NYHED: NYATI nu også i Dubai
November 27, 2019
Hos NYATI Safari arbejder vi hele tiden på at udvikle nye rejsemål og kombinationer, så vi kan tilbyde de bedste oplevelser i Afrika i kombination med vores egen luksussafari på NYATI Safari Lodge. Vi tilbyder mange forskellige rejsemål i det sydlige Afrika som fx Victoria Falls, Mauritius, Zanzibar og Sydafrika. Men som noget helt nyt kan du nu også vælge at afslutte dit safarieventyr med nogle afslappende dage ved Dubais hvide sandstrande. Her kan du nyde det solrige og lune klima, mens du fordøjer alle indtrykkene fra dine eventyrlige oplevelser i Krugerparken. Samtidig byder Dubai på shopping i verdensklasse og et væld af oplevelser, hvis du ikke er mættet efter din NYATI-safari.
Gode grunde til at vælge Dubai
Dubai byder på sol, strandliv, shopping og masser af oplevelser, så her er noget for enhver smag. Derfor synes vi, der er mange gode grunde til at vælge et stop i Dubai på vejen hjem fra det sydlige Afrika:
- Du bryder hjemrejsen op, så du kun har en kort flyvning på ca. 6 timer det sidste stykke hjem til Danmark
- I Dubai skinner solen året rundt
- Her er skønne hoteller for enhver smag – velegnede for både familier og par
- Dubai byder på flotte sandstrande, som også er børnevenlige
- Du kan krydre rejsen med oplevelser og arabisk stemning i de små basarer i Dubais gamle bydel
- Du kan følge med på forskellige udflugter som fx ørkensafari med middag i beduinlejr eller bådtur fra Dubais Marina
- Dubai er det ultimative paradis, hvis du elsker shopping
Strandliv og årstider i Dubai
Hvis du drømmer om at afslutte ferien med sol, strand og skønne luksushoteller, er Dubai et godt valg. Du kan fx vælge at bo på den berømte palme, hvor du også finder nogle af de bedste strande i Dubai. Her bor du i helt rolige omgivelser. Hvis du søger kombineret by- og strandliv, kan vi anbefale at bo omkring Dubais Marina. Uanset hvad du vælger, tilbyder alle vores hoteller adgang til privat strand.
Dubai er en helårsdestination. Her skinner solen nemlig året rundt. Der falder minimalt med nedbør, og du kan derfor være sikker på solskin uanset hvilken tid på året, du rejser. Dog kan det blive meget varmt i sommermånederne maj-september, hvor priserne på hotellerne til gengæld også er meget lavere.
Oplevelser og udflugter
Dubai byder på et væld af attraktioner og oplevelser for store og små. Nyd fx udsigten fra verdens højeste bygning Burj Khalifa, se det berømte springvand ved Dubai Fountain, besøg souken med de mange små boder eller få et indblik i Dubais historie i byens museum.
Du kan også vælge at tage med på forskellige udflugter. Vi anbefaler en ørkensafari i solnedgangen med middag i beduintelt eller en aftensejltur med en af de gamle træbåde kaldet dhows, som sejler i travle Dubai Creek, mens middagen serveres ombord. Eller hvad med en tur i speedbåd forbi nogle af Dubais mest imponerende bygninger og det ikoniske 7-stjernede hotel Burj Al Arab? En byrundtur i en af de åbne dobbeltdækkerbusser giver et godt overblik over byen, og du kan vælge at hoppe af undervejs, hvis du kommer forbi nogle områder, du får lyst til at udforske nærmere.
Shopping i Dubai
Hvis du elsker shopping, er Dubai et ægte paradis. Man forstår hurtigt, hvorfor Dubai også kaldes Mellemøstens shoppingmekka. Her er et væld af imponerende shoppingcentre, hvor du kan købe stort set alt mellem himmel og jord - og ofte til rigtig gode priser. Du finder både alle de kendte internationale mærkevarer og de mere eksklusive butikker her. Besøg fx Dubai Mall som er et af verdens største indkøbscentre eller det berømte Mall of the Emirates, som også huser en indendørs skibakke. Vil du shoppe mere lokalt, kan vi anbefale at besøge bazarerne – også kaldet souken – i den gamle bydel. Her finder du alt fra guld til farverige håndarbejder og krydderier.
/NYATI Safari