Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

NYATI Teamet

Menneskene bag NYATI Safari gør deres yderste for at sikre, at du som NYATI gæst får den bedst mulige rejseoplevelse. Det gælder både vores danske og svenske kontorer, hvor vi er i alt 6 medarbejdere og vores lodges i Sydafrika, hvor der i dag er 128 medarbejdere.

Naturoplevelserne er naturligvis i højsædet på NYATI safarirejser, men det er mindst lige så vigtigt for os, at serviceoplevelsen er helt i top. Dette gælder fra første øjeblik, du henvender dig til os, og til du vender hjem igen fra dit NYATI safarieventyr.

Derfor har vi gjort os umage for at sikre, at vores salgskonsulenter er erfarne folk med mange år bag sig i rejsebranchen og et indgående kendskab til vores destinationer. Vi er desuden stolte af, at vores medarbejdere på vores lodge generelt har høj anciennitet, hvilket sikrer et sublimt serviceniveau og et symbiotisk forhold til vores lokalmiljø i Sydafrika.

NYATI Safari Lodge

Gennem 3 generationer har Nyati Safari Lodge været ledet af den samme sydafrikanske familie, og nu er fjerde generation på vej.

Tilbage i 1998 startede Hettie De Klerk den spændende rejse for Nyati Safari Lodge. I 2013 begyndte Hettie langsomt at overdrage ansvar til sønnen Juan Weerts, som så fik det fulde ansvar for driften af lodgen i 2017. I årene efter var Hettie involveret i træningen af sit barnebarn, Leandri Staples, som økonomichef, og trak sig definitivt og velfortjent tilbage i 2021.

Juan Weerts: Som daglig leder tager Juan Weerts sig af alt på Nyati Safari Lodge. Han sikrer at alt fungerer optimalt, at både gæster og ansatte har det godt, og alle gæster får det optimale udbytte af opholdet på lodgen. På tros af at Juan først startede med at arbejde på Nyati Safari Lodge i 2013, har han via sine familiære bånd været involveret i driften af lodgen siden 1989.

Leandri Staples: Leandri Staples er Juan´s datter og økonomi-chef. Når Juan er borte fra lodgen agerer hun stedfortræder.

Sydney Staples: Sydney Staples er Leandri´s mand og chefranger. Han har dermed ansvaret for opsporing af dyrelivet til glæde for vore gæster. Derudover er han ansvarlig for de øvrige guider og rangere på stedet.

Ashante Beyleveld: Er på Lodgens kontor og gør sit yderste for at gæsterne får et godt ophold.

Juan - General Manager
Sydney Head Ranger & Leandri - Økonomichef
En del af køkkenholdet
Ashante - En af kontorpersonalet
Størstedelen af Ranger Teamet

NYATIs ranger team: På NYATI Safari Lodge er der en stor gruppe rangers, som alle er topkvalificerede med en lang intensiv ranger-uddannelse bag sig. En ranger er en slags safari-naturguide, som er uddannet i det sydafrikanske natur- og dyreliv, Kruger National Park og Nature Conservation. De kan fortælle om alt - stort og småt - du vil komme til at opleve på dit NYATI safarieventyr.

NYATIs øvrige personale byder dig velkommen med smil og sang ved ankomsten til NYATI, så du har mulighed for at hilse på det NYATI team, der vil gøre sit bedste, for at du får en ferie, du aldrig vil glemme!

NYATI kontoret i Danmark

På NYATI-kontoret i Birkerød sidder et team af erfarne medarbejdere klar til at give gode råd og vejledning til din NYATI-rejse.

Det skandinaviske team:

Jan Difborg

Med omkring 50 års erfaring fra rejsebranchen, har Jan besøgt store dele af Verden, og er blevet lidt krævende, men med Nyati safari Lodge, var det kærlighed fra første besøg. Jan deler gerne sin begejstring for lodgen og de store oplevelser, man kan få som gæst der. 

Jan står også for markedsføringen af Nyati Safari Lodge og vores nyeste ”familiemedlem” Milima Safari Lodge i Norden, herunder hjemmesiderne og SoMe.

Carsten Meyer

Carsten har over 40 års erfaring fra rejsebranchen og er desuden ekspert indenfor luftfart med mange års erfaring indenfor erhvervs- og grupperejser. Hans hjerte brænder for rejser til Sydafrika, hvor han selv har familie og har derfor flere besøg i Sydafrika i bagagen, bl.a. ophold i Cape Town og vinlandet.

Carsten ser det som sin fornemste opgave ved sin yderst personlige betjening at finde netop DIN rejse og derved give dig en uforglemmelig oplevelse.

Henrik Jønsson

Henrik er bureauchef og ansvarlig for den daglige drift på kontoret. Han er desuden specialiseret i bookingsystemer og har ansvaret for, at vores systemer er optimeret hver dag. Henrik har stor erfaring med erhvervs- og grupperejser fra mere end 40 år i rejsebranchen. Han har en stor forkærlighed for Sydafrika, hvor han har været flere gange.

Henrik er netop hjemvendt fra Nyati Safari Lodge samt Zanzibar og har dugfriske nyheder fra begge steder.

Sanne Pelch 

Sanne har været i rejsebranchen siden 1987 og har de senere år specialiseret sig i skræddersyede ferieture, hvor rejsendes egne ønsker kan imødekommes. Sanne`s speciale er Mauritius hvor hun kan hjælpe dig med din uforglemmelige drømmerejse som Sanne har lavet for mange af Nyati`s gæster, hvornår skal du afsted?

Jørgen Nielsen 

Jørgen er ejer og stifter af NYATI Safari, som han og hustruen Lisbeth startede helt tilbage i 1998. Jørgen lever og ånder for NYATI og har i alle årene været involveret i den daglige drift og særligt i kvalitetssikringen lokalt på vores lodges. Gennem årene har han udviklet NYATI-konceptet til at omfatte 5 safarilodges i Sydafrika, hvor han og NYATI-teamet efterhånden har budt mere end 40.000 glade skandinaviske gæster velkommen.

Sverige

Lene Guldager Drotz

Lene er vores svensktalende rejsekonsulent. Med mere end 30 års erfaring i rejsebranchen har hun stor erfaring i at skræddersy rejser for vores svenske kunder. Hun er netop hjemkommet fra NYATI Safari Lodge og glæder sig til at sende mange glade gæster til Sydafrika. Lene står for vores generelle kommunikation på svensk.

Mange tak for din interesse i menneskene bag NYATI Safari. Fælles for NYATI teamet er, at vores hjerter har hjemme i Afrika.. hvis først du har rejst med os, vil du forstå hvorfor. Vi håber, du har fået lyst til at tage en rejsesnak med vores kompetente team af rejsekonsulenter, og at du herigennem vil få mod på at tage på safarieventyr med os!

Mange varme safarihilsener,

Jørgen Nielsen

Adm. direktør, NYATI Safari 

Indhent tilbud

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os