Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Drikkepenge i Sydafrika? Bliv klogere på regler og skikke her

August 7, 2020

Sydafrika er en enestående destination at besøge. Her finder du alt fra spændende storbyer som Cape Town med det karakteristiske Table Mountain og det smukke vinland til de mange fantastiske dyrearter inkl. Big 5, du kan opleve på en safari i Kruger National Park. Den storslåede natur og de mange kulturelle oplevelser venter på dig! Men hvordan skal du egentlig forholde dig med hensyn til drikkepenge i Sydafrika? 

I Sydafrika er det normalt at lægge drikkepenge, hvis du er tilfreds med den service, du har fået. Læs med videre for at få en idé om, hvornår du skal give drikkepenge på din kommende rejse – så du er helt klar til at tage afsted mod eventyrlige oplevelser i Sydafrika.

Skal man give drikkepenge i Sydafrika?

At give drikkepenge i Sydafrika er – som alle andre steder i verden – at vise taknemmelighed for en god service. Derfor er det meget almindeligt at give drikkepenge, når du f.eks. har nydt et herligt måltid på en af de lokale restauranter, været på safariophold eller boet på et af de fantastiske hoteller i Sydafrika. Det er en god skik at lægge 10-15 % oveni regningen. Det vil også være en fin gestus at efterlade lidt drikkepenge til rengøringspersonalet på hotellerne.

Ofte forventer de ansatte på hoteller og restauranter drikkepenge, fordi deres løn ikke er særlig høj. Derfor er det meget udbredt med drikkepenge. Har du fået god service, betragtes det næsten som uforskammet ikke at runde beløbet på din regning op. Når du planlægger din rejse, skal du derfor regne med, at du skal bruge kontanter til drikkepenge til de lokale. Vi anbefaler, at du altid har nogle Sydafrikanske Rand (ZAR) med dig i kontanter, da det ofte kun er de større hoteller og restauranter, der tilbyder, at du kan give drikkepenge ved betaling med kreditkort

Hvor mange drikkepenge skal man give? 

Det er meget almindeligt at lægge mindst 10 % i drikkepenge, når du har nydt et dejligt måltid på nogle af landets skønne restauranter. Under din luksussafari på NYATI Safari Lodge, anbefaler vi et fast beløb til vores personale pr. uge. På vores kontor på lodgen hænger to postkasser – en til rangerne og en til servicepersonalet. Her kan du efterlade de drikkepenge, du selv synes, men et godt niveau er ca. 500 ZAR pr. gæst pr. uge, som står dig frit for at fordele i de 2 postkasser. Starter ferien med NYATI Safari til fods, forventes det, at du giver ca. 350 ZAR pr. telt pr. dag til den lokale guide og det øvrige personale på turen. 

Det er også meget normalt at lægge omkring 10 ZAR, hvis du får hjælp af en drager til din bagage i lufthavnen – eller hvis du bruger en taxa. Skal du f.eks. rejse videre til Mauritius, Zanzibar eller Victoria Falls, gælder der andre regler for drikkepenge, som du kan læse mere om under vores landefakta.

/NYATI Safari

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os