+45 70 26 04 07
Søg

Ilala Lodge

Ilala Lodge er et lille, hyggeligt og romantisk hotel i kolonitidsstil og med perfekt beliggenhed tæt på byen og vandfaldene Victoria Falls. Ilala Lodge er privatejet og har kun 56 værelser. De to ting giver en familiær stemning, og et usædvanligt serviceorienteret og smilende personale gør, at du både føler dig hjemme og forkælet. Hotellet er stilfuldt, diskret og har et touch af den klassiske charme fra Dr. Livingstones kolonitid.

Rundt om poolen, som er oplyst om aftenen, er der en smuk søjlegang, og der er solterrasse og poolbar, hvor du kan købe forfriskninger. Ilala Lodge har en dejlig a la carte-restaurant, der er åben om morgenen, til frokost og om aftenen. Du kan spise inden døre eller sidde på den overdækkede terrasse med udsigt over haven, lyden af vandfaldene i baggrunden og måske vilde dyr, der af og til græsser på plænen.

Faciliteter

Den 5-stjernede Ilala Lodge har 56 værelser og suiter. Alle værelser har eget bad og er indrettet med borde af originale jernbanesveller i teaktræ, hvilket giver værelserne et elegant og autentisk præg.

Standardfaciliteter på alle værelser

  • Udgang til åben græsplæne eller altan
  • Aircondition
  • Loftsvifte
  • Satellit-TV
  • Gratis wi-fi
  • Køleskab
  • Gratis toiletartikler
  • Vaskeservice
  • Te- og kaffefaciliteter
  • Hårtørrer
  • Sikkerhedsboks
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.