+45 70 26 04 07
Søg

LUX Grand Gaube

LUX Grand Gaube ligger ved det charmerende fiskerleje Grand Gaube på Nordkysten af Mauritius på en af øens mest idylliske beliggenheder. Resortet ligger exceptionelt smukt ud til sin egen lille lagune med tre bugter og privat strand, godt beskyttet mod vejr og vind. Her finder du ægte ø-stemning i en glad, uformel atmosfære, og hotellet tilbyder et væld af faciliteter og aktiviteter både til lands og til vands.

Aktiv badeferie

Nyd de private strande, det store flotte poolområde, bliv forkælet i LUX* Me Spa-området, se en film i hotellets egen biograf, spil tennis, tag en cykeltur til fiskerlandsbyen og gå ikke glip af den himmelske hjemmelavede LUX signatur kaffe i LUX*-cafeen, som har åbent fra morgen til aften. Du kan frit bruge hotellets vandcykler, snorkeludstyr, kajakker, surfbrætter, vandski og glasbundsbåde, så du kan udforske og udnytte det fantastiske ocean på alle måder. Kun hvis du har lyst til at tage på guidede udflugter, dykke, dybhavsfiske eller tage på bådture, skal du have penge op af lommen, og både vores lokale guide og hotellet hjælper dig naturligvis med at arrangere. Der er kun 13 km til Grand Baie, som er det livligste ferieområde på Mauritius med et stort udvalg af butikker, restauranter og hyggelige cafeer.

Romantik & underholdning i strandkanten

Hotellet tilbyder mange gode spisemuligheder, nyd f.eks. en middag i strandkanten med sand imellem tæerne eller en ekstravagant 5-retters hummermenu under åben himmel. Der er dagligt varierende buffeter til både morgenmad, frokost og aftensmad i hovedrestauranten. Hjemmelavet pasta og pizza mm. kan nydes på den populære italienske restaurant The Beach, hvorfra du kan nyde udsigten til den idylliske bugt. Uanset hvor du spiser, er ø-stemningen bragt med til bords. Slut dagene af med drinks til live musik i det hyggelige barområde eller dans i strandkanten i selskab med lokale musikere og dansere, der spiller op til det traditionelle ”sega” show.

Havudsigt fra alle værelser

Hotellet er opført efter den kinesiske Feng Shui-filosofi, som bygger på de fem elementer: Træ, ild, metal, vand og jord. Det giver hotellet en særlig harmonisk stil, stemning og enkelhed, som er gennemført i alle de 172 værelser. Som NYATI-gæst bor du på et 48 m2 superior værelse med balkon/terrasse, havudsigt og eget badeværelse med kar og brus. Bestil opholdet med halvpension, dvs. med morgenbuffet og middag eller med alt inklusive, hvor alle måltider og drikkevarer (inklusive minibaren) er betalt hjemmefra, så bliver du forkælet med snacks fra morgen til aften. Gå fx ikke glip af de hjemmelavede pandekager om eftermiddagen til en himmelsk kop kaffe fra LUX*-cafeen.

Faciliteter

LUX Grand Gaube har 186 værelser, suiter og villaer. Som NYATI-gæst bor du på et 48 m2 superior-værelse med balkon/terrasse, havudsigt og eget badeværelse med badekar og brus.

Standardfaciliteter på alle værelser, suiter og villaer

  • Privat møbleret balkon eller terrasse mod havet
  • King size seng
  • Klimaanlæg
  • Loftventilator i deluxe værelser, junior suiter og villaer
  • Badeværelse med separat bruser og toilet, nogle med badekar
  • Badekåber og slippers
  • Spejl i fuld længde & forstørrelsesspejl
  • Hårtørrer og stik til barbermaskine
  • Gratis wi-fi
  • Satellit-tv og musikkanaler
  • Telefon
  • Minibar
  • Gratis te- og kaffefaciliteter
  • Sikkerhedsboks
  • Film på forespørgsel

Hotelfaciliteter 

  • Swimmingpool
  • LUX* Me Spa
  • LUX* Fitness
  • 5 restauranter & 2 barer
  • Café LUX*
  • Isbar
  • 24 timers room service (mod tillæg)
  • Vaskeservice
  • Play børneklub (3-11 år)
  • Babysitting service (24h notice)
  • Gratis WiFi internetadgang på hele resortet
  • Conciergeservice
  • Billeje
  • LUX* butiksarkade
  • Biograf
  • Adgang til internationale golfbaner i verdensklasse

Gratis vandsportsaktiviteter inkluderer

  • Vandski, windsurfing, pedalbåd/cykelbåd, kajak, vandgymnastik, mini sails, snorkling, glasbundsbåd, katamaran og stand-up paddle
  • Mod betaling: ture med speedbåd, big game fishing, scuba dykning og kite surfing

Gratis landaktiviteter inkluderer

  • Tennis, fitness, beach volleyball, yoga, bordtennis, fodbold, bocciball og Tai Chi
  • Mod betaling: golf på nærliggende baner og leje af cykler
Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.