Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

Aloft Palm Jumeirah

Aloft Palm Jumeirah er et moderne og trendy hotel beliggende på den berømte palmeformede halvø i Dubai. Her kan du nyde den hvide sandstrand, slappe af med en drink ved poolen eller gå en tur ad strandpromenaden med udsigt til Dubais skyline. Hotellet åbnede i starten af 2018 og er en del af Aloft Hotels under Marriott-kæden. Kendetegnende ved Aloft Hotels er det farverige design og de store, åbne rum. På Aloft Palm Jumeirah er værelserne lyse og rummelige. De fleste af dem har desuden privat balkon med havudsigt samt rummeligt walk-in shower og badekar.

Aloft Palm Jumeirah ligger i rolige omgivelser på det yderste af palmen og indbyder til ren afslapning ved den private sandstrand. Her er der også en strandbar, som serverer drinks. Alternativt kan du dase ved poolen med en drink eller lidt at spise fra snackbaren. Fra restauranten på toppen af hotellet har du en fantastisk udsigt over Dubais skyline og det ikoniske Burj Al Arab. Her kan du også prøve nogle af de mexicanske retter på menuen eller nyde en cocktail i skumringen på tagterrassen.

Hotellet er velegnet for par i alle aldre, der søger afslapning i rolige omgivelser. Hvis du vil opleve mere af Dubai, er der shuttlebus flere gange dagligt til shoppingcentrene Marina Mall og Mall of the Emirates samt til Atlantis Hotel med vandlandet Aquaventure.

Faciliteter

Aloft Palm Jumeirah har blot 206 værelser og er dermed et af de mindre hoteller på palmen. Her er 3 forskellige værelsestyper: Aloft Room (27 m2), Aloft Seaview Room (27 m2) og Savvy Room (32 m2). Alle værelser har enten delvis eller fuld havudsigt.

Standardfaciliteter på alle værelser:

  • Aircondition
  • Gratis wi-fi
  • Gratis vand på værelset
  • Gratis te- og kaffefaciliteter
  • 24-timers roomservice
  • Minikøleskab
  • Hårtørrer
  • Make-up spejl med lys
  • Strygebræt og strygejern
  • Sikkerhedsboks
  • Telefon
  • Satellit-TV
  • Lydisolerede vinduer
  • Værelser med forbindelsesdør på forespørgsel

Hotelfaciliteter:

  • Swimmingpool og børnepool
  • Revive Spa
  • Fitnesscenter
  • Adgang til eget strandområde
  • 2 restauranter, 1 snackbar og 2 barer

Bemærk: Der skal altid betales lokal city tax direkte til hotellet ved check-in.

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os