Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

MILIMA Villa

Oplev den ultimative safarioplevelse med ophold i en af de charmerende Villa, en 100m2 stor bungalow på MILIMA

Med egen terrasse med udsigt ud over den afrikanske bush, er der rig mulighed for hyggelig afslapning efter dagens safariudflugter. Bungalow´en indeholder 2 store soveværelser samt opholdsstue med udgang til terrassen.

MILIMA er beliggende midt i den afrikanske natur, på kanten til Krüger nationalpark. Opholdet inkluderer safariudflugter i det 10.000 HA store privatejede område med direkte adgang til Krüger parken. Her er rig mulighed for at opleve "The Big Five": Elefanter, bøfler, løver, leoparder og næsehorn.

Ydermere er alle måltider, drikkevarer og 2 daglige safariudflugter inkluderet.
Kort sagt: MILIMA er en all inclusive safari lodge.

Faciliteter

Villa

  • 100 m²
  • Maksimum antal personer: 4 voksne + 2 børn
  • Stor opholdsstue med adgang til privat terrasse
  • 2 store soveværelser med dobbeltseng og mulighed for en opredning
  • Privat badeærelse i begge soveværelser
  • Tykke badehåndklæder, hårtørrer & diverse shampoo, balsam mv.
  • Air condition, loftsvifte, varmetæpper & mosquito net
  • Sikkerhedsboks, telefon & strømkonverter
  • Stor møbleret terrasse med udsigt ud over den afrikanske natur
  • Satellit TV
  • Gratis WiFi overalt på lodgen
  • Tøjvask (mod betaling)

Adgang til

  • Stort pool område
  • Førsteklasses restaurant & veludstyret bar
  • Opmærksomt personale
  • Veluddannede og dedikerede rangers
  • 2 nærliggende vandhuller med forbipasserende dyreliv

Safariudflugter i åben jeep fra MILIMA

Ved ophold på MILIMA er 2 daglige safariudflugter i vores 10.000 ha store private område med direkte adgang til Krüger National park inkluderet. (Afh. af ankomst- og afgangstidspunkt).

Safariudflugterne foregår i åbne jeeps gennem bushen og den åbne savanne. Der stoppes undervejs så nogle af de smukke udsigtspunkter kan nydes og benene strækkes. At jeepen er åben giver fantastiske fotomuligheder idet der ikke er noget der begrænser udsynet.

Vore rangere er utrolig dygtige til at følge spor og gør deres yderste for at sikre sig at vore gæster ser flest muligt af de afrikanske dyr.

Det faktum at der køres i et privat hjørne af Krügerparken betyder at der er rigtig gode chancer for at se "The Big Five": Elefanten, løven, leoparden, næsehornet og bøflen. The Big Five er et gammel jagtudtryk for de dyr der er sværest og farligst at nedlægge.

Tilbage på lodgen efter en safariudflugt venter frokost eller eftermiddags drinks, helt afhængig af tidspunktet på dagen.

Det er en fantastisk ferieform

Vandreture i bushen ved MILIMA

Ved ophold på MILIMA har du mulighed for at deltage i vandreture i bushen med lokal ranger, der er ekspert i at udpege alle de store og små oplevelser for dig. 

Du vil blive overrasket over, hvor meget der er at lære om den sydafrikanske flora og fauna, - og hvor meget mere man ser i selskab med en person, der er opvokset med naturen som sin baghave.

Under en vandretur er oplevelsen altid mere intens, og skulle I undervejs støde på nogle af de større dyr som f.eks. elefanter, bøfler eller næsehorn, vil den oplevelse blive i erindrengen for altid.

Vandreture fra MILIMA bestilles og betales separat i receptionen.

Opholdet på MILIMA er en gastronomisk oplevelse

Når du bor på MILIMA er alle måltider og drikkevarer inkluderet. For langt de fleste af vore gæster er det en ligeså stor fornøjelse som safariudflugterne.

Vores entusiastiske kokketeam nyder at servere ekstraordinære måltider, som kan være med både internationalt såvel som lokalt islet. 

Til frokost og aften tilbydes du altid en forret, har valget mellem fisk, kød eller en vegetarisk ret som hovedret samt en lækker dessert. Vi ved, du ikke bliver skuffet.

