NYATI Safari & Mauritius
Fra Kr. 37.995,- For 17 dage
LUX Grand Gaube ligger ved det charmerende fiskerleje Grand Gaube på Nordkysten af Mauritius på en af øens mest idylliske beliggenheder. Resortet ligger exceptionelt smukt ud til sin egen lille lagune med tre bugter og privat strand, godt beskyttet mod vejr og vind. Her finder du ægte ø-stemning i en glad, uformel atmosfære, og hotellet tilbyder et væld af faciliteter og aktiviteter både til lands og til vands.
Aktiv badeferie
Nyd de private strande, det store flotte poolområde, bliv forkælet i LUX* Me Spa-området, se en film i hotellets egen biograf, spil tennis, tag en cykeltur til fiskerlandsbyen og gå ikke glip af den himmelske hjemmelavede LUX signatur kaffe i LUX*-cafeen, som har åbent fra morgen til aften. Du kan frit bruge hotellets vandcykler, snorkeludstyr, kajakker, surfbrætter, vandski og glasbundsbåde, så du kan udforske og udnytte det fantastiske ocean på alle måder. Kun hvis du har lyst til at tage på guidede udflugter, dykke, dybhavsfiske eller tage på bådture, skal du have penge op af lommen, og både vores lokale guide og hotellet hjælper dig naturligvis med at arrangere. Der er kun 13 km til Grand Baie, som er det livligste ferieområde på Mauritius med et stort udvalg af butikker, restauranter og hyggelige cafeer.
Romantik & underholdning i strandkanten
Hotellet tilbyder mange gode spisemuligheder, nyd f.eks. en middag i strandkanten med sand imellem tæerne eller en ekstravagant 5-retters hummermenu under åben himmel. Der er dagligt varierende buffeter til både morgenmad, frokost og aftensmad i hovedrestauranten. Hjemmelavet pasta og pizza mm. kan nydes på den populære italienske restaurant The Beach, hvorfra du kan nyde udsigten til den idylliske bugt. Uanset hvor du spiser, er ø-stemningen bragt med til bords. Slut dagene af med drinks til live musik i det hyggelige barområde eller dans i strandkanten i selskab med lokale musikere og dansere, der spiller op til det traditionelle ”sega” show.
Havudsigt fra alle værelser
Hotellet er opført efter den kinesiske Feng Shui-filosofi, som bygger på de fem elementer: Træ, ild, metal, vand og jord. Det giver hotellet en særlig harmonisk stil, stemning og enkelhed, som er gennemført i alle de 172 værelser. Som NYATI-gæst bor du på et 48 m2 superior værelse med balkon/terrasse, havudsigt og eget badeværelse med kar og brus. Bestil opholdet med halvpension, dvs. med morgenbuffet og middag eller med alt inklusive, hvor alle måltider og drikkevarer (inklusive minibaren) er betalt hjemmefra, så bliver du forkælet med snacks fra morgen til aften. Gå fx ikke glip af de hjemmelavede pandekager om eftermiddagen til en himmelsk kop kaffe fra LUX*-cafeen.
LUX Grand Gaube har 186 værelser, suiter og villaer. Som NYATI-gæst bor du på et 48 m2 superior-værelse med balkon/terrasse, havudsigt og eget badeværelse med badekar og brus.
Standardfaciliteter på alle værelser, suiter og villaer
Hotelfaciliteter
Gratis vandsportsaktiviteter inkluderer
Gratis landaktiviteter inkluderer