+45 70 26 04 07
Søg

NYATI Safari rejsemål

NYATI Safari er eksperter i rejser til Afrika. Vi tilbyder safarirejser til vores egne luksuslodges i Sydafrika. Her kan du komme på en kulinarisk safari med alt inklusiv og gode muligheder for at opleve The Big 5. NYATI Safari Lodge ligger i åben forbindelse til Kruger National Park, så du kan opleve de vilde dyr i bushen fra første række. Du kan kombinere din safarirejse med mange andre rejsemål i det sydlige Afrika, f.eks. Cape Town, Vinlandet, Garden Route, kongedømmerne Lesotho og Swaziland, Victoria Falls eller måske afslutte safarituren med badeferie på Mauritius eller Zanzibar. Herunder kan du læse mere om vores rejsemål i Afrika.

Rejser til Sydafrika

Når du rejser til Sydafrika, kan du vælge enten at starte eller slutte ferien med en luksussafari på NYATI Safari Lodge i Krugerparken. Her kan du opleve mange af de vilde dyr på safariture i vores åbne safaribiler med gode muligheder for at se bl.a. elefanter, løver, bøfler, flodheste og et væld af flotte fugle. Sydafrika byder også på storslåede naturoplevelser, betagende kyststrækninger, en af verdens smukkeste storbyer Cape Town, fantastiske vine, gastronomi og skønne strande. Du kan kombinere dit safariophold med mange andre oplevelser i Sydafrika, og vi skræddersyer gerne din rejse, så den er tilpasset lige netop dine ønsker.

Rejser til Zimbabwe og Botswana

Du kan forlænge dit sydafrikanske safarieventyr med nogle dage ved Victoria Falls i Zimbabwe og evt. med en eller to ekstra safaridage i Chobe National Park i Botswana, hvor du finder Afrikas største koncentration af elefanter. De fantastiske Victoria Falls er en af de største seværdigheder i Afrika, og det forstår man, når man oplever de magiske brusende vandfald på tæt hold. Et fint stisystem fører dig rundt om vandfaldene, så du kan opleve dem fra flere sider. De udgør samtidig en del af grænsen til Zambia, og du kan se broen, som forbinder de 2 lande, tæt ved vandfaldene.

Rejser til Mauritius

Vil du afslutte ferien med hvide sandstrande, snorkling, krystalklart vand, kokospalmer der svajer i vinder og gastronomiske oplevelser, så kan vi anbefale paradisøen Mauritius. Her kan du slappe af i tropiske omgivelser. Får du lyst til flere oplevelser, byder øen på smuk natur, bjerge, bølgende landskaber, teplantager, templer samt kolonitidsbygninger og shopping i hovedstaden Port Louis. Du kan også spille golf på nogle af øens gode baner, og på hotellerne er der masser af aktiviteter for store og små. Mauritius ligger i Det Indiske Ocean og byder på et behageligt klima året rundt.

Rejser til Zanzibar

Eksotiske Zanzibar byder på smukke strande med turkisblåt vand, fantastiske naturoplevelser, masser af krydderier og den gamle bydel Stone Town. Øen er det perfekte sted af afslutte din safari, hvis du både søger afslappende strandliv, kultur og historie. Zanzibar er omkranset af tropiske strande, slanke palmer og farvestrålende koraller, som indbyder til ren afslapning. Du bør ikke snyde dig selv for et besøg i UNESCO-beskyttede Stone Town med de snævre gyder, arabiske huse med imponerende træporte og basarerne, hvor du kan stifte bekendtskab med nogle af øens mange krydderier.

Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.