Til maden anbefaler vi at du prøver lidt af den afsindig gode sydafrikanske rødvin, øl, juice eller bare en iskold sodavand. Du kan vælge lige hvad du ønsker.

Alt er inklusiv ved ophold på MILIMA.

Velkommen

Tilvalgs aktiviteter på MILIMA

Quad bike safari

En fantastisk og anderledes form for safari, hvor naturen og de vilde dyr sætter agendaen. Oplev den sydafrikanske bush væk fra alfarvej på quadbike, på dansk også kaldet “ATV”, som er en firehjulet motorcykel særligt egnet til offroad kørsel.

En sjov aktivitet for familien og for alle der ønsker at gribe endnu en chance for at komme tæt på den vilde natur og få pulsen lidt op.

Gæster køres ca. et kvarter op i terrænet, hvorfra turene tager deres udgangspunkt under ledelse af en lokal guide. Turene afgår om morgenen efter morgenmaden og sen eftermiddag og varer ca. 1,5 time (2 timer inkl. transfer til og fra lodgen).

Min. 2 deltagere. Ingen erfaring kræves.

Børn skal være fyldt 12 år for at køre alene. Børn under 12 år på en ATW med en voksen ½ pris.

Pris per person: ZAR 1.200,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Flodsafari & game drive

Der er afgang til den inddæmmede del af Olifantsfloden, med ankomst ca. midt på dagen.

Her begynder en vidunderlig sejltur i roligt tempo på en lille flodpram gennem Krugerparken.

Langs bredderne vil du opleve nogle af de mange dyrearter, der trives ved floden. Vand er et naturligt trækplaster for dyr, så her ses et væld af fugle og masser af både små og store dyr, der slukker tørsten, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet. Her serveres frokost om bord på båden, hvor du kan sidde og nyde bushens lyde og den smukke udsigt til det vilde dyreliv.

Efter bådturen venter endnu et safarieventyr. Du bliver hentet i en af MILIMA´s åbne safaribiler, og kommer på en stemningsfuld solnedgangssafari gennem Greater Kruger National Park med god mulighed for at se "Big 5".

Safarioplevelserne rundes af på et af MILIMA´s smukke sundowner-spots, hvor du kan nyde solnedgangen over den sydafrikanske bush til kølige drinks og lidt snacks, inden turen går tilbage til lodgen.

Noter venligst at aktiviteten er vejrafhængig. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen formiddag, retur lige efter solnedgang. Minimum 4 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.500,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Jessica den tamme flodhest

I marts 2000 fandt Tony og Shirley Joubert en lille udsultet forældreløs baby-flodhest i kanten af Blyde River. Parret “adopterede” den lille flodhest, som dermed er vokset op blandt mennesker og husdyr. I dag er den tamme flodhest, som fik navnet Jessica, en af de største seværdigheder i Hoedspruit, hvor både voksne og børn valfarter til for at besøge den. På denne udflugt vil du få chance for at opleve dette fantastiske dyr helt tæt på og se, hvordan hun fx får sutteflaske og bliver håndfodret og nusset.

Jessica er meget kærlig og elsker at være i nærheden af mennesker, så de der har mod på det - både børn og voksne - vil også kunne prøve at håndfodre og nusse Jessica.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 1.000,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Der tages forbehold for at Jessica kan besøges på det pågældende tidspunkt.

Luftballon

At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Jeres luftballon afgår ved solopgang og du flyver hen, hvor vinden bærer dig, f.eks. hen over Blyde River, mango plantager og tyndt befolkede områder med udsigt til Drakensbjergene og den sydafrikanske bush. Mousserende vin og snacks vil blive serveret efter turen, og tilbage på lodgen venter jer en stor morgenmad.

Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballon vejr”, og det vides oftest først aftenen i forvejen, da aktiviteten er stærkt vejr afhængig.

Minimum 2 deltagere.

Pris per person ZAR 5.800,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kulturoplevelse i lokal landsby

Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det oprindelige og autentiske Afrika. En rigtig god måde at få indblik i den lokale kultur og tradition er et besøg i en lokal landsby, et såkaldt township.

Hvis det ikke er skoleferie/fridag, ser du byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage lokale specialiteter på turen. Tilbage på NYATI Safari Lodge venter frokosten.

Minimum 2 deltagere.

Pris pr. person ZAR 1.400,-

Pris er vejledende og kan ændres med kort varsel

Kort

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os