Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Safari i sommerferien 2025

6. november 2024

Drømmer du om en oplevelsesrig ferie i Afrika i 2025?

Med NYATI Safari kan du tage på autentisk safari i Sydafrika; opleve det vilde dyreliv og den smukke natur.
Slut af med endnu flere storslåede oplevelser ved Victoria Falls, eller fortsæt rejsen med badeferie på paradisøerne Zanzibar eller Mauritius.

Safari i Sydafrika

Sydafrika er en oplagt destination til safari hele året rundt. Men særligt i danskernes sommerferie - juni, juli og august - er der en fantastisk mulighed for at spotte mange dyr og opleve alle “big 5 dyrene”. Den tørreste periode i Greater Kruger National Park, hvor Nyati Safari Lodge ligger, er nemlig netop juni, juli og august. Her bliver landskabet mere bart, og bushens mange dyr flokkes til vandhullerne.

Det er vinter i Sydafrika i vores sommerferie, da sæsonerne er omvendt af Danmarks. Men lad dig ikke afskrække. Du vil typisk i denne periode opleve flot og solrigt vejr med behagelige dagtemperaturer op til 25 grader. Men husk alligevel en trøje til aftenerne. Der kan være kølige nætter ned til 6-7 grader.

Et ekstra plus ved at rejse til Sydafrika i sommerferien er, at det er uden for højsæsonen, hvilket naturligvis betyder færre turister.

Læs mere om vores “big 5 safarirejser” her.

Kombiner safari i Sydafrika med en badeferie på Zanzibar

Lange hvide sandstrande med palmer, der forsigtigt svajer i vinden. Paradisøen Zanzibar er den perfekte feriedestination, hvis du drømmer om smukke bounty-strande og turkisblåt hav.
De fleste forbinder Zanzibar med afslapning på øens mange smukke strande, men der er også gode muligheder for at være aktiv f.eks. snorkling, dykning, kite- eller windsurfing.

Vejret er skønt på Zanzibar i danskernes sommerferie i juni, juli og august. I denne periode er der typisk klart og solrigt vejr med dagstemperaturer omkring 24-26 grader.
NYATI Safari har nøje udvalgt hoteller på øens vest- og nordside, hvor der er færre turister, og strandene er forholdsvist uspolerede.

Læs mere om Zanzibar her.

Kombiner med strandferie på Mauritius

Øen Mauritius er kendt som en af de mest eksklusive øer i Det Indiske Ocean. Her kan du nyde en luksuriøs ferie med fokus på gastronomi, spa og et højt serviceniveau.

Mauritius er omgivet af et smukt koralrev. Det giver naturligvis gode muligheder, hvis du vil snorkle eller dykke, men koralrevet er også med til at give rolige og børnevenlige badeforhold ved strandene.

NYATI har et udvalg af hoteller af høj standard. Der er noget for enhver smag - uanset om du foretrækker hyggelige boutique-hoteller eller resorts med børneklub.

Vejret på øen er perfekt til strandferie i sommerferien. Juni, Juli og august er den tørreste periode med dagstemperaturer, der typisk ligger omkring 24-26 grader.

Læs mere om Mauritius her.

Oplev naturvidunderet Victoria Falls

Wow! Det er reaktionen, når du står og beundrer vandmassernes buldren og brusen ved et af verdens mest spektakulære vandfald; Victoria Falls.
Det er ikke uden grund, at Victoria Falls er på UNESCO’s verdensarvsliste. Det imponerende vandfald ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe.
Og med en bredde på 1,6 km samt et fald på 128 meter er Victoria Falls et af verdens største vandfald.

Det giver god mening at besøge Victoria Falls i sommerferien. Det er tør-sæsonen med solrigt vejr og lille mængde regn.
Samtidig vil vandfaldets styrke være på sit højeste i juni, på grund af en større mængde nedbør de forrige måneder.

Med NYATI Safari oplever du vandfaldet fra naturskønne Zimbabwe. Landet byder på storslået natur fra savanne til tæt skov.
Med NYATI Safari kan du bo på luksushotellet Victoria Falls Hotel, hvor du fra terrassen kan nyde synet af disen fra vandfaldene samt se broen, der går mellem Zimbabwe og Zambia.

Læs mere om Victoria Falls og Zimbabwe her.

Få hjælp til at planlægge din drømmerejse

Har du spørgsmål til en af vores sommerferiedestinationer? Tøv ikke med at sende os en mail eller ring og få en snak med en af vores rejseeksperter.

Telefon: 70 26 04 07

Mail: nyati@nyati.com

Vi vil med glæde hjælpe dig med at planlægge din næste sommerferie.

 

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os