Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Guide til Stellenbosch og Vinlandet

March 21, 2019

I Western Cape også kaldet Kapprovinsen ligger Stellenbosch ca. 50 km øst for Cape Town. Stellenbosch er hovedbyen i det sydafrikanske vinland og den næstældste europæiske bosætning efter Cape Town. Her bor godt 85.000 indbyggere. Byen ligger i Sydafrikas mest kendte vindistrikt og kaldes desuden City of Oakes eller Eikestad på afrikansk på grund af de mange egetræer, som omkranser byens gader. Stellenbosch er en chamerende og stemningsfuld by med mange velbevarede huse i klassisk Kap-Holland arkitektur. Her findes flere gourmetrestauranter, hyggelige cafeer og små butikker. Stellenbosch er desuden en livlig universitetsby, og for golfentusiaster ligger der flere gode golfbaner i nærheden.

Vinrejse til Stellenbosch

Mange vælger at afslutte deres NYATI-safari med nogle dage i Cape Town og Vinlandet. Det er et af de smukkeste områder i Sydafrika, og her finder du både verdenskendte vine og restauranter af høj kvalitet. Omkring Stellenbosch ligger der mere end 100 vingårde – og mange af dem er blandt de mest anerkendte i Sydafrika. Det var franskmændene, som bragte de første vinstokke til Sydafrika i 1700-tallet og slog sig ned i området. I dag er det Sydafrikas førende vindistrikt. Mange vingårde er bygget i traditionel Kap-Holland stil med takkede gavle og hvidkalkede mure. På de fleste vingårde kan du høre mere om vinproduktionen, smage på de forskellige druer og nyde fantastiske frokoster med udsigt til de bølgende vinmarker. Blandt de mest kendte og prisbelønnede vingårde er Hartenberg, Neil Ellis, Kanonkop og Beyerskloof. Prøv også nogle af de lokale delikatesser såsom springbukcarpaccio, strudsefileter, lækre osteborde og chokolade til de spektakulære vine.

Oplev den summende stemning

I selve Stellenbosch, The City of Oaks, må du selvfølgelig ikke snyde dig selv for en gåtur i byens idylliske gader, hvor du er omgivet af de høje egetræer. I byen finder du både bryggeri, flere små museer, unikke kunstgallerier og omkring byens hovedgade Dorp Street er der flere små, hyggelige butikker. Uanset om du skal på en komplet vinrejse eller blot vil tage en dagstur til Vinlandet fra Cape Town er Stellenbosch et besøg værd. Gåture i byens smukke gader, besøg på de enestående vingårde, en bred vifte af spændende madoplevelser og dagsture til de andre byer i vinområdet er bare noget af det, du kan opleve her.

På tur rundt i Vinlandet

Fra Stellenbosch er det let at udforske de andre dele af Vinlandet. Paarl ligger lidt nord for Stellenbosch, og omkring byen her finder du også flere fantastiske vingårde. Et af de smukkeste områder i Vinlandet er ved Franschhoek, som også er den gastronomiske hovedstad med flere rigtig gode restauranter. Tæt på Cape Town finder du Sydafrikas ældste vinområde Constantia Valley, hvor du ud over at smage på de gode vine også kan se nogle af de ældste vingårde i landet.

/NYATI Safari

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os