
Dagsprogram
* Bemærk venligst, at der vil være flytillæg ved afrejse fra Billund eller Aalborg. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.
Vil du opleve endnu mere Afrika, kan du også kombinere denne rejse med destinationer i fx Zimbabwe, Zanzibar og ø-paradiset Mauritius. Din rejse kan altid skræddersyes. Her har vi vist et forslag, og du kan frit vælge at forkorte, forlænge eller sammensætte din rejse på en anden måde.
*Noter venligst, at der kan forekomme flytillæg på provinstilslutning. Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.
På MILIMA Safari Lodge er alle måltider og drikkevarer inkluderet. Kokkene sætter en ære i at lave måltider af høj klasse. Maden kan have internationalt eller lokalt præg, og vinene er tilpasset de enkelte retter. Du kan selvfølgelig også vælge sodavand eller øl i stedet.
Bon appetit!
På Milima er safarikørsler inkluderet. Vi kører 2 gange dagligt, formiddag og eftermiddag i vores 10.000 ha store private område med åben forbindelse til den statslige del af Kruger National Park. Kørslerne foregår i åbne safaribiler gennem bushen. De åbne biler giver fantastiske fotomuligheder, når I kommer tæt på dyrene. På turene stopper vi på et af de smukke udsigtspunkter, så benene kan strækkes, og vi kan nyde en forfriskning.
Det er vild natur, men der er rigtig gode chancer for at i oplever ikke bare Big5: Næsehorn, løve, elefant, bøffel og leopard, men også mange andre dyr, blandt andet giraffer, zebraer, vortesvin og vilde hunde.
Tilbage på Lodgen venter god mad, drikkevarer og en dejlig pool.
Velkommen til store oplevelser!
Kombiner dit NYATI safarieventyr med en rejse i vindyrkernes fodspor, hvor du har mulighed for at opleve Sydafrikas vinhistorie og skønne vine på første hånd. Sydafrika er et stort vinland, der er kendt over hele verden for sine vine. Vinlandet er ligeså smukt, som vinene er gode. Som et patchworktæppe breder det sig i gyldent, rødbrunt og smaragdgrønt hen over markerne. Det var hollændere og franske huguenotter, der i sin tid bragte de første vinstokke hertil, og i dag danner kilometervis af vinmarker en farvestrålende halvcirkel bag randbjergene, der omslutter Cape Town, som ligger blot ca. 45 minutters kørsel fra hjertet af Vinlandet.
Du kan bo i Stellenbosch by, Sydafrikas næstældste europæiske bosætning midt i Vinlandet, som er en hyggelig og charmerende universitetsby med historiske bygninger i typisk Kap-Holland arkitektur. Du kan også bo lidt udenfor Stellenbosch by på en af Vinlandets berømte vingårde, hvor du oplever landets vinproduktion på første hånd omringet af idylliske vinmarker. Du kan også vælge at udforske Vinlandet med base i selve Cape Town og blot tage en dagstur langs en af de berømte vinruter.
Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken. Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA Safari Lodge, som er med på køreturen til lodgen. Turen varer ca. 1 time, og safarioplevelsen starter allerede på vejen.
På MILIMA Safari Lodge bliver I modtaget på ægte afrikansk, efterfulgt af en dejlig frokost og et mindre orienteringsmøde. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd fx en cocktail på terrassen med udsigt til den afrikanske bush og dyrelivet omkring de nærliggende vandhuller inden velkomstmiddagen om aftenen.
Fra Johannesburg går turen videre med indenrigsfly til den lokale lufthavn ved Kruger National Park. Vi flyver vores gæster det sidste stykke (ca. 1 times flyvetur) op til den lokale lufthavn ved Krugerparken.
Når du lander her, vil du blive modtaget af en medarbejder fra MILIMA, som er med på køreturen til lodgen, som tager lidt over 1 time, så safarioplevelsen starter allerede nu. Herefter er der tid til at finde sig til rette i de skønne omgivelser. Nyd f.eks. en cocktail på terrassen med udsigt til vandhullet og den smukke afrikanske natur inden velkomstmiddagen om aftenen.
Oplev safari fra åben safaribil i vores 10.000 ha private del af Greater Kruger National Park
Du er i gode hænder og vores rangere er specialister i den flora og fauna som du passerer igennem. Du vil høre om de forskellige træer, buske, planter og græs – og ikke mindst om de fugle og dyr, vi møder i løbet af morgenen. Du vil også blive klogere på årets cyklus i vildtreservatet – både vejrmæssigt men også om den indflydelse regn og tørke har på vildtet her.
Efter morgenmaden på MILIMA Safari Lodge bliver du kørt til den lokale lufthavn ved Kruger National Park, hvorfra turen går videre med indenrigsfly til Cape Town. Her bliver du modtaget af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver kørt til dit hotel i den charmerende universitets- og vinby Stellenbosch.
Denne tur tager ca. en times tid. Her bor du de næste tre nætter på det skønne River Manor Boutique Hotel, der ligger i et af byens bevaringsværdige huse med kun få minutters gang til det livlige centrum. Du kan også vælge at bo midt i det idylliske vinland omringet af vinmarker lidt uden for Stellenbosch på den smukke vingård Lanzerac Hotel & Spa.
Brug dagen på at slentre ad de hyggelige gader, besøge nogle af de lokale museer, nyde cafelivet, se på kunst i de små gallerier, shoppe, slappe af i hotellets have eller gå en runde på en af de nærliggende golfbaner.
Vores lokale repræsentant, som møder dig i lufthavnen, tager sig af alt det praktiske omkring ture og udflugter i Kapprovinsen. Fx kan du tage på en tur rundt i Kapprovinsens største vindistrikter, som er en af de helt store oplevelser her. Denne tur (tilkøb) går forbi en række af de smukke vingårde, opført i den typiske Kap-Holland stil med hvide stukudsmykkede gavle og store palæruder.
Der gøres holdt ved 2-3 gårde for at prøvesmage den ædle drik, høre om druerne og produktionen. Frokosten kan indtages udendørs under store trækroner på en af gårdenes populære restauranter. Turens rute og program bliver tilpasset de individuelle gæster. Ruten går enten ad Stellenbosch-/eller Franschoek Vinrute alt efter ønske, og fx kan turen inkludere et besøg på Boshendal Herregårdsmuseum eller vinmuseet i Stellenbosch.
Hvis du ønsker at tage på en heldagstur om mandagen (jf. tilvalgsture), vil du afhængigt af din flyafgang kunne kombinere transporten tilbage til Cape Town Lufthavn med turen langs Stellenbosch Vinrute (tilkøb). Så går du ikke glip af denne smukke tur, som er en af de helt store oplevelser i Kapprovinsen. Du vil køre forbi en række af de smukke vingårde, og der gøres holdt på udvalgte vinhuse, så du kan købe en vinsmagning, høre om druerne og vinproduktionen – og naturligvis købe vin til fordelagtige priser. Turen slutter i Cape Town Lufthavn, hvorfra du sætter kurs mod Europa.
Ønsker du ikke denne tur, kan du slappe lidt af på hotellet inden vores lokale repræsentant møder dig her og kører dig direkte til lufthavnen, hvorfra turen går videre mod Europa.
Du tilbringer igen natten med at flyve, så du kan sove på turen. Der serveres både aftensmad og morgenmad om bord på flyet, og du har en enkelt mellemlanding undervejs, før du lander i Danmark ca. midt på dagen.