Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg

Nyati Safari & strandferie

Fra Kr.27.995,-For 14 dage

Forestil dig en uges safari rejse med brølende løver, flokke af giraffer og zebraer, et glimt af leoparden i træet og de imponerende elefanter slukke deres tørst langs floden der ligger et stenkast fra Nyati Lodge.

Forestil dig derefter at nyde den næste uge med tæerne i det kridhvide sand, og total afslapning i et tropisk paradis.

Lyder det som balsam for sjælen, så anbefaler vi et nærmere kig på en af disse rejser:

Nyati Safari & Mauritius

Nyati Safari & Zanzibar

Nyati Safari & Dubai

Nyati Safari, Capetown & strand

Rejsen inkluderer

Ved ophold på Nyati Safari Lodge har du altid all inclusive. Det betyder at alle indikerede udflugter er inkl. i din rejse, alle måltider og alle drikkevarer. Du har altså reelt ikke andre udgifter end hvad du måtte købe af souvenir og give i drikkepenge for god behandling undervejs.

Vi anstrenger os for at inkludere så meget som muligt i den rejse med os. Ved et enkelt klik til den valgte rejse, kan du se hvad den inkluderer:

Nyati Safari & Mauritius strandferie

Nyati Safari & Zanzibar badeferie

Nyati Safari & Dubai strandophold

Nyati Safari & Sydafrika strande

Dit livs safarieventyr

Velkommen til det perfekte udgangspunkt for autentisk safari, udsøgt forkælelse og uforglemmelige oplevelser. NYATI Safari Lodge byder på luksussafari i eget 10.000 ha vildtreservat, som er en del af Sydafrikas berømte Kruger National Park.

Rammerne omkring NYATI Safari Lodge er eksklusive og indbydende, uanset om du slapper af ude eller inde. Lodgen omfatter hovedbygningen med restaurant, bar, shop, pool- og loungeområde, 10 eksklusive bungalows, 6 private villa suiter, 5 luksustelte og den separate NYATI Cheetah Camp, som er velegnet til private grupper på op til 14 personer. Alle lodgens bygninger ligger lige ud til Olifants River med udsigt over den vilde, rå og uspolerede natur, og bygningerne er forbundet med et hyggeligt system af stier og gangbroer. Kendetegnende for NYATI Safari Lodge er en elegant kombination af skandinavisk kvalitet og afrikansk rustik stil, hvor solide mure, stråtækte tage og ædle træsorter er karakteristiske. Det er autentisk og luksuriøst på samme tid, hvilket skaber helt unikke rammer for en eventyrlig safarioplevelse.

Strandparadiset Mauritius

NYATI Safari er eksperter i at arrangere bryllupsrejser til Afrika og Det Indiske Ocean. Kombiner safarieventyret med forkælelse på fx LUX Grand Gaube i strandparadiset Mauritius. 

Mauritius byder på kridhvide strande, turkisblåt hav og hoteller, hvor intet er overladt til fantasien. Øens historie har skabt et multietnisk samfund, der giver kulturliv og gastronomi ekstra farver og dimensioner. Menukortene tilbyder eksotiske og raffinerede oplevelser med strejf af både det afrikanske, franske, kinesiske, kreolske og indiske køkken. Farverige fisk, smukke koralformationer og krystalklart vand byder dig velkommen i en forunderlig og fantastisk verden under oceanets overflade. Mauritius egner sig både for det voksne publikum, børnefamilier og forelskede par... og det er populært at blive lovformeligt gift på øen. 

På Mauritius foreslår vi det skønne LUX Grand Gaube Hotel, som har en af de mest idylliske beliggenheder på Mauritius. Resortet ligger på den nordøstlige del af øen ud til sin egen lille lagune med tre bugter og et exceptionelt romantisk og naturskønt sceneri. Her finder I ægte ø-stemning i en glad, uformel atmosfære og masser af sportsfaciliteter både til lands og til vands. Alle værelser tilbyder desuden udsigt til havet fra egen udsigtsterrasse. Kombiner en uges safarieventyr på NYATI Safari Lodge med 6 nætter på LUX Grand Gaube.

Romantisk barfodsluksus på Zanzibar

NYATI Safari er eksperter i at arrangere rejser til Afrika og Det Indiske Ocean. Kombiner safarieventyret med forkælelse på NYATI Beach Lodge eller Sea Cliff Resort & Spa på strandparadiset Zanzibar.

Zanzibar byder på gode strande, lunt hav og en rig kulturarv fra et årtusinde med både afrikansk, indisk, europæisk og arabisk indflydelse. Besøg hovedstaden Zanzibar Town og den historiske bydel Stone Town, som i år 2000 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Som storproducent af krydderier og tidligere centrum for verdens krydderihandel, er Zanzibar også kendt som Spice Island. Gå ikke glip af et besøg på en af de tilbageværende krydderiplantager, hvor du fornemmer et sus fra øens storhedstid.

Med NYATI Safari bor du i afslappet luksus med service helt i top på første række til Zanzibars strande og lune hav. Gå på opdagelse over og under havoverfladen på fx sejltur i en traditionel dhow, på dybhavsfiskeri i særklasse eller udnyt muligheden for dykning og snorkling ved øens eksotiske koralrev.

Cape Town & strand ved Plettenberg Bay

Kombiner Nyati Safari rejsen med ophold ved kysten i Plettenberg Bay med adgang til en af Sydafrikas bedste strande. Plettenberg Bay ligger centralt placeret på den fantastiske Garden Route og er det perfekte udgangspunkt for oplevelser langs en af verdens smukkeste kyststrækninger. Byen er bygget på en stejl skråning, der fører ned til havet, så overalt kan du nyde den spektakulære udsigt over bugten og de omkringliggende bjerge.

I Plettenberg Bay-området er der masser af uberørte strande, og det er derfor et uovertruffent sted for afslapning, sol og badning. For de mere aktive tilbydes lokalt et væld af sejlture, kanoture og vandreture. Besøg også Monkeyland Primate Sanctuary og oplev de mere end 700 fritlevende aber, lemurer mm. her på tæt hold.

Dubai

Nyd nogle dage med luksus, storbyliv, fantastiske strande og shopping i metropolen Dubai. Her skinner solen året rundt, og de hvide sandstrande indbyder til ren afslapning. Dubai er også kontrasternes by. Her finder du både den gamle bydel med souk’erne og ægte arabisk stemning, de nye bydele med store shoppingcentre og luksushoteller og den berømte palme med skønne strande. Tager du uden for byen, venter imponerende ørkenlandskaber, som indbyder til eventyrlige oplevelser i sandklitterne. 

Vi tilbyder den perfekte kombination af Safari rejse og ophold i Dubai. Samtidig kan du kombinere afslapning og strandliv med shopping og oplevelser. Når du rejser med NYATI Safari, står dit værelse klar til dig allerede ved ankomst til hotellet, og du har værelset til rådighed helt frem til din afgang mod lufthavnen den dag, du tjekker ud. Du slipper derfor for at opmagasinere din bagage nogle timer, mens du venter på at værelset er klar til check-in, eller der er afhentning mod lufthavnen på hjemrejsedagen. Dubai er velegnet for alle, uanset om du søger sol, strand, romantik for 2, oplevelser med familie og venner eller god shopping. Vi har udvalgt hoteller, der er tilpasset både børnefamilier, par, enlige og dig der søger det ekstra luksuriøse. 

Indhent tilbud

Nyati Safari Lodge

Kort

Kort

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os