varme. Vinteren (april-august) har lune, solrige dage, men relativt kolde nætter og normalt ingen regn (en varm jakke eller sweater vil være nødvendig morgen og aften). Der er færre blade på træerne, mindre vand i floderne og nemmere at se dyrene. Sommeren er varm, ofte rigtigt varm og fugtig. Det er regntid og regnen kommer i korte skyl, især om eftermiddagen. Landskabet er grønt, og det vrimler med nyfødte unger.

Klimatabel Kruger National Park

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
Januar
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 21 °C
21 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93 mm
93 mm
Februar
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 93 mm
93 mm
Marts
Dagtemperatur: 31
31 °C
Nattemperatur: 19 °C
19 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 68 mm
68 mm
April
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 16 °C
16 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 37 mm
37 mm
Maj
Dagtemperatur: 28
28 °C
Nattemperatur: 11 °C
11 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 14 mm
14 mm
Juni
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 6 °C
6 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 11 mm
11 mm
Juli
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 7 °C
7 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 12 mm
12 mm
August
Dagtemperatur: 27
27 °C
Nattemperatur: 9 °C
9 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 9 mm
9 mm
September
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 13 °C
13 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 26 mm
26 mm
Oktober
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 16 °C
16 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 43 mm
43 mm
November
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 66 mm
66 mm
December
Dagtemperatur: 32
32 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 94 mm
94 mm
Bestil rejse
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send

Søg i NYATI

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.