Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Victoria Falls: Hvorfor du skal opleve de fantastiske vandfald

May 14, 2020

Hvor ligger Victoria Falls?

Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe er et af verdens syv vidundere, og de mange fortryllende og spektakulære vandfald er da heller intet mindre end imponerende. Få naturoplevelser måler sig med Victoria vandfaldenes storslåede og overvældende brusen. Victoria Falls er 1,7 km bredt, og det højeste af de mange vandfald er svimlende 108 meter. Derfor er de heller ikke overraskende at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Victoria vandfaldene er opkaldt efter den britiske Dronning Victoria af Dr. Livingstone, der i 1855 som den første europæer opdagede de majestætiske vandfald. De lokale var dog bekendte med vandfaldene, som kaldte dem for Mosi-oa-Tunya: Røgen der tordner!

Enorme mængder vand – og dyr!

Og Victoria Falls er da heller ikke kun et uforglemmeligt syn, men også en imponerende lydoplevelse. Hvert minut falder hundrede millioner liter vand ned, og de kolossale vandmasser skaber store tågeskyer – ikke ulig en tordnende røg. Disen kan ses mere end 20 km væk, og derfor er Victoria Falls et meget frodigt område med et rigt dyreliv. Så hvis du drømmer om at få et glimt af krokodiller, flodheste, bavianer, giraffer, elefanter og mange andre spændende dyr, er den omkringliggende naturpark bestemt et besøg værd.

Et væld af oplevelser for hele familien

Victoria Falls byder også på store oplevelser til dig, der trænger til et skud adrenalin. Således byder området både på river rafting, elastikspring, microlight-flyvning og meget, meget mere. Så hvis de betagende vandfald ikke tager pusten fra dig i forvejen, er der rig mulighed for at mærke livet på anden vis. Et besøg ved Victoria Falls er dog ikke kun til de modige energibomber. Således tæller andre aktiviteter bl.a. golf og vandreture langs vandfaldene, ligesom vi også inkluderer et billedskønt solnedgangscruise på Zambezi-floden i dit ophold ved vandfaldene.

Sammensæt din drømmerejse til Victoria Falls

Hos NYATI Safari sender vi hvert år en masse glade gæster til det sydlige Afrika, som kommer hjem med spændende beretninger om store naturoplevelser og gode minder. De fleste af dem starter med en uges luksussafari på NYATI Safari Lodge i Sydafrikas berømte Kruger National Park, inden de drager videre til Victoria Falls. Her vælger mange af dem at forlænge besøget ved de fantastiske vandfald med en tur ind til Botswanas kendte nationalpark, Chobe National Park, som er kendt for de store flokke af elefanter, der ofte samler sig ved Chobe-floden. Der er også mulighed for at kombinere rejsen til Victoria Falls med nogle dage i den pulserende storby Cape Town i Sydafrika eller måske afslutte med badeferie på Mauritius eller Zanzibar. Mulighederne er med andre ord mange, og vi bestræber os altid på at indfri dine feriedrømme. Hvis du vælger at sammensætte din rejse med et besøg ved Victoria Falls, lover vi, at du vil få en oplevelse for livet og et syn, du aldrig glemmer.

/NYATI Safari

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os