+45 70 26 04 07
Søg
NYATI Safari Blog

Stone Town på Zanzibar: Hvad skal du opleve?

Stone Town på Zanzibar: Hvad skal du opleve?

March 31, 2020

Et besøg i den gamle arabiske bydel i Zanzibar By, Stone Town, er som at træde ind i en tidslomme. Mens mange besøger Zanzibar pga. øens hvide sandstrande, det azurblå hav og gode muligheder for afslapning, er Stone Town bestemt også et besøg værd, hvis du vil krydre ferien med fascinerende kultur og historie. Alene en gåtur rundt i bydelens snoede og hyggelige gader er en oplevelse i sig selv, hvor det dufter af krydderier og emmer af tidligere tiders storhed. For Stone Town er i høj grad fortællingen om, hvad Zanzibar, der har en unik placering i Det Indiske Ocean, var for en ø i gamle dage.

Stone Town på Zanzibar: Hvad skal du opleve?

Stone Towns historie – handelsimperium og slaveby

Zanzibars enestående beliggenhed er ikke kun noget, som vi i dag nyder godt af. Tidligere har øen – og især Stone Town – været et sandt slaraffenland for handelsfolk fra hele verden. På grund af den geografiske placering har både arabiske, persiske, afrikanske, indiske og europæiske søfarere igennem århundreder besøgt (og bosat sig på) Zanzibar og i Stone Town, og de mange besøgende fra nær og fjern har naturligvis sat sit præg. De historiske arabiske stenhuse med de smukke trædøre er helt unikke for bydelen, som i 2000 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Stone Town er en gammel kysthandelsby, som især i 1800-tallet var et handelsknudepunkt for de mange forskellige folkeslag. Det var dog desværre ikke kun fødevarer og krydderier, der blev købt og solgt. Således blev tusindvis af afrikanere i det 19. århundrede solgt som slaver. På den måde byder Stone Town på en både betagende og uhyggelig historie.

Stone Town på Zanzibar: Hvad skal du opleve?

En overflod af historiske oplevelser og seværdigheder

I dag er Stone Town en fredelig og charmerende bydel, hvor en stor del af Zanzibars befolkning bor. Én af de helt store oplevelser ved et besøg i Stone Town er Darajani. Som øens største marked er det både en hektisk og fascinerende oplevelse at slentre rundt på markedet, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer. Stone Town er som nævnt en meget gammel bydel, og dens ældste bygning, Ngome Kongwe, er også en spændende seværdighed. Det gamle fort, som blev bygget i 1700 af araberne, har aldrig været brugt i krig I dag rummer det et amfiteater, hvor du naturligvis kan blive underholdt af en af de mange forestillinger.

Stone Town på Zanzibar: Hvad skal du opleve?

En anden historisk bygning, som er et must at få et glimt af gennem kameralinsen, er Christ Church Cathedral fra 1880. Det er den første anglikanske kirke i Østafrika, og den blev opført som et symbol på slavehandlens ophør. Kirken ligger på selv samme placering, hvor handlen med slaver fandt sted. To andre seværdigheder i Stone Town er Hamamni Persian Baths og Beit al-Ajaib. Førstnævnte er, som navnet antyder, nogle smukke gamle persiske bade fra 1800-tallet, der ikke er i brug, mens Beit al-Ajaib er et gammelt sultanpalads, der i dag fungerer som Zanzibars nationalmuseum. Et besøg i Stone Town med NYATI Safari er med andre ord en anderledes og spændende afveksling fra Zanzibars sandstrande og den perfekte afslutning på dit safarieventyr i Sydafrika.

/NYATI Safari

Kontakt os
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.