Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Historien bag kvindernes kampdag i Sydafrika

14. september, 2021

Ikke alle lande i verden fejrer kvindernes internationale kampdag d.8. marts, som vi gør det her i Danmark, og langt fra alle lande har samme historie bag denne mærkedag. I Sydafrika startede den første kvindekampdag i 1956 under en march mod apartheid. Det var Federation of South African Women (FSAW), der organiserede marchen, og denne blev startskuddet til kvinders kamp om lige rettigheder i Sydafrika.

I dag fejres kvindernes kampdag nationalt i Sydafrika d.9. august. Dagen er ovenikøbet en helligdag, og fejringen består blandt andet af forskellige arrangementer og taler, der afholdes landet over.

 

Hvorfor er der brug for kvindernes kampdag?

Flere undersøgelser viser, at behandlingen mod kvinder samt kvinders rettigheder generelt er blevet forbedret, både på verdensplan og lokalt i Sydafrika. Der er større repræsentation af begge køn på arbejdsmarkedet og i medierne, end der tidligere har været, men det betyder dog ikke, at kampen er slut, eller at arbejdet må opgives. I store dele af verden, også i Sydafrika, bliver kvinder nemlig stadig set på som værende andenrangsborgere, og som nogen, der hverken er lige meget værd, eller som bør tjene lige så meget, som mændene gør. Kvindernes kampdag er med til at sætte fokus på dette og skaber et rum for kvinder og ligestillingsforkæmpere, hvori forandring er muligt.

Kvindernes kampdag 2021 – tema og traditioner

Årets tema for kvindernes kampdag i Sydafrika er ”Generation equality: Realizing Women’s Rights for an Equal Future”. Fejringen af de stærke kvinder indebærer en række forskellige traditioner. Kvinderne får på denne dag fri fra madlavningen og de tunge praktiske gøremål. Mange caféer, restauranter og endda butikker holder udsalg eller giver specielle tilbud til kvinder på kampdagen, og om aftenen tager kvinderne ud og fejrer de inspirerende historier og den fælles kvindelighed.

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os