Ilala Lodge er et lille, hyggeligt og romantisk hotel i kolonitidsstil og med perfekt beliggenhed tæt på byen og vandfaldene Victoria Falls. Ilala Lodge ligger centralt i byen, tæt på vandfaldet så det er muligt at gå rundt selv i byen. Ved siden af hotellet finder du Three Monkeys, en anbefalelsesværdig restaurant/bar med god mad og hvor alle kommer, turister såvel som lokale.
Ilala Lodge er privatejet og har kun 73 værelser. De to ting giver en familiær stemning, og et usædvanligt serviceorienteret og smilende personale gør, at du både føler dig hjemme og forkælet. Hotellet er stilfuldt, diskret og har et touch af den klassiske charme fra Dr. Livingstones kolonitid.
Rundt om poolen, som er oplyst om aftenen, er der en smuk søjlegang, og der er solterrasse og poolbar, hvor du kan købe forfriskninger. Ilala Lodge har en dejlig a la carte-restaurant, der er åben om morgenen, til frokost og om aftenen. Du kan spise inden døre eller sidde på den overdækkede terrasse med udsigt over haven, lyden af vandfaldene i baggrunden og måske vilde dyr, der af og til græsser på plænen.
Den 4-stjernede Ilala Lodge har 73 værelser og suiter. Alle værelser har eget bad og er indrettet med borde af originale jernbanesveller i teaktræ, hvilket giver værelserne et elegant og autentisk præg.
Standardfaciliteter på alle værelser