Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Skru op for eventyret

10. februar 2026

Når du bor på NYATI eller MILIMA Safari Lodge, er safarioplevelsen helt all inclusive. Alle måltider og alle drikkevarer er inkluderet – ligesom to daglige gamedrives, bushwalk, natsafari samt morgenmad og middag midt i bushen. Det betyder, at du kan give dig fuldt hen til oplevelserne uden at tænke på ekstraregninger, logistik eller planlægning. Her handler det om nærvær, natur og den luksus, der ligger i, at alt bare fungerer.

Hvis du har lyst til at skrue op for eventyret, giver en række tilvalgsaktiviteter dig mulighed for at opleve Sydafrika fra helt nye vinkler – med mere fart, større landskaber og stærkere indtryk.


 

Quad bike

Sus gennem bushen på quad bike, med vilde dyr som en helt naturlig del af landskabet.

Quad bike-turen er for dig, der gerne vil have pulsen op. Her kører du gennem bushen på firhjulede quadbikes ad støvede spor og åbne strækninger omkring lodgen. Det går stærkt nok til, at du mærker vinden og varmen, men stadig med fuld opmærksomhed på omgivelserne. Det er råt, sjovt og giver safari en helt anden energi end fra bagsædet i en jeep.

 

Luftballon

Solopgangen set fra luftballonen på uforglemmelig morgen over den afrikanske bush.

Vil du opleve bushen i et helt andet tempo, er en luftballontur i solopgangen noget særligt. Du stiger til vejrs, mens morgenen langsomt vågner, og ser landskabet brede sig under dig med floder og dyreliv, der glider forbi i stilhed, mens lyset ændrer sig minut for minut. Det er en stor oplevelse, der føles både eksklusiv og helt uvirkelig på samme tid.

 

Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre

En af Moholoholos to hvide løver, de sjældne albino-løver, som er en del af centerets bevaringsarbejde.

Moholoholo Wildlife Rehabilitation Centre kommer du tæt på Afrikas vilde dyr på en måde, de færreste glemmer. Her møder du blandt andet løver, leoparder og geparder og hører om arbejdet med at redde og rehabilitere dyr, der har været udsat for krybskytteri eller har fået skader. Det er intenst, lærerigt og giver safarioplevelsen endnu mere dybde.

Et besøg i en lokal landsby

Oplev hverdagen i en sydafrikansk landsby, her skolebørn på vej gennem dagen.

Et besøg i en lokal landsby giver ligeledes et helt andet perspektiv på rejsen. Her oplever du hverdagslivet i Limpopo-området, møder beboerne og får indblik i deres traditioner og levevis, som stadig præger området i dag. Turen inkluderer også et møde med den lokale heksedoktor, som fortæller om ritualer og tro, der har rødder langt tilbage i tiden.

Drakensbjergene

Udsigten mod de ikoniske Three Rondavels, som er et af Sydafrikas mest spektakulære - og fotogene - naturmotiver.

Drakensbjergene og Blyde River Canyon er Sydafrikas natur, når den er allerstørst. Canyonens enorme klippeformationer, dybe dale og udsigtspunkter som Three Rondavels og God’s Window er betagende smukke, og på denne tur er der så mange stop, udsigter og øjeblikke, at kameraet nok får svært ved at følge med.

Kruger National Park

Gepard i Kruger National Park. Arten ses ikke i NYATIs reservat, men er en del af dyrelivet i Kruger.

Kruger National Park behøver næsten ingen introduktion. Parken er et ikon og byder på safari i stor skala med enorme naturområder og et mangfoldigt dyreliv. Et besøg her giver dig fornemmelsen af Sydafrikas vilde natur i sin mest klassiske form og supplerer oplevelserne i de private reservater perfekt.

Bådtur på Blyde-søen

Fra båden kan I nyde den storslåede natur og synet af The Three Rondavels.

en bådtur på Blyde-søen sejler du mellem stejle klipper og grønne bjergsider, mens flodheste, krokodiller og fuglelivet holder til langs bredden. Det er en rolig og smuk oplevelse og et fantastisk supplement til alle dine oplevelser i bushen. Turen sluttes af med en shopping tur i Hoedspruit.

Alle disse oplevelser er tilvalg. Safarioplevelsen på NYATI og MILIMA er fuldendte i sig selv, og du får allerede det hele med, når du bor på en af de to lodges. Tilvalgene er for dig, der har lyst til at skrue lidt ekstra op – på tempo, udsigter eller perspektiver – og sætte dit helt eget præg på eventyret.

Skru op for eventyret

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os