+45 70 26 04 07
Søg

Zimbabwe

Landet med de mange floder er især kendt for Limpopofloden og Zambezifloden, der giver liv til det eventyrlige Victoria Falls. Victoria Falls er et af verdens mest spektakulære vandfald og et af verdens syv vidundere, som blev opdaget af Dr. Livingstone i 1855. I dag valfarter mennesker fra hele verden til dette magiske vandfald.

Victoria Falls er ikke blot et enkelt vandfald, men en strækning på over 1,6 kilometer, hvor Zambezifloden forvandler sig til en række store, sammenhængende vandfald, der samtidig udgør grænsen mellem Zimbabwe, Zambia, Botswana og Namibia. Det brusende og magiske inferno er et syn og en lyd, som er ubeskrivelig, unik – og absolut uforglemmelig. Ud over at lægge navn til det fantastiske naturfænomen er Victoria Falls også navnet på den lille by i Zimbabwe, der er vokset op omkring vandfaldene og i dag er et livligt turistcentrum. Byen er Afrikas adventurehovedstad med aktiviteter som verdens vildeste river rafting og bungyjump over Zambezifloden. Mere fredelige aktiviteter her inkluderer helikopterture, bådture og vandreture ved vandfaldene og safari på elefantryg.

Praktisk information

Geografi

Zimbabwe grænser op mod Sydafrika, Zambia, Botswana og Mozambique. Landets østlige del er præget af høje bjerge, mod vest er der våde sumpområder og mod syd åben savanne. Zambezifloden og Victoria Falls danner grænsen mod Zambia, og den grågrønne og grumsede Limpopoflod udgør grænsen mod Sydafrika. Arealet er 391.000 km2 fordelt på otte provinser og to byer med provinsstatus. Hovedstaden hedder Harare og har ca. 2 mio. indbyggere.

Befolkning

Af de godt 11,4. mio. indbyggere er 98 % afrikanere, 1 % asiatere og blot 1 % hvide. 25 % er kristne, 50 % en blanding af kristen og lokal tro mens resten bekender sig til lokale stammereligioner.

Historie

Republikken Zimbabwe, det tidligere Sydrhodesia, har fået sit navn efter de kæmpe store ruiner Great Zimbabwe, som i oldtiden var en magtfuld by i Masvingo provinsen. Landet løsrev sig i 1965 fra England og blev i 1980 anerkendt som Zimbabwe.

Sprog

Det officielle sprog er engelsk, men de fleste taler shona eller sindebele i det daglige.

Tidsforskel

+ 1 time ved dansk vintertid. Ingen ved dansk sommertid.

Visum

Du skal have visum, som du kan få udstedt ved ankomst til Zimbabwe. Vælg mellem single entry visum, som tillader én indrejse eller double entry visum, som tillader to indrejser. Det koster 30-55 USD afhængig af visumtype og antal indrejser, og du kan enten betale kontant i USD eller med VISA-kort. Desuden skal dit pas være gyldigt i seks måneder efter hjemrejsedatoen og have mindst tre blanke sider. Du kan læse mere om visum- og indrejseregler på www.um.dk.

Valuta

Møntfoden hedder Zimbabwe Dollar, og der går 100 cents på en dollar. Du kan dog betale med USD eller ZAR overalt ved Victoria Falls, så du behøver ikke veksle til lokal valuta. Det anbefales at betale alt kontant i Zimbabwe og undgå brug af kreditkort.

Vaccinationer

Du skal være vaccineret mod stivkrampe og difteri inden for de seneste 10 år og have en gyldig vaccination mod Hepatitis A (én injektion beskytter i et år og med revaccination inden for 6-24 måneder opnår du beskyttelse i 25 år). Samtidig er Zimbabwe malariaområde, så kontakt din læge eller Danske Lægers Vaccinationsservice senest en måned før afrejse, så du kan få en forebyggende behandling. Du kan læse mere om vaccinationer på www.sikkerrejse.dk.

Drikkevand

Vi fraråder at drikke vand direkte fra hanen. Drik altid vand fra flaske.

Telefon

Du kan ringe fra direct-dial-telefoner på de fleste større hoteller. Skandinaviske mobiltelefoner fungerer også fint, og ofte er de den bedste kommunikationsmetode.

Elektricitet

220V AC. Elektriske stik har en anden udformning end de danske. På de fleste hoteller kan du låne adaptere i receptionen, hvis de ikke allerede er på værelset.

Drikkepenge

10-15 % i drikkepenge er normalt. Hvis restauranten selv har lagt drikkepenge oveni, står det på regningen.

Tip

Undgå camouflagetøj, som er forbudt i Zimbabwe.

Klima

Tropisk klima med tørtid fra maj til oktober, hvor dyrene samles ved vandhullerne, og regntid fra november til april, hvor vejret skifter dramatisk mellem voldsomme regnskyl og blå himmel. Fra maj til august er dagtemperaturen 25-27 grader og i perioden august til oktober 32-34 grader.

Klimatabel Victoria Falls, Zimbabwe

Dagtemperatur
Nattemperatur
Soltimer pr. dag
Nedbør (gennemsnit pr. måned)
Januar
Dagtemperatur: 31
31 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 7
7
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 171 mm
171 mm
Februar
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 19 °C
19 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 140 mm
140 mm
Marts
Dagtemperatur: 31
31 °C
Nattemperatur: 18 °C
18 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 76 mm
76 mm
April
Dagtemperatur: 30
30 °C
Nattemperatur: 16 °C
16 °C
Soltimer pr. dag: 9
9
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20 mm
20 mm
Maj
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 11 °C
11 °C
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 3 mm
3 mm
Juni
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 8 °C
8 °C
Soltimer pr. dag: 11
11
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 0 mm
0 mm
Juli
Dagtemperatur: 26
26 °C
Nattemperatur: 7 °C
7 °C
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 0 mm
0 mm
August
Dagtemperatur: 29
29 °C
Nattemperatur: 10 °C
10 °C
Soltimer pr. dag: 11
11
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 0 mm
0 mm
September
Dagtemperatur: 33
33 °C
Nattemperatur: 15 °C
15 °C
Soltimer pr. dag: 12
12
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 1 mm
1 mm
Oktober
Dagtemperatur: 34
34 °C
Nattemperatur: 19 °C
19 °C
Soltimer pr. dag: 12
12
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 20 mm
20 mm
November
Dagtemperatur: 33
33 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 10
10
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 64 mm
64 mm
December
Dagtemperatur: 31
31 °C
Nattemperatur: 20 °C
20 °C
Soltimer pr. dag: 8
8
Nedbør (gennemsnit pr. måned): 163 mm
163 mm

Kort Zimbabwe

Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.