Glædelig jul fra et sydafrikansk township

Fra baghave til fællesskab

Julen i et township markeres nærvær. Den foregår der, hvor folk i forvejen mødes: på gaden, i gården, i forhaven eller i et skyggefuldt hjørne, hvor nogen har arrangeret borde og stole, og hvor musikken allerede er tændt.

Plastikstole, engangstallerkener og en lille højtaler kan være nok til at markere festlighederne, mens børnene løber rundt i tøj købt til anledningen, og de voksne småsnakker eller hjælper til, mens maden forberedes. Det kan virke ustruktureret for en udenforstående, men netop den uplanlagte karakter er en del af oplevelsen.

Grillen som samlingspunkt

Hvis der findes et naturligt samlingspunkt for sydafrikansk jul, er det grillen. Braai – den sydafrikanske grilltradition – fungerer som både køkken og mødested, og røgen fra trækullene er et signal om, at festen er i gang.

Til forskel fra en klassisk julemiddag, hvor måltidet serveres samlet, tilberedes maden her løbende. Når kødet – ofte boerewors, kylling eller lam – er færdigt, skæres det i mindre stykker og sendes i omløb, så folk spiser, snakker og vender tilbage efter behov.

I et township smelter mad og social interaktion sammen til ét forløb, hvor grillen ikke blot producerer mad, men skaber samvær. Det er uklart, hvornår måltidet begynder og slutter, fordi samtalerne og de sociale aktiviteter glider videre, mens maden tilberedes.

Et beslægtet fænomen er shisa nyama – zulu for “burn meat” – som henviser til de mange uformelle grillsteder, hvor folk mødes, køber kød og spiser sammen. Her deles mad, drikke og tid med en selvfølgelighed, der afspejler sociale normer snarere end en stram højtidsprotokol.

Forbindelse fremfor familie

I mange vestlige kulturer er jul primært en familiehøjtid, der fejres i små, private enheder. I township-områderne eksisterer familie selvfølgelig også som begreb, men man fejrer gerne jul med naboer, venner og andre mennesker, man føler sig forbundet til – uanset om relationen er biologisk eller ej.

Det betyder, at en julefejring sjældent kræver en formel invitation, men hvor fællesskabet opstår gennem fysisk nærhed og social lethed. Julen bliver ikke mere kaotisk af den grund – den bliver måske blot mere inkluderende og mindre kontrolleret.

Gaver med hjertet

Selvom højtiden her ikke er præget af omfattende gavebudgetter, spiller gaveudveksling stadig en rolle – især for børn. Mange familier vælger at give gaver om aftenen den 24. december, for at kunne dedikere juledag til måltider og samvær frem for pakker og hektisk aktivitet.

Gaverne er ofte praktiske og beskedne, men de bæres med stolthed. Et sæt nyt tøj – en T-shirt eller kjole – kan have symbolsk værdi, fordi det både signalerer festlighed og et ønske om at møde det nye år med noget nyt.

Julesange i højsommeren

For mange sydafrikanere spiller kristendommen fortsat en central rolle i julen, og kirkegang er en naturlig del af højtiden, også i township-områderne. Gudstjenester finder ofte sted enten juleaften eller tidligt julemorgen, og de fungerer som både religiøs praksis og social begivenhed.

Det særlige ved disse sammenkomster er den uformelle og inkluderende karakter. Børn og musik fylder rummet, og menigheden deltager aktivt gennem sang og interaktion – med mindre fokus på ceremoni og mere på oplevelse og fællesskabsfølelse.

En anden tradition, som også har fundet vej til mange lokalsamfund, er Carols by Candlelight – åbne arrangementer, hvor folk samles udendørs for at synge julesange i aftentimerne. Det foregår typisk i parker, kirkeområder eller på fællespladser og kræver ikke meget mere end et par stearinlys, en guitar og et sted at sidde.

Søndags-julestemning

Hvor juleaften kan være energisk, social og udadvendt, er juledag den 25. december ofte langt mere afdæmpet. Dagen begynder for nogle med gudstjeneste, men bevæger sig hurtigt ind i et langsommere tempo, hvor familier samles omkring et større, hjemmelavet måltid.

Her serveres ofte retter, der kræver mere tid og tilberedning end grillkulturen tillader, og der er sjældent planer om gæster eller aktiviteter. Man bliver helst hjemme, spiser og slapper af med hinanden.

Rig på fællesskab

Selvom julen i township-områderne kan være beskeden i økonomisk forstand, er den rig på fællesskab. I højtiden er det almindeligt, at man hjælper mennesker, der ellers ville stå udenfor fejringen – enten gennem organiserede initiativer fra kirker og lokalsamfund eller gennem uformelle aftaler mellem naboer og venner.

Det kan være så simpelt som at dele et måltid, invitere nogen med til gudstjeneste eller give gaver til børn, der ellers ikke ville modtage noget. Denne form for social omsorg er ikke nødvendigvis iscenesat som velgørenhed, men indlejret i den sydafrikanske fællesskabsfølelse.

Hoedspruit – lokale variationer

I områder som Hoedspruit, hvor Nyati Safari Lodge ligger, udspiller julen sig på lignende måder, men i mindre tætbefolkede omgivelser. Her er grillen stadig centrum, og fællesskabet opstår i høj grad også her gennem udendørs samvær i mere intime rammer som haver, på terrasser eller omkring pool-områder.

Forskellen ligger mindre i traditionerne og mere i rammerne. Byområderne har et højt aktivitetsniveau og et stærkt kollektivt miljø, mens de mindre lokalsamfund er præget af natur, ro og mindre forsamlinger.

Hjerternes fest

For en dansk rejsende kan jul i Sydafrika – og i særdeleshed i et township – virke meget anderledes ved første øjekast. Men hvad der mangler af danske traditioner, findes så rigeligt i hjertevarme, grill, musik og imødekommende mennesker.

Ser man ud over forskellene i æstetik og struktur, er det tydeligt, at julen – som alle andre steder – er hjerternes fest. Og det er måske netop kernen i al julefejring, uanset hvor i verden man opholder sig.