Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Sydafrikas flag – hvad symboliserer det?

15. juli, 2021

Nationalflags betydning

Særligt som dansker er det ikke svært at forstå, hvor vigtigt et nationalflag kan være for en nationalfølelse. Et flag kan have en kæmpestor symbolværdi, og i Danmark bruger vi vores ved både festlige og triste begivenheder, og det symboliserer et større fællesskab, når man står side om side på stadion eller møder en fremmed i udlandet med det danske flag på sin rygsæk. Man kan altså ofte identificere sig enormt meget med det flag, som ens land er repræsenteret ved, og det påvirker både kultur og sammenhold i en nation.

Det sydafrikanske flag

Det sydafrikanske flag blev først officielt optaget i 1994, og er derfor stadig et ret så nyt flag – særligt hvis man sammenligner med Dannebrog, der trækker tråde helt tilbage til middelalderen. Alligevel har Sydafrikas befolkning taget flaget enormt godt til sig, og mange har en stærk identifikation med det seksfarvede nationalflag.

Sydafrikas flag har et ret så unikt design og består af seks forskellige, dog ligevægtige farver. De enkelte farver har ikke hver deres særskilte symbolik, som man ellers skulle tro. I stedet retter de sig mod at symbolisere en enhed, farvene udgør til sammen. Flaget symboliserer nemlig Sydafrikas mange befolkningsgrupper, der både afspejler sig i de mange forskellige sprog, der tales, samt den diverse kultur.

Lion on Big Five safari from NYATI Safari Lodge

Nationalflagets historie

Det sydafrikanske flag, som vi kender det i dag, var faktisk kun tiltænkt at være et midlertidigt design, da det blev offentliggjort i 1994. Flaget blev udvalgt som nationalflag på en prøveperiode, der som udgangspunkt skulle gælde i 5 år. Flaget endte dog med at blive så populært blandt store dele af befolkningen, og vi kan da konkludere, at flaget klarede prøveperioden med bravour, da flaget stadig den dag i dag er det sydafrikanske nationalflag. Tidligere har Sydafrikas nationalflag været stærkt præget af de hollandske og britiske koloniforhold, der førhen har regeret i landet, og først i 1994 fik Sydafrika et nationalflag uden et britisk flag på sig.

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